Sabro
Sabro er en landsby i Aarhus Kommune, som hører under Sabro Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1844 til Lading-Sabro-Fårup Sognekommune og 1844-1970 til Sabro-Fårup Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Sabro er en i løbet af 1970'erne og 1980'erne sammenvoksning af den oprindelige landsby og Sabro Korsvej.
Historie
Sabro Kirke
Sabro har oprindelig udgjort et eget pastorat, i 1500-tallet var sognet sammen med Fårup anneks til Lading, hvorfra de to sogne udskiltes 1903, idet Fårup blev hovedsogn og Sabro anneks hertil.
Angiveligt brugte de kejserlige tropper i 1628 Sabro Kirke som kornmagsin og skød til måls efter liget af den gravlagte Laurids Rostrup og der blev under kejserkrigen ikke afholdt gudstjeneste et helt år.
Frederik III overdrog i 1666 pastronatsretten til Mogens Friis til Favrskov, og da grevskabet Frijsenborg blev oprettet i 1672, blev kirken indlemmet heri. Kirketiendet blev i 1810 solgt til forpagter Hvid på Ristrup og i 1812 skødede købmand Niels Hvid kirken til gårdejer Ole Christensen i Norring, som afhændede kirken til sognets beboere i 1813. Kirken overgik til selveje i 1910.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Landsbyens placering i terrænet er ret vanskeligt at vurdere, idet den sydlige landsbydel er beliggende på en relativ plan flade, mens den nordlige del er beliggende delvis på en konkav flade.
Med sin snævre form er grønne områder aldrig langt fra landsbyens ryg - Vistoftvej og Ristrupvej. Øvrige beplantning er kun fremtrædende i den gamle landsby, især omkring gårdene. Landsbyen besidder et enkelt vandområde, nemlig et gadekær centralt placeret i landsbyen. Omgivelserne omkring dette gadekær er noget skæmmet af det nærliggende gartneri.
Bygninger og erhverv:
10 gårde, heraf et gartneri, 132 beboelseshuse, 7 enheder med kombineret funktion og 1 kirke. I landsbyens sydlige udkant findes en koncentration af mindre industriejendomme.
Vejnet:
De trafikale forhold er præget af relativt lidt trafik, hvor den centrale og den sydlige del af landsbyen besidder helt lokale vejnet. Det interne vejnets form må for landsbyen som helhed betegnes som grenet og slynget, mens den ældre nordlige bydel har et stjerneformet vejnet. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt, og fortove er ret almindelige, med grusfortove i den ældre bydel og flisefortove i den nyere bydel.
Den stærkt befærdede Viborgvej forløber i landsbyens sydlige udkant og skaber derved en del støjgener og påvirker den indre differentiering i denne bydel. Den ældre landsbydel er dog ikke så påvirket af denne hovedlandevej.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 320 |
| Antal bygninger | 150 ejendomme |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 14 |
| Særkende for landsbyen | Miljømæssigt er den ældre bydel af høj kvalitet med sin koncentration af fine bygninger. Videre udvikling af egnen, for eksempel fra Sabro Korsvej, bør tage hensyn til dette miljø, som nemt kunne ødelægges. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Sabro på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
http://www.sabro-faarup-lokalhistoriskesamling.dk/
Danmarks Kirker XVI, bind 4 (1980), s.1865.
