Borum

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Borum er en landsby beliggende i Aarhus Kommune og Borum Sogn. Borum var fra 1842 til 1970 en del af Borum-Lyngby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.

Borum Byvej, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Landsbyens historie

Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.

Borum er nærmest cirkulær med en udløber mod øst. Denne går tilbage til sidste fjerdedel af 1800-tallet, og bortset herfra svarer Borums nuværende sammenhængende bebyggelse temmelig nøje til byens omfang omkring 1800.

Borum har altid været en betydelig landsby. I begyndelsen af 1800-tallet omfattede den en snes gårde, et par bolsteder og mindst lige så mange "huse" som gårde, delvis med lidt jord. Gårdene og husene lå langs vejene, til dels i klynger med åbent land mellem klyngerne. Fra omkring midten af 1800-tallet til århundredskiftet opstod der ved omfattende udparcellering af de fjernereliggende dele af bymarken og ved udflytning af går­de det mønster, der præger nutidens Borum, hvor forladte tomter og eventuelt tilbagestående bygninger sammen med resterende åbent land mellem klyngerne er blevet overtaget til boliger for håndværkere, småhandlende, aftægtsfolk og arbejdere, samtidigt med at bebyggelsen udviklede sig til et lokalt servicecentrum med bl.a. læge, dyrlæge og mejeri. Kro var der som følge af byens belig­genhed fra gammel tid. Landbrugets tyngdepunkt blev forskudt udefter, bort fra byen.
De fleste af disse funktioner er nu ophørt, men byen har stadig en vis servicemæssig betydning. I dag er Borum især en boligby med anselig udpendling. De sidste aktive landbrugsvirksomheder er nu ophørt i selve landsbyen, men gårde og andre landbrugsejendomme er endnu et iøjnefaldende indslag i gadebil­ledet sammen med de mange andre huse.

Borum Kirke

Borum Kirke, fotograferet af Ib Nicolajsen, 2018.

Ved et mageskifte i 1582 overgik Borum Kirke til kronen, indtil den i 1696 tilskødedes Casper Schøller til Lellinge, som samme år afhændede den til ejeren af Lyngbygård, Johan Arentsen Althalt (1635-1728). Kirken fulgte Lyngbygård til 1840, da kirketienden solgtes til sognets beboere. Kirken overgik til selveje i 1910.

Landsbybeskrivelse i Kommuneatlas, 1997

Følgende beskrivelse er citeret fra Århus Kommuneatlas.

Borum er beliggende i et højtliggende og storbakket landskab mellem de to bakker Vindhøj og Borum Eshøj. Borum Kirke ligger højt og effektfuldt placeret på en bakke i den sydvestlige del af byen, hvorfra den ses vidt omkring i landskabet.

Borum kendes tilbage til 1326, hvor byen benævnes som Bardhom.

Landsbyen er en vejklyngeby, og den tidligere gård- og husbebyggelse lå grupperet i klynger omkring det forgrenede vejnet, hvor landevejene Århus-Viborg og Skanderborg-Randers mødtes. Borum er dels præget af landsbyens gårdbebyggelse og den byudvikling, der fandt sted i tiden omkring 1900 med villaprægede gadehuse, mejeri og forsamlingshus.

Det tætteste bebyggelsesforløb ligger langs Borum Byvej, hvorfra der er et særdeles smukt kig mod kirken, der ligger hævet på en lille bakke omgivet af stendiger og stynede træer. Den centrale rumdannelse i byen sker omkring den lille plads ved den gamle kro og byens forsamlingshus. Her ligger også en af byens gamle gårde med en usædvanlig flot portlænge opført i bindingsværk.

Bebyggelsen langs Langelinie er præget af småhuse i grundmur og bindingsværk samt enkelte større landbrugs- og værkstedshaller.

Langs Bysvinget er bebyggelsen primært karakteriseret af småhuse, hvoraf de ældste stammer fra sidste halvdel af forrige århundrede.

Byen er bemærkelsesværdig ved et stort antal velbevarede bindingsværksgårde og -huse, der sammen med de øvrige karaktergivende bygninger som mejeri, forsamlingshus, kro og præstegård danner en værdifuld helhed med mange gode eksempler på landbebyggelsen inden for de sidste 200 år.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Kernelandsby i klasse 1.

Geografi og bevoksning:

Borum ligger i en svagt markeret øst-vestgående sidedal ved nordranden af det store dalstrøg, der fortsætter Egå-tunneldalen vestover.

Byen er præget af træer, levende hegn og hække. Det grønne græsområde i byens centrum skyldes bebyggelse. Et meget værdifuldt område findes omkring kirken ved Borum Byvejs udmunding i Stillingvej.

Bygninger og erhverv

13 gårde, 80 beboelseshuse og endvidere findes et maskinværksted, et forsamlingshus og en købmand.

Af de bevaringsværdige er Langelinie 62 med det gamle stuehus til den omkring 1890 udflyttede Østergård værdifuldest. Det behersker helt gadebilledet omkring udmundingen af Bysvinget i Langelinie.

Vejnet

Også vejnettet fra 1800-tallet tid er bevaret. Det er de gamle landeveje Arhus-Viborg og Skanderborg­- Randers, der her mødtes.
I miljønegativ retning har i 60'erne og begyndelsen af 70'erne trukket trafikgener i forbindelse med betydelig øst-vestgående gennemfartsfærdsel, men dette problem har efter 1974 fundet sin løsning ved anlæg af omfartsvej.

År 1974
Indbyggertal 300
Antal bygninger 150
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 17 + kirken
Særkende for landsbyen Borum indtager sammen med Todbjerg en særstilling blandt klasse-1 byerne. De har begge mere end dobbelt så mange indbyggere som nogen af de øvrige i gruppen og har mere varieret erhvervsliv. Der er vel i Borum som i Todbjerg - men dér i mindre grad - foretaget uheldige miljømæssige ændringer i de seneste årtier, men plus og minus afvejet mod hinanden, må Borum som Todbjerg stadigt karakteriseres som en af de allerbedste landsbyer. Indkørslen til Borum sydfra er den smukkeste overhovedet i kommunens landsbyer.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Borum på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Borum

Litteratur og kilder