Framlev
Framlev er en landsby i Aarhus Kommune, som indtil 1970 lå i Harlev-Framlev Kommune. Byen hører til Framlev Sogn, Aarhus Vestre Provsti og Aarhus Stift.
Et gejstligt centrum
I Framlev kan man stadig opleve stemningen af landsbyidyl med bindingsværk og stendige om kirken. Landsbyen har da også mange hundrede år på bagen. I skriftlige kilder kan vi finde Framlev nævnt helt tilbage i 1300-tallet. I 1310 ses landsbyen omtalt om Framleff og i 1341 som Framløf. Landsbyen er dog endnu ældre.
Framlev Kirke blev opført i løbet af første halvdel af 1100-tallet, og selvom Framlev i dag er en lille landsby, er kirken den største i området. Dette skyldes, at Framlev tidligere var centrum for Framlev Herred, der ud over Framlev Sogn havde hele ni andre sogne under sig. Framlev var blandt andet et naturligt administrativt midtpunkt, fordi landsbyen lå lige ved den gamle landevej mellem Skanderborg og Randers, ligesom landevejen mod Silkeborg også gik igennem landsbyen.
Kirkehistorien i Framlev er dog endnu ældre end den nuværende kirke. Under renoveringer af kirken er der nemlig fundet rester efter en endnu ældre kirke opført i træ. I dag findes en planke fra den første Framlev Kirke på Nationalmuseet, og planken er det eneste hele bevarede stykke, der er blevet fundet fra en dansk stavkirke. Et brudstykke af en anden planke findes i dag i Den Gamle By. Plankerne var blevet genanvendt i kirken som vinduesplanker. På Nationalmuseet findes desuden en smuk, bevaret aquamanile – en vandkande af bronze – i løveform fra 1350, der blev fundet i en indmuret niche i kirken i 1852.
Framlev Kirke blev i 1310 lagt under Aarhus domprovsti. Da grevskabet Frisenborg blev oprettet i 1672 blev kirken indlemmet herunder. 1724 blev kirken afhændet til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt, og da ryttergodset solgtes i 1767 blev kirken erhvervet af Lyngbygård, og blev der til 1874, hvor gården blev solgt. Johannes Friis beholdt kirken, men kun til 1882, hvor han solgte kirken til oberst S. Neergaard, jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, som lod den gå i arv, indtil den overgik til selveje 1. januar 1913.
Et stille bondeliv
Framlev var en ren bondeby med hvad, der dertil hørte af gårde og husmandssteder. I 1682 fandtes her ni gårde med i alt 325 tønder dyrket land. Derudover lå her fire huse med 1,7 tønder dyrket land til. Al bebyggelse lå langs den øst-vestgående bygade (i dag Framlevvej -Snåstrupvej) samt ved nogle smøger omkring kirken. Gårdene, der i starten af 1800-tallet var på i alt ti, lå hovedsagelig i to rækker langs bygaden, mens husene for størstepartens vedkommende lå omkring kirken. En enkelt gård flyttede ud på marken i begyndelsen af 1800-tallet, og fra omkring midten af århundredet til 1875 fulgte yderligere tre gårde efter. De resterende seks forblev i landsbyen, og nogle af dem kan stadig i dag ses på deres oprindelige placering i Framlev.
I 1842 dannede Framlev sammen med nabobyen Harlev sin egen selvstændige kommune. Harlev-Framlev Kommune eksisterede indtil den store kommunalreform i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune. I midten af 1850’erne blev vejforløbet på den gamle Silkeborg Landevej flyttet. Tidligere var landevejen gået direkte igennem Framlev, men nu blev den rettet ud og fik en vejføring, der kom til at gå syd for landsbyen. Framlev lå dermed ikke længere direkte på en hovedvej.
Framlev Korsvej
Udviklingen i Framlev stod hen over flere hundrede år forholdsvis stille. I mellemkrigstiden begyndte dog en ny fase i landsbyens historie. Bilismen var begyndt at vinde frem, og nu fik Framlev nu en ny funktion som servicecentrum. Framlev Korsvej blev opført, hvor Stillingvej og Silkeborgvej krydser hinanden – ca. 400 meter syd for landsbyen på jord tilhørende gårdene i Framlev. På dette tidspunkt havde nabobyen Harlev endnu ikke vokset sig op mod Framlev, hvorfor korsvejen geografisk lå meget tættere på Framlev end Harlev. Omkring Framlev Korsvej blev der fra slutningen af 1950’erne opført et parcelhuskvarter. Samtidigt udvidede Harlev sig mod nord, og omkring 1970 var Framlev Korsvej og Harlev vokset sammen, mens Framlev stadig lå i ensom majestæt lige nord for den travle byudvikling, der således gik forbi den gamle landsby.
