Tåstrup

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, tidligere i Harlev-Framlev Kommune. Hører under Harlev Sogn.

Historie

Tårstrup er i 12. århundrede nævnt som Thorsteinsthorp.

Bebyggelse

Tåstrups bebyggelsesmønster er som i det fleste andre af Aarhus Kommunes landsbyer, resultatet af en næsten tohundredårig udvikling, men Tåstrup fremhæver sig ved, at der er bevaret usædvanlig meget af den gamle landsby og det på trods af, at Skanderborg-Randers landevej løber gennem byen som dens hovedgade. Bebyggelsen omkring 1800 svarede meget nær til det, der nu er den centrale del. Langs vestsiden af gaden lå der 5 gårde og langs østsiden 3, hvortil kom en gård i kvarteret ved Tåstrup Søvej. Af disse 9 gårde fungerer de 5 stadig og ligger på den gamle plads. Én (Stillingvej 486) er blevet udstykket, men de gamle bygninger er delvis bevaret. Foruden gårde indeholdt Tåstrup omkring 1800 som normalt også et antal huse. De var især samlet i bebyggelsen ved Tåstrup Søvej samt i sydkvareret ved Tåstrup Bæk. Det sydlige kvarter i øvrigt er vokset op i løbet af nogle få årtier mellem ca. 1850 og 1875, nordområdet er udviklet over en længere periode, hovedsagelig mellem 1875 og 1. verdenskrig.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 3.

Geografi og bevoksning:

Den ligger i bunden af Aarhus-tunneldalen, der her er ganske plan, således at der praktisk taget ingen niveauforskelle findes inden for byen; men såvel fra nord som navnlig fra syd er der fra dalsiderne fin udsigt ned over den.

Tåstrup gør indtryk af betydelig trærigdom. I virkeligheden er bestanden ikke særlig stor, men træerne er generelt plantet, så de virker kraftigt i ga­debilledet. Dette gælder dog ikke sydkvarteret, hvor husene ligger meget åbent.

Bygninger og erhverv:

Byen kan opdeles i 3 dele, en nordlig og en sydlig, der begge domineres af huse, samt en central, som overvejende præges af gårde. Til den centrale del er også regnet det lidt afsides beliggende kvarter ved Tåstrup Søvej. Bebyggelsen er koncentreret omkring vejnettet, der er svagt grenet, og hvis hovedakse, Stillingvej, har et fint slynget forløb gennem den centrale del. Det nordlige kvarter er sammenhængende med centrum, men er mod yderranden mod nord og mod øst af løs struktur og går jævnt over i det åbne land. Den centrale del og det lille fritliggende sydkvarter er begge kompakte og velafgrænsede.

Ejendomsbestanden omfatter godt 30 enheder, heraf 8 landbrug, inklusive to planteskoler og et drivhusgartneri, en købmandsforretning. Tåstrup er således i lige grad landbrugs­ og beboelsesorienteret, og målt efter antal lokale arbejdspladser er landbrug vigtigste erhverv.

Vejnet:

De trafikale forhold er domineret af Stillingvej, der er en stærkt trafikeret gennemgående bivej. Vejen har en del tung trafik og medfører svære støjgener. Tåstrup Søvej ender blindt og har således kun ringe trafik. Stallinggårdsvej og Tarskovvej er biveje med tilsyneladende ringe trafik. Det interne vejnets form er ugrenet og har et fint slynget forløb igennem den centrale del af landsbyen. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og grusfortove eksisterer langs en del af Stillingvej.

År 1974
Indbyggertal 110
Antal bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 19
Særkende for landsbyen Tåstrup besidder en række miljømæssige kvaliteter. Det er sjældent, at så godt som alle gårde i en landsby er bevaret på den plads, de havde før de store ændringer efter midten af 1800-tallet, og at gårdene desuden som her har gamle, velholdte bygninger. Hele gadesystemet fra omkring 1800 og den tilhørende bebyggelse er bevaringsværdigt. Når Tåstrup kun er placeret som en klasse-3 by, hænger det sammen med de trafikgener, som Skanderborg-Randers landevejens forløb gennem Tåstrup medfører og den vægt, der er lagt på denne faktor.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/