Sabro Kirke

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Sabro Kirke ved sin genindvielse efter restaurationen i 1965-67.
Fotograf: Jørn Timm, 1967, Aarhus Stadsarkiv.

Sabro Kirke ligger på en lille bakke nordligst i Sabro. Oprindeligt bestod kirken kun af et romansk skib og kor, der opførtes i blandede materialer i slutningen af 1100-tallet eller starten af 1200-tallet.

I 1400-tallet blev kirken stærkt afkortet i vest, hvormed alle kirkens oprindelige indgange gik tabt. I 1500-tallet opførtes et kirketