Lillering

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Lillering er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Framlev Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 Harlev-Framlev Sognekommune, men blev derefter en del af Aarhus Kommune.

Historie

Kendt i 1263 som Lille Rings marck, og i 1313 som Litlærind.

De væsentligste ændringer i bebyggelsesmønstret siden 1800 er bebyggelsen på for­ten og opførelsen af beboelseskvarteret langs Frøkærvej, hver repræsenterende en fase i landsbyudviklingen. Byen havde omkring 1800 6 gårde og en halv snes "huse". 5 af gårdene lå ved forten, den 6. (nuværende Vestergård, Storringvej 15) i byens vestlige udkant som nu. I dag er kun 3 gårde tilbage, idet to er forsvundet ved sammenlægning med en nabogård og en ved udparcellering. Udflytning i den forstand, at en landbrugsejendom derved er forsvundet fra byen, har ikke fundet sted. Udparcelleringen begyndte tidligt og havde i indermarken i 1800-tallet overvejende form af adskillelse af spredt liggende markområder, idet hovedparten af gårdene ved udskiftningen fik udlagt jord flere steder.

Omkring 1900 udstykkedes en del husmandsbrug, men alt i alt har udparcelleringen i indermarken været mådeholden. I den skovrige ydermark har udviklingen haft karakter af kolonisation. Herved er dannet 6-7 nye gårde, hvortil kommer en del mindre brug. Flere af skovparcellerne tilhører ejendomme uden for Lillering. En ny udvikling er begyndt i efterkrigstiden, ved at byen er blevet inddraget i den storårhusianske vækst. Hidtil er dog kun et par ejendomme, længst mod sydøst i bymarken (Lillering Mark), blevet direkte berørt.

Stuehuset på Enggård, set fra øst fra haven, Storringvej 2, Lillering. Stuehuset er fra 1854 og gårdens tre længer fra omtrent samme tid. Foto: Torben Pallesen Jensen, 1974.

Byens kommuneskole fra 1928 blev nedlagt 1959, da Næshøjskolen i Harlev blev taget i brug. Før da (1918-1928) gik børnene i Lillering i skole i bygningen på Storringvej 4 i Storring, som 1918-26 var friskole og derefter kommuneskole. Lillering har haft et mosteri i forbindelse med en frugtplantage i 1940'erne og 1950'erne. Mosteriet (på adressen Bøgebakken 2) flyttede i 1962 og der har siden været metalstøberi og skiltefabrik.

Lillering Station

Lillering station var billetsalgssted på Hammelbanen (1902-1956) indtil d. 1.maj 1913, hvor den blev ophøjet til station. I starten var der kun standsningssted på stationen, men i 1903 kom der varehus og stikspor til, som blev udvidet til et reelt omløbsspor i 1912 med stikspor til banens grusgrav. I midten af 30erne blev der transporteret store mængder sten til Aarhus fra stationen. Stationen blev konverteret til trinbræt med sidespor d. 30.september 1955. Adressen var Bøgebakken 3.

Lillering Skov

Har været meget søgt af naturforskere på grund af sine sjældne planter og insekter. En folketro gik ud på at kløve små ege i Lillering Skov og putte de nøgne mennesker, der havde brok, igennem dem, hvorefter de var kurerede. Ved skoven findes Restaurant Lillering Skov.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Lillering er beliggende i et småbakket landskab imellem Lyngbygård Ådal og Tåstrup Mose, der er den vestligste del af Århus Ådal. Hammelbanen passerede tidligere sydvest for byen, og jernbanedæmningen præger endnu landskabet.

Lillering kendes tilbage til 1263, hvor byen benævnes som Lille Rings Marck. Landsbyen er en uregelmæssig vejforteby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå omkring en fælles forte og langs Storringvej mod vest.

Oplevelsen af Lillering er domineret af den gamle forte, hvor den vestre del endnu ligger som en åben grønning, der omkranses af de gamle gårde. Mod syd afgrænses forten af et særdeles flot bebyggelsesforløb med to af de ældre gårdanlæg opført i henholdsvis kampesten og bindingsværk. Her oplever man fortens oprindelige karakter, udtryk og kvaliteter. Mod nord afgrænses forten af Storringvej og et bebyggelsesforløb, der er domineret af et fornemt grundmuret gårdanlæg fra midten af 1800-årene med velbevarede udlænger og en markant alle.

På den nord-østligste del af forten ligger byens forsamlingshus, brugsforening og skole; tre fælleshuse fra begyndelsen af dette århundrede.

Langs Storringvej, der ligger i vestlig forlængelse af forten, er et meget flot forløb af lave, enkle gadehuse i bindingsværk og grundmur.

Lillering er et af kommunens bedst bevarede eksempler på en forteby. Samspillet mellem den typiske åbne grønning og den velbevarede gårdkrans er en helhed med store arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i svagt bølget terræn ved randen af det reliefstærke dødislandskab, der fra Storring strækker sig 1-2 km mod øst og nordøst. Over halvdelen af Lillerings bymark ligger i dette område, der er sent opdyrket og endnu præges af skov. Fra den sydlige og den sydvestlige ud­kant af byen markerer overgangen mellem de to terræntyper sig stærkt. Internt er reliefforskellene beskedne, man fornemmer kun svagt terrænets lette fald mod vest.

Beplantningen præges af en række korte alléer ned til enkelte af gårdene, men også af en trælinje, som løber parallelt med hovedgaden, men bag bebyggelsen. Byen præges også af mange hække. Men det må være det åbne, grønne område græsområde i byens centrum, der må fremhæves som noget meget specielt og bevaringsværdigt, sammen med det særprægede vejforløb.

Lillering Forsamlingshus, Lilleringvej 47. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Bygninger og erhverv:

Byens kerne er en 200 m lang, oval forteplads, hvis østlige del nu er bebygget. Omkring pladsen ligger 3 af byens gamle gårde. I kransen findes også nogle få "huse", heriblandt de to tidligere skoler. På selve pladsen ligger den nu nedlagte brugsforening og forsamlingshuset, begge typiske fortebebyggelser, samt to huse med tilknytning til brugsforeningen. Fra fortepladsen udgår der udløbere mod nord langs Frøkærvej og mod vest langs Storringvej og Bøgebakken. Førstnævnte er et lille efterkrigsparcelhuskvarter med ensidig bebyggelse langs vejens østside.

Bebyggelsen langs Storringvej-Bøgebakken er mere blandet. Længst mod vest ligger den 4. af byens gamle gårde, men i øvrigt dominerer beboelseshuse af blandet alderspræg med repræsentation af samtlige stilperioder. Bøgebakken fører til den nu nedlagte jernbanestation. Ved vejen ligger også byens eneste erhvervsvirksomhed uden for landbruget. Bebyggelsen er tosidig langs begge veje, men er i yderkanterne usammenhængende og i øvrigt stedvis noget åben. Til Lillering er sluttelig også regnet Silkeborgvej 948, der knytter sig til bebyggelsen langs Frøkærvej.

Byens 61 bygninger udgøres af 7 gårde, 26 beboelseshuse, 6 udhuse, 1 frysehus. Til de 7 landbrugsejendomme i byen kom Bøgebakken 2 med kombineret beboelse og industri (metalstøberi og skiltefabrik), resten af ejendommene var ren beboelse. Lillering er således udpræget beboelsesorienteret, hvad der er i overensstemmelse med det generelle visuelle indtryk, selv om gårde er meget fremtrædende ved fortepladsen. Målt efter antal lokale arbejdspladser var og er landbrug og industri erhvervsmæssigt hinanden jævnbyrdige, men der er tale om meget små tal.

Indfaldsvej til Lillering, foto af Ib Nicolajsen, 2018.

Vejnet:

Den gennemgående hovedvej (Silkeborgvej) ligger så langt fra byen, at den ikke er generende. Byens indre vejnet er kun lidt trafikeret. Vejnettets forløb præges af et grønt område i byens centrum, idet hovedgaden (Lilleringvej og Storringvej) slår en bue, så de løber i kanten af dette område - på den modsatte side afgrænses området af en sti eller markvej. Hovedgaden er asfalteret og uden fortove.

År 1974
Indbyggertal 70
Antal bygninger 61 bygninger fordelt på 36 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 14
Særkende for landsbyen Lillerings høje placering på miljørangstigen finder sin forklaring ved adskillige aktiver i miljømæssig henseende. Byen har bevaret sin bondebykarakter. Vejnettet har bugtet forløb, der er et betydeligt antal træer og buske, selv om fordelingen af dem er noget ujævn, og der er adskillige gode og interessante bygninger. Hvad der især falder i øjnene, er dog forten, der vel ikke er helt intakt, men stadig giver et godt indtryk af, hvorledes de tidligere ret almindeligt forekommende centrale landsbypladser indrammet af gårde "oprindeligt" så ud.

Kilder: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Lillering på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Lillering

Litteratur og kilder:

  • Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
  • Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
  • Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
  • https://digdag.dk/
  • Kommuneatlas Århus 1. Byens og landsbyernes bevaringsværdier. 1997.