Lyngby

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Lyngby er en landsby i Aarhus Kommune, der ligger i det selvstændige sogn Lyngby Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Borum-Lyngby Sognekommune.

Historie

Der har levet mennesker siden oldtiden i sognet, der har rummet omkring 30 gravhøje, som, pånær få, desværre er sløjfede. Byen er antagelig opstået i Vikingetiden, den er nævnt første gang i 1313 som Liungby.

Lyngby Kirke. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Lyngby Kirke

De ældste dele af Lyngby Kirke, kor og skib, er opført i romansk stil af granitkvadre i første halvdel af 1100-tallet. Lyngby Kirke hørte før reformationen, ligesom resten af landsbyen, under nonneklosteret Ring Kloster ved Skanderborg. Kirken blev afstået til Otte Skeel (1605-1644) i 1694 og året efter til Thyge Jespersen til Mattrup, som i 1697 afhændede kirken til Johan Arentsen Althalt (1635-1728) til Lyngbygård. Kirken overgik til selveje i 1927 og blev anneks til Borum i Framlev Sogn.

Byen

Tiden før 1800 afspejler sig i Lyngbys struktur. Byen havde omkring det tidspunkt 6 gårde og et lignende antal huse. Der var strukturen blevet ret åben, idet der var forsvundet mindst 5 gårde til oprettelse af Lyngbygård omkring 1580. Lyngbygårds mark har optaget omkring halvdelen af den oprindelige Lyngby bymark, samtidigt med at bebyggelsen er blevet reduceret tilsvarende. Udflytningen begyndte tidligt og har tidsmæssigt været jævnt fordelt. Den hidtil sidste er flytningen af Damgård efter den ene af brandene omkring 1920. Glamhøjgård, Glamhøjvej 2, ophørte med at fungere som landbrug, efter at bygninger og jord adskiltes sidst i 60'erne, og jorden lagdes under Jensgård, en gårdparcel af Damgård. Parceller igen har i øvrigt været meget beskeden, stort set indskrænket til udstykning af 5 statshusejendomme fra Kildebækgård i begyndelsen af århundredet.

Lyngbygårdsvej 36. Det røde bindingsværkshus er oprindeligt et husmandssted med en lod i den nordlige del af bymarken. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Lyngby ligger ved foden af et nord-sydgående bakkedrag, der kulminerer ved Glamhøj sydøst for byen, hvorfra der er vidt udsyn over bebyggelsen og landskabet. Vest for landsbyen ligger Lyngbygårds store, åbne herregårdsmarker. Byens profil er kendetegnet af den tætte kirke med den lille tagrytter, der ligger smukt ud til det åbne landskab mod vest.

Lyngby kendes tilbage til første halvdel af 1300-årene, hvor den benævnes som Liungby. Byen er en slynget vejby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå langs Lyngbygårdvej og Glamhøjvej.

I sidste halvdel af dette århundrede har byen udviklet sig med enkelte parcelhuse i såvel byens yderkanter som inden for den oprindelige bydannelses område.

Lyngby er karakteriseret af et blandet bebyggelsesforløb, der ligger langs den let slyngede Lyngbygårdsvej. Bebyggelsen domineres af den lille kirke, der ligger let fremskudt i gadelinjen, så der dannes en række varierede kig mod kirken fra både nord og syd. Øst for kirken ligger to af de ældre bindingsværksbygninger samt en smuk landbrugsbygning fra tiden omkring 1900. Kirken og de lave huse danner en tæt helhed, der åbner sig mod syd i en smuk udsigt over de flade marker mod vest.

Langs den kraftigt stigende Glamhøjvej er der ligeledes et smukt forløb, hvor to lave bindingsværkshuse danner en smuk afslutning.

