Tåstrup

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Fotografi over Tåstrup i midten af 1970’erne. Øverst til venstre ses Stenskoven, efterfulgt af Tåstrup Sø i billedets øverste midte. Øverst til venstre ses Lillering Skov og Tåstrup Mose. I Tåstrup ses nogle nu forsvundne gartnerier. Fotograf Jens Kjeldsen, ca. 1975
Indfaldsvej til Tåstrup, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Tåstrup er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Harlev Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Harlev-Framlev Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

I Tåstrup er blevet brugt følgende gårdnavne: Agerskær, Bækkelund, Duegård, Elstrupgård, Enghavegård, Højlund, Nørre Højlund, Øster Højlund, Højvang, Moselund, Spanghus, Stallinggård (udflyttet 1865), Stenholt, Stensgård, Stenskovgård, Tåstrup Damgård, Tåstrupgård, Tåstrup Søgård samt Vidtskue.

Guldringene fra Tåstrup

Landsbyen Tåstrup er formodentligt fra den ældre middelalder. I et dokument fra 1207 nævnes Torstenstorp, som menes at være identisk med nuværende Tåstrup. At der har været mennesker i området før dette, ses blandt andet af to fund, der blev gjort for knap 100 år siden. I 1928 blev der under harvning fundet en halsring i guld fra 500-tallet på gårdejer Agner Christensens mark i Tåstrup. Seks år senere blev der på samme mark fundet endnu en halsring. De to fund skabte i samtiden en del opmærksomhed, ligesom de tilsammen udløste en sum på godt 70.000 kroner fra Nationalmuseet, som i dag har de to ringe.

I 1682, hvor landsbyen blev omtalt Tostrup, lå her ti gårde, hvilket gjorde landsbyen til områdets største. Derudover havde landsbyen også et enkelt husmandssted. Tåstrup havde dog ikke sin egen kirke, så sognebørnene i Tåstrup måtte ved kirketid bevæge sig de ca. 1,5 km mod nordvest til kirken i Gammel Harlev, hvis sogn landsbyen hørte under.

Velbevarede gårde

Omkring år 1800 var gårdmængden i Tåstrup faldet med en enkelt. Til gengæld var der kommet flere huse til. Husene tilhørte typisk håndværkere og daglejere eller andre fattigfolk. Langs vestsiden af Tåstrupvej (tidligere Stillingvej) lå der fem gårde og langs østsiden tre, hvortil kom en gård i kvarteret ved Tåstrup Søvej. Husene lå primært samlet ved Tåstrup Søvej samt i sydkvarteret ved Tåstrup Bæk. I løbet af 1800-tallet kom flere huse til, og det sydlige kvarter voksede op i løbet af nogle få årtier mellem ca. 1850 og 1875. Nordområdet er udviklet over en længere periode – hovedsagelig mellem 1875 og 1. verdenskrig. Altså så Tåstrup for 100 år siden i store træk meget ud, som den gør i dag.

I løbet af 1900-tallet blev den lille landsby mere og mere trafikeret, da den gamle hovedgade gennem landsbyen var lig med landevejen mellem Skanderborg og Randers. Omkring 1990 blev landevejen dog rettet ud og passerer i dag Tåstrup lige øst for landsbyen, hvorfor roen atter har sænket sig.

I dag fremhæver Tåstrup sig ved, at der er bevaret usædvanlig meget af den gamle landsby. Det er sjældent, at så godt som alle gårde i en landsby er bevaret på den plads, de havde før de store ændringer efter midten af 1800-tallet, og at gårdene desuden som her har gamle, velholdte bygninger. Hele gadesystemet fra omkring 1800 og den tilhørende bebyggelse er derfor bevaringsværdigt.

