Labing

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Framlev Sogn.

Historie

1336 Labum, 1480 Labing

Labing Mølle nævnes første gang i 1385, i 1587 forlenedes den til Christian Munk til Gjessinggård og blev i 1613 lagt under Skanderborg slot for senere at komme under Lyngbygård. Møllen brændte 1827 og blev i 1906 underlagt store forandringer, året efter blev møllehuset opført.

Labing by omfattede omkring 1800 10 gårde og en håndfuld huse, af hvilke nogle med en lille jordlod i bymarken mod sydvest, hvor småbebyggelsen Lille Labing efterhånden har udviklet sig. Gårdene lå inden for de nuværende rammer, og bebyggelsen var således oprindeligt mere kompakt end i dag. Udflytningen be­gyndte allerede omkring 1800 (nuværende Lyngfeldtgård). Dernæst varede det til 1870'erne, før næste etape (to gårde) fandt sted, og dermed er udflytningen foreløbigt standset. To andre gårde er forsvundet ved, at de er opgået i en anden. Udstykning med henblik på oprettelse af nye landbrug har spillet meget begrænset rolle. I alt drejer det sig om nogle få mindre brug, og ingen gårde er derved forsvundne.

Labingvej 7, Labing. Stuehuet til Labing Bundgaard set fra nord fra gårdspladsen, opført 1876. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 2.

Geografi og bevoksning:

Den ligger højt på en svagt udviklet endemoræne, der kan følges fra Labing til Framlev. Generelt er det nære terræn reliefsvagt; internt i byen er niveauforskellene dog så store, at de har miljøpositiv effekt. Der er fin udsigt nordover mod det store dalstrøg, der fort­ sætter Egå-tunneldalen mod vest.

Beplantningen er kun i ringe grad præget af træer og buske - det betyder at de klippede hække ved hovedgaden får en dominerende stilling.

Bygning og erhverv:

Byen består af 5 gårdkomplekser med i alt 28 bygninger, 10 beboelseshuse, 1 smedeværksted og 1 garage. Byen er klart landbrugsorienteret.

I 1974 var kun en bygning opført senere end 30'erne og overhovedet ingen efter 1960. Dette er som anført siden ændret lidt. De enkelte gårdkom­plekser består gennemgående af ret uensartede bygninger. Markante undtagelser er Bundgård med 3 jævntidige udlænger, opført efter brand i 1936 i tidstypisk yngre historicisme, samt Labinggård, hvis imponerende udlænger i den egentlige gårdplan alle opførtes i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tal­ let af tilhuggede granitkvadere.

Bebyggelsen er sammenhængende og stort set sluttet. Tyngdepunktet ligger på vejens nordside, hvor der er tydelig tendens til dobbeltrækkestruktur, men også på sydsiden er der bygget i dybden. Labingvejs nuværende, efter lineal trukne form skyldes en regulering omkring 1940. Før da havde bygaden et bugtet forløb, der bidrog til byens rumlige opdeling. Det nære samspil mellem bebyggelse og vejforløb, der er så karakteristisk for landsbyer, mangler nu.

Vejnet:

Byen ligger i dag ved en blind vej, der udgår fra den stærkt befærdede Stillingvej. Den blinde vej betyder, at trafikken i byens centrum er meget beskeden. Vejen er letliniet og ud fra denne forgrener sig så de enkelte gårdes tilkørselsveje. Hovedgaden er asfalteret og med grusfortove.


År 1974
Indbyggertal 40
Antal bygninger 40 bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 6
Særkende for landsbyen Labing har stadig bondebykarakter. 5 af de oprindelige 10 gårde er endnu i behold. ­ Miljøet generes noget af rodet ved smeden.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Trap Danmark, femte udgave, bind VIII, 1963, side 261-263.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler