Lyngby Kirke
Lyngby Kirke menes at kunne dateres til 1143, hvor den blev bygget af storbondeparret, Gertrud og Gunni Albertsøn. I kirken står et sjældent gravminde, der består af en romansk gravsten med indskrift over Gertrud Albertsøn. Der findes dog intet gravminde over hendes mand, Gunni, da denne omkom på en pilgrimsrejse. Dog er kirkens kalkmaleri af to ryttere angiveligt udført til minde om ham.
Kirken bestod oprindeligt af kor og skib af veltildannede granitkvadre. I senmiddelalderen tilbyggedes et våbenhus foran kirkens syddør, og der sattes krydshvælv i korets loft. I 1600-tallet byggedes en tagrytter over skibets vestgavl.
I 1974-76 blev kirken istandsat ved Jørgen Malling og Jens Vilhelmsen. Disse står også bag opførelsen af en hvidkalket bygning med ligkapel, fyrrum og toiletter i kirkegårdens sydvestlige hjørne i 1976. Samme år blev et fortov af piksten lagt omkring kirken. Kirken fremstår i dag med blank mur på skib og kor, mens våbenhuset, tagrytterens murtavl og teglstensværket omkring kirkens tre jernvinduer er hvidkalket. Våbenhuset har tegltag, mens resten af kirken er blytækket.
Indvendigt har kirkens skib træloft, der i 1862 var blevet gibset, men siden 1976 har haft synlige bjælker. På skibets nordvæg findes et enkelt, synligt kalkmaleri, der blev afdækket og restaureret i 1975. Maleriet, der er udført i 1100-tallet, forestiller to ryttere med lanser, formentlig til turnering. Det er angiveligt en gengivelse af et dørrelief ved kirken, San Zeno, i Verona, hvor Gunni Albertsøn døde, og som Gertrud Albertsøn derfor lod opførte som kalkmaleri i Lyngby Kirke. Det er det eneste kendte billede af en turnering i danske kalkmalerier. Flere andre kalkmalerier er gennem tiden blevet afdækket, men de fleste er blevet malet over igen på grund af dårlig bevaringstilstand.
Lyngby Kirke var i middelalderen inkorporeret i nonneklostret i Ring, der samtidig ejede sognets ti gårde. I 1694 afstod kongen kirken til Otte Skeel (1605-1644), som året efter overdrog den til Thyge Jesperson til Mattrup. Denne afhændede kirken til Johan Arentsen Althalt (1635-1728) til Lyngbygård i 1697, og kirken fulgte herefter Lyngbygård, indtil den overgik til selveje i 1927. Johan Arentsen Althalt indrettede ved sin overtagelse af kirken i 1697 en krypt under korgulvet, som siden kom til at rumme flere personer fra slægten Althalt. Krypten er nu muret til.
Se også
Lyngby Kirke på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Nationalmuseet, Danmarks Kirker, Lyngby Kirke, http://danmarkskirker.natmus.dk/aarhus/lyngby-kirke/
- Borum og Lyngby kirkers hjemmeside, https://www.borumlyngbykirker.dk