Tåstruplandet

Hvor landsbyen Tåstrup er en landsbyperle, finder vi vest for Tåstrup en naturperle. Her ligger Tåstrup Sø og nord for den Tåstrup Mose. Sammen med Stjær Stenskov (i Skanderborg Kommune), der ligger syd for de to, og Lillering Skov, der ligger nord for, udgør de Harlev-Fredningen – også kaldet Tåstruplandet. Fredningssagen blev rejst i 2012, men blandt andet grundet forhandlinger om erstatning til lodsejere blev fredningen først endeligt vedtaget i slutningen af 2019. I Tåstruplandet finder man en meget varieret natur med både enge, overdrev, gammel skov, sø- og moseområder, og så finder man i Stenskoven også de såkaldte stenbestrøninger. Disse spredte sten stammer fra den sidste istid, og at de stadig ses i skovbunden, er et tegn på, at jorden her aldrig har været dyrket – et ret sjældent fænomen i Danmark.

Jorden i Tåstruplandet er privatejet, men land- og skovbrug her er enten ophørt eller ekstensiveret. Efter fredningen trådte i kraft, er området åbnet for publikum via etablering af stier og vandreruter. Af hensyn til både lodsejere og dyrelivet skal man dog holde sig på de afmærkede stier. Og når man nu alligevel er i området, kan man også unde sig selv en tur forbi endnu en fredning; nemlig den smukke og fredede ejendom, Tarskov Mølle, der ligger lige øst for Tåstrup.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i bunden af Aarhus-tunneldalen, der her er ganske plan, således at der praktisk taget ingen niveauforskelle findes inden for byen; men både fra nord og især fra syd er der fra dalsiderne fin udsigt ned over den.

Tåstrup gør indtryk af betydelig trærigdom. I virkeligheden er bestanden ikke særlig stor, men træerne er generelt plantet, så de virker kraftigt i ga­debilledet. Dette gælder dog ikke sydkvarteret, hvor husene ligger meget åbent.

Bygninger og erhverv:

Byen kan opdeles i 3 dele, en nordlig og en sydlig, der begge domineres af huse, samt en central, som overvejende præges af gårde. Til den centrale del er også regnet det lidt afsides beliggende kvarter ved Tåstrup Søvej. Bebyggelsen er koncentreret omkring vejnettet, der er svagt grenet, og hvis hovedakse, Stillingvej, har et fint slynget forløb gennem den centrale del. Det nordlige kvarter er sammenhængende med centrum, men er mod yderranden mod nord og mod øst af løs struktur og går jævnt over i det åbne land. Den centrale del og det lille fritliggende sydkvarter er begge kompakte og velafgrænsede.

Ejendomsbestanden omfatter godt 30 enheder, heraf 8 landbrug, inklusive to planteskoler og et drivhusgartneri samt en købmandsforretning. Tåstrup er således i lige grad landbrugs­ og beboelsesorienteret, og målt efter antal lokale arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv.

Tåstrupvej gennem Tåstrup. Tidligere hed vejen Stillingvej og var en tungt trafikeret hovedvej. Sidenhen er hovedvejen Stillingvej blevet anlagt lige øst for landsbyen. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Vejnet:

De trafikale forhold er domineret af Stillingvej, der er en stærkt trafikeret gennemgående bivej. Vejen har en del tung trafik og medfører svære støjgener. Tåstrup Søvej ender blindt og har således kun ringe trafik. Stallinggårdsvej og Tarskovvej er biveje med tilsyneladende ringe trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og har et fint slynget forløb igennem den centrale del af landsbyen. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og grusfortove eksisterer langs en del af Stillingvej.

År 1974
Indbyggertal 110
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 19
Særkende for landsbyen Tåstrup besidder en række miljømæssige kvaliteter. Det er sjældent, at så godt som alle gårde i en landsby er bevaret på den plads, de havde før de store ændringer efter midten af 1800-tallet, og at gårdene desuden som her har gamle, velholdte bygninger. Hele gadesystemet fra omkring 1800 og den tilhørende bebyggelse er bevaringsværdigt. Når Tåstrup kun er placeret som en klasse-3 by, hænger det sammen med de trafikgener, som Skanderborg-Randers landevejens forløb gennem Tåstrup medfører og den vægt, der er lagt på denne faktor.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Tåstrup på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Tåstrup

Litteratur og kilder