Borum-Lyngby Kommune

Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Borum-Lyngby Kommune gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Fra 1842 til 1970 var indbyggerne i Borum-Lyngby Kommune herrer i deres egen selvstændig kommune. Moderne tiders krav gjorde dog, at kommunen ofte måtte samarbejde med nabokommunerne Lading og Sabro-Fårup, hvor både alderdomshjem og skole kom til at ligge. Ved Kommunalreformen i 1970 blev kommunen en del af Aarhus Kommune, selv om man især i Borum havde foretrukket at indgå i Hammel eller Galten Kommune.

Kommunen

Borum-Lyngby Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Kommunen bestod af Borum Sogn i Framlev Herred og annekset Lyngby Sogn i Hasle Herred.

Sognekommunerne blev oprindeligt ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 personer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år med jordværdier af mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og det fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

1. april 1970 var det slut med selvstændigheden, og de politiske beslutninger vedrørende området skulle nu ikke længere tages i sognerådsformand Niels Kjeldsen Jensens hjem på Baskærgård og i mødelokalet i Borum Forsamlingshus, men på det store rådhus ude i Aarhus.

Geografien

Borum-Lyngby Kommune lå omgivet af kommunerne Sabro-Fårup, Brabrand-Sønder Årslev og Harlev-Framlev, der alle blev en del af Aarhus Kommune ved kommunalreformen i 1970. Derudover delte Borum-Lyngby kommunegrænse med Skivholme-Skovby Kommune, der ved kommunalreformen blev en del af Galten Kommune og Lading Kommune, der senere blev en del af Hammel Kommune.

Indtil 1924 hørte Tovsgård med tilhørende 30 tønder land også til kommunen, selvom den lå i Brabrand-Sønder Årslev Kommune. Dette skyldtes, at Tovsgård var godsejeren på Lyngbygårds såkaldte enemærke, og Lyngbygård lå i Borum-Lyngby Kommune.

Kommunens samlede areal var 1731 hektar og bestod af højtliggende, sand- og lermuldet og bakket jord. De to sogne blev adskilt af Lyngbygård Å og Yderup Bæk. Der var mose i kommunen samt en del større skovområder – herunder fredskov i begge sogne. I kommunen lå ud over Borum og Lyngby også landsbyen Yderup, godset Lyngbygård og en række gårde med Borum Østergård, Lyngby Østergård og Yderupgård som de største.

Udviklingen før 1900-tallet

Der har været beboelse i området siden oldtiden, hvilket adskillige arkæologiske fund og oldtidsminder vidner om. Det mest berømte er Borum Eshøj (104 meter), hvor man i 1870'erne fandt store fund fra ældre bronzealder. I dag er gravhøjens indre rekonstrueret på Moesgård Museum.

Borum var en betydelig landsby med 18 gårde og en vandmølle ved udskiftningen i 1796. Ved midten 1800-tallet var der 396 indbyggere i sognet fordelt på 22 gårde og 35 huse, hvoraf langt de flest lå inde i landsbyen. Kro var der fra gammel tid som følge af landsbyens beliggenhed ved både landevejen fra Randers til Skanderborg og indtil midten af 1800-tallet også landevejen fra Aarhus til Viborg. Kroen ophørte i 1911.

I 1861 hærgede en voldsom brand halvdelen af byen, og 18 bygninger – her i blandt to gårde, skolen, smedjen og byens fattighus – brændte ned til grunden. Nyheden om den forfærdelige begivenhed nåede også til Aarhus, hvor Århus Stiftstidende igangsatte en indsamling til de ramte familier. Branden og den igangværende udflytning af landsbyens gårde satte gang i en ny udvikling i Borum. På de forladte og nedbrændte tomter blev opført boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere.

Lyngby var noget mindre end Borum, hvilket blandt andet skyldtes Lyngbygård. Lyngbygård nævnes allerede i 1300-tallet, men blev omkring 1580 oprettet som hovedgård. I den forbindelse forsvandt mindst fem af landsbyens gårde, og omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark blev inddraget. Yderup i Lyngby (tidligere True og siden Brabrand) Sogn havde fire gårde. Ved midten 1800-tallet boede der i sognet 210 indbyggere.

Langt de fleste af kommunens 606 indbyggere var ved midten af 1800-tallet beskæftiget i landbruget, men en del supplerede især om vinteren indkomsten med skovarbejde.

9. Artilleriafdeling på besøg i Borum 15. april 1940, hvor 75 heste skulle udstationeres til brug i landbruget.

Udviklingen fra 1900-tallet

Op gennem 1900-tallet holdt kommunens indbyggertal sig stabilt; i 1901 boede der 709, mens der i 1970 boede 756 indbyggere. Landbruget stod stadig i centrum, og mange af byens erhverv, som dyrlæge (ophørt 1970), smed og mejeriet Borumlund (nedlagt 1955), var kædet sammen med landbruget. Derudover lå der i landsbyen også Borum-Lyngby Sognes Spare- og Laanekasse (ophørt 1997) samt et forsamlingshus (opført 1928), som var og er omdrejningspunkt for mange af byens festlige begivenheder. I 1948 blev andelsmejeriet i nogle få år suppleret med et andelsfryseri (ophørt 1965), hvor medlemmer kunne have deres egen fryseboks.

I både Borum og Lyngby var der skole, men disse blev nedlagt i 1964, da centralskolen i Sabro blev indviet, hvor også kommunens bibliotek blev flyttet hen.

Generelt har der ikke fundet den store bebyggelsesmæssige udvikling sted i hverken Borum eller Lyngby, hvilket især skyldes Lov om By- og Landzoner (nu Planloven), der blev vedtaget i 1969, der henførte de to landsbyer til landzone og ikke et vækstområde. Borum-Lyngby Fællesråd har konsistent anbefalet Aarhus Byråd at opretholde landzonestatus for hele området.

Lyngbygård bliver i dag drevet som et familieejet landbrug, men dele af jorden er i dag udlejet til Lyngbygaard Golf.

Borum har udviklet sig til en boligby, hvor de fleste af byens indbyggere arbejder andetsteds. Gårde og andre landbrugsejendomme sætter stadig et vist præg på bybilledet, men de anvendes udelukkende til andre formål. De to store aktive landbrug, Borum Østergård og Borum Vestergård, ligger begge uden for selve landsbyen.

Se også

Landkommunalstyret (sognekommuner)