Lidt udvikling har der dog fundet sted i Framlev. På de få gårdtomter, der blev forladt i 1800-tallet, blev i sin tid opført huse til aftægtsfolk og arbejdere. I 1924 fik landsbyen en ny skole på Framlevvej 1, der dog blev nedlagt, da Næshøjskolen i Harlev blev indviet i 1959 som centralskole for hele kommunen. Bygningen blev efterfølgende overtaget af en snedkervirksomhed og har siden fungeret som autoværksted. Efter 2. verdenskrigs afslutning blev der desuden bygget to nye småkvarterer, henholdsvis ved vestenden af Framlevvej og ved hjørnet af Framlevvej-Snåstrupvej.
Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997
Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.
Framlev er beliggende i et jævnt bølget landskab, der mod øst falder svagt mod Lyngbygård Ådal. I det reliefsvage landskab kendetegner det karakteristiske kirketårn landsbyens profil.
Framlev kendes tilbage til 1231, hvor byen benævnes Framlefheret. Byen kan karakteriseres som en slynget vejby, hvor hovedparten af de ældre gårde lå langs den øst-vestgående bygade, mens husbebyggelsen lå ved smøgerne omkring kirken. Denne tidligere bebyggelsesstruktur kan stadig tydeligt aflæses i landsbyen, hvor fem af de gamle gårde er bevaret på deres tidligere placeringer.
Framlev er kendetegnet af den store massive kirke, der dominerer området ved Kirkesvinget/Framlevvej, hvor landsbyens tætteste rumdannelser sker. I den lille, sammensatte bebyggelse syd for kirken ligger det velbevarede forsamlingshus fra 1903, den gamle skole fra midten af 1800-årene, enkelte af byens ældre bindingsværkshuse samt enkelte villaprægede gadehuse fra dette århundredes begyndelse. De forskelligartede bygninger danner tilsammen en varieret og karakterfuld helhed.
Langs den gamle Bygade ligger flere af byens ældre gårde. Blandt dem må særligt fremhæves det fornemme firelængede anlæg, der danner en smuk afslutning på byen mod øst.
I de senere årtier er der opført flere parcelhuse, men Framlev har i usædvanlig grad bevaret sin landsbykarakter og en række væsentlige kvaliteter på såvel by- som bygningsniveau.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger på tværs af en svagtudviklet endemoræne, der kan følges fra Labing til Framlev. Selv om byen således er placeret ved den østjyske israndslinie, er lokalterrænet så reliefsvagt, at man internt i landsbyen højst har indtryk af ganske svagt skrånende flader.
Landsbyen har to åbne grønne områder, kirkegården, der er velpasset og placeret ret perifert i forhold til bebyggelsen, og et intrusivt landbrugsområde, der ikke besidder nogen miljømæssige kvalifikationer. Beplantningen må under ét betegnes som ikke særlig fremtrædende. En mindre frugtplantage er placeret i området omkring Klokkebjerg, men påvirker ikke den samlede beplantnig væsentligt.
Bygninger og erhverv:
Som det almindelige indtryk antyder, er Framlev klart beboelsesorienteret. Byens 7 landbrugsejendomme (herunder en frugtplantage) udgør dog en væsentlig del af bybilledet, selv om de ligger spredt. Den største arbejdsplads er snedkervirksomheden, og som helhed er industri målt efter lokale arbejdspladser vigtigste erhverv. Der findes kirke og forsamlingshus.
Vejnet:
Framlevvej og dens fortsættelse mod øst, Snåstrupvej, er en gennemgående bivej, men tilsyneladende kun ringe trafikeret. Framlevvejs fortsættelse mod syd ender blindt og modtager kun lokal trafik. Umiddelbart vest for landsbyen passerer en stærkt befærdet amtsvej og syd for landsbyen løber en hovedlandevej (A15). Begge disse veje kan skabe visse støjgener, men fritager på den anden side selv landsbyen for gennemgående trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og retlinet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt. Der findes grusbelagte fortove langs Framlevvej, visse steder på begge sider af vejen.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | Cirka 100 |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 9 foruden kirken |
| Særkende for landsbyen | Som klasse-3 landsby indtager Framlev en relativt beskeden plads på miljørangstigen. Det skyldes især, at bygningsmassen i gennemsnit må vurderes lavt. Hertil kommer, at flere af de øvrige faktorer, der indgår i miljøværdien, heller ikke bidrager synderligt til dens kvalitet. Det gælder således bevoksning, og det er også tilfældet med vejnettet. Ser man imidlertid på de enkelte bygninger og disses indbyrdes placering, hæver Framlev sig klart over gennemsnittet. Partiet omkring kirken med dets blanding af offentlige bygninger, gårde og småhuse er som helhed et af de mest bevaringsværdige i kommunen. |
Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Framlev på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
- De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688, Henrik Pedersen,1928.
- Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
- Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
- Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
- Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.
