Næshøjskolen

- Harlev, Framlev, Hørslevbole, Lillering og Tåstrup skoler -

Efter gammel skik, hvilket f.eks. vil sige som i Trap Danmark´s andenudgave fra 1879, drejer det sig om Århus Amt, Framlev Herred, Framlev og Harlev sogne med landsbyerne Snåstrup, Labing, Hørslevbol, Vorgårde, Hørslev Gårde og Lillering hørende til Framlev Sogn og Tåstrup, Skibby og Harlevholm hørende til Harlev Sogn. Ved kommunesammenlægningen i 1970, der førte til oprettelsen af den store Aarhus Kommune og et nyt Århus Amt, handlede det om Harlev-Framlev Kommune, som en af de kommunale enheder, der ved denne lejlighed måtte opgive selvstændigheden. Næshøjskolen i Harlev (Stationsby) var som centralskole i Harlev-Framlev Kommune blevet indviet i september 1959, og den kom nu til sammen med mange andre skoler med en tilsvarende baggrund at indgå i den lange række af skoler, som tilsammen udgør hovedbestanddelen af storkommunens skolevæsen.

Af præsteindberetningen til kongen om skoleforholdene i Harlev og Framlev sogne i 1717 fremgik det, at annexsognet Framlev havde haft skolehus, eller måske snarere skoleholderhus, fra 1641, mens det om hovedsognet kom frem, at der ikke tidligere havde været skolehus i Harlev, men at det i høj grad behøvedes, og at det kunne bygges på sædejorden midt i byen til en pris af mindre end 40 rigsdaler, da et 4-fags hus ville være fuldt tilstrækkeligt til Harlevs børn.

Da Frederik 4. i 1721 besluttede sig for på ryttergodset, d.v.s. den del af krongodset, der leverede mandskab, heste og underhold til det kongelige rytteri, at oprette 240 såkaldte rytterskoler, blev Harlev med 75 skolepligtige børn tilgodeset allerede i 1722 og det nærliggende Hørslevbole blot fire år senere i 1726 med den konsekvens, at skolen i Framlev måtte lukke. Der var skolepligt for alle rytterdistriktets børn fra femårsalderen, og de blev undervist gratis i kristen børnelærdom og læsning, mens skrivning og regning krævede forældrebetaling. For at blive antaget som skoleholder forlangtes, at den pågældende kunne Luthers lille katekismus og var i stand til at katekisere over den, ligesom også læse-, skrive- og regnefærdighederne skulle være i orden.

Degneembedet ved Harlev og Framlev kirker opdeltes i 1794 i to stillinger, og dette skabte i Framlev forventninger om, at skolen kunne vende tilbage. Da intet var sket endnu i 1803, opslog sognets selvejere stillingen som sognedegn og skoleholder ved Framlev Skole, og kort efter kunne man i sognet på ny sende børnene i den lokale skole, som imidlertid måtte klare sig uden skolehus.

Med skoleloven af 1814 fandt der på ny skelsættende begivenheder sted. Skoledistrikterne skulle revideres. Det besluttedes at udskille Framlev, Snåstrup og Labing af Hørslevbole-distriktet og at indrette en skole i Framlev. I Hørslevbole (Hørslevvej 123) og Harlev (Højbyvej 25) skulle de gamle rytterskoler, som oprindelig var opført af murermester Gottfried Schuster, ændres og gøres større. Begge steder valgte man at løse problemet ved at tilføje et udhus. Processen varede nogle år, og ombygningen af de gamle skoler var formentlig først afsluttet nogenlunde samtidig med, at skolestuen i Framlev stod klar i 1818 (ældste del af Kirkesvinget 4). Den indbyrdes undervisning var under betegnelsen, Lancastermetoden, tidens pædagogiske slagord, og til trods for tvivl og skepsis hos amtsprovst Secher om metodens påståede fortræffeligheder, indførte provst Ramsing ordningen i Harlev og Framlev sogne.

I det lange stræk af tid frem mod indvielsen af centralskolen i Harlev i september 1959 fik skolerne i Gammel Harlev og Framlev flere elever. Det medførte for Harlev, at der bl.a. af hensyn til skolen i Tåstrup, som gennem nogen tid havde måttet sende elever til en midlertidig skole på præstegården i Harlev, i 1912 blev bygget en forskole på nuværende Harlev Kirkevej 9, at rytterskolen blev nedlagt i 1925, og at der samme år på nabogrunden (Hørbyvej 11) blev taget en ny hovedskole i brug. I Framlev gik det sådan, at det flere gange ombyggede skolehus i 1888 blev udvidet med en ny fløj (Kirkesvinget 4). Frem til 1924, da den nye hovedskole på Framlevvej 1 blev indviet, fungerede skolen ved kirken som skole for alle børn; fra 1924 til 1959 var den forskole. I Hørslevbole udvidede man i 1868 rytterskolen med to fag, og i 1906 engageredes arkitekt A. Hansen i Vestbirk til at stå for opførelsen af en ny skole (Hørslevvej 105). Elevtallet var herefter vigende, og i Lillering havde der fra 1882 været friskole i bl.a. forsamlingshuset fra 1893 og senere frem til 1926 på adressen Storringvej 4. Dette år blev friskolen i Lillering og skolen i Hørslevbole nedlagt, og eleverne samledes i den nye, kommunale skole på Lilleringvej 50, som kom til at fungere frem til 1959. I Tåstrup var der friskole fra 1879. Først måtte man tage til takke med logi i Michaelsens gård, men i 1897 byggedes friskolens eget hus på nuværende Tåstrupvej 108. Skolen blev nedlagt i 1941 og børnene overflyttet til Harlev. Privatskolen i Labing fungerede fra 1884 til 1921 i huset på adressen Labing Møllevej 10. Forløbet sluttede med, at de fem skoler i Gammel Harlev, Framlev og Lillering blev nedlagt, og at Næshøjskolen som kommunens eneste skole byggedes med Jens J. Sørensen som arkitekt. Et fortsat stigende elevtal nødvendiggjorde en udvidelse, og den gennemførtes i årene 1968-1975 med Strange Nielsen og Sparre Mikkelsen som arkitekter.

I 1970 havde skolen 396 elever, i 1989 var tallet 514. I skoleåret 2000/01 er der på klassetrin fra børnehave- til 9. klasse 534 elever med 129 i skolefritidsordningen. Skolevæsenets prognose fra november 2000 udpeger Næshøjskolen som en af de hurtigst voksende i kommunen i årene frem mod 2005. Elevtallet forudses at ville stige til 686 svarende til 33 procent.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
• Rigmor Frandsen: Harlev-Framlev Sognes Skolehistorie. 1-2. U.å. Næshøjskolen 1959-1984. 1984. Bestil materiale