Framlev Kirke
Framlev Kirke blev formodentlig bygget i 1100-tallet, hvor det romanske kor og skib blev opført i kløvede marksten og frådsten. Den havde oprindeligt 10 vinduer, hvoraf fire stadig er i brug. Kirken har med stor sandsynlighed afløst en stavkirke af træ, der lå samme sted. Våbenhuset af munkesten i syd og kirketårnet i vest blev tilføjet i senmiddelalderen, og omtrent samtidig erstattedes kirkens flade trælofter med hvælvede stenlofter.
Kirken er blevet restaureret og istandsat i 1717, 1791 samt i 1890, hvor arbejdet var under ledelse af arkitekt Sophus Frederik Kühnel. I forbindelse med sidstnævnte restaurering opdagede man spor af en del kalkmalerier fra forskellige tider. I 1907 opførtes et ligkapel i kirkegårdens nordøstlige hjørne, der siden et nyere kapels opførelse i 1959 har tjent som redskabshus.
Framlev Kirke hørte under Aarhus Domprovsti fra 1310 til domkapitlets nedlæggelse i 1660’erne. I 1672 indlemmedes kirken i grevskabet Frijsenborgs ejerskab. I 1724 afhændedes kirken til kongen, som lagde den under Skanderborg rytterdistrikt. I 1767 solgtes den til enken efter Johan Arentsen Althalt (1635-1728), Anne Elisabeth Lassen, der ejede Lyngbygård samt Lyngby Kirke og Borum Kirke. Framlev Kirke fulgte herefter Lyngbygård frem til 1874, hvor den daværende ejer, hofjægermester Johannes Friis, solgte gården, men beholdte kirken. I 1882 solgtes kirken til jægermester T. Quistgaard og ritmester O. Engelbrecht, hvis enker og arvinger ejede den frem til 1913, hvor den overgik til selveje.
Se også
Framlev Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmusset, Danmarks Kirker, Framlev Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/framlev-kirke/
- Harlev og Framlev kirkers hjemmeside, https://www.harlevframlev.dk