Den bevarede del af den ældre bebyggelse og de landskabelige kvaliteter udgør en bevaringsværdig helhed med rumlige og kulturhistoriske kvaliteter, som man fortsat bør værne om.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Lyngby ligger ved vestfoden af et lille nordvest-sydøstligt orienteret bakkedrag, der når den største højde i Glamhøj umiddelbart syd for indkørslen til byen fra øst. Herfra er der fortrinlig udsigt ned over Lyngby, over hvis tage og træer det karakteristiske lille kirkespir hæver sig. Ved den nordlige indkørsel passerer vejen den lille, men markante dal, ad hvilken Kildebæk afvander de lavtliggende områder nordøst for byen. Dette sted har været den foretrukne lokalitet for det beskedne byggeri, der har fundet sted efter krigen. Fra betydelige dele af byen er der udsigt til åben mark, mod vest over Lyngbygårds store flader til skovbræmmen omkring Lyngbygård Å.

Beplantningen er som helhed ret ringe med kun enkelte trægrupper i tilknytning til bygninger og kirkegården. Mod vest findes et mindre skovområde i tilknytning til Lyngbygård.

Bygninger og erhverv:

Byen er en udpræget husby, landbrug spiller i dag en ganske ubetydelig rolle. Der var i 1974 kun to landbrugsejendomme, den ene med et meget beskedent tilliggende. Desforuden var ejendommen Glamhøjvej 2 kombineret bebo­else og servicevirksomhed (salg af legepladsudstyr m.v.), resten af ejendommene - bortset fra kirken - var ren beboelse. I 1974 var service målt efter antal arbejdspladser vigtigste lokale erhverv.

Lyngby, Lyngbygårdsvej 38: "Den gamle købmandsgård." Sydfløjen opført i sidste del af 1800-tallet og vestfløjen i 1920'erne. Ejendommen var skole indtil 1910 og derefter, indtil 1964, kolonialhandel. Senere kombineret beboelse og vinhandel. Foto: Ib Nicolajsen, 2018.

For så vidt angår bygningsbestandens alder er Lyngby atypisk. Den ældre historicisme indtager en beskeden tredjeplads efter typehusperioden og den yngre historicisme. Især typehusperiodens fremtrædende position er bemærkelsesværdig for en boligorienteret kernelandsby. Visuelt var typehustiden i 1974 betydelig mindre markant. Dette forhold er ændret en del ved de seneste års byggeri, der er opført på meget iøjnefaldende og sårbar plads. Den yngre historicismes fremtrædende rolle skyldes to brande omkring 1920. De har bevirket betydelig homogenitet for de berørte ejendommes bygninger. Også traditionalismen indta­ger en fremskudt plads (1/ 5 af bygningsmassen med overvægt for den ældre traditionalisme). Førstnævnte er ud over kirken repræsenteret ved to typiske godslandarbejderhuse, placeret tæt på hinanden. Til begge har der "oprindeligt" som generelt til byens delvis forsvundne "huse" hørt en lille jordlod, som forlængst er fraskilt. Ingen anden landsby i kommunen kan fremvise tilsvarende fine eksempler på 1800-tals godspåvirkning af bebyggelsen i en nærliggende landsby.

Vejnet:

De trafikale forhold er karakteriseret ved ret svagt trafikerede biveje. Det interne vejnets form er ugrenet og slynget. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt og fortove mangler.

År 1974
Indbyggertal 40
Antal bygninger 30 bygninger fordelt på 23 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 5 + kirken
Særkende for landsbyen Lyngby er i såvel miljømæssig som kulturhistorisk henseende en bemærkelsesværdig by. Partiet omkring kirken er et delmiljø af høj karat. Man fornemmer her byen som lukkede rum med slynget vej, hvad enten man ser mod syd nord for kirken eller mod nord syd for den. Lignende - men mindre udtalt - gælder Glamhøjvej. I miljønegativ retning trækker den åbne bebyggelse i byens midte. Her savnes stærkt en beplantning som mildnende og oplivende komplement til bygningernes og gadens mønster.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Lyngby på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Lyngby

Litteratur og kilder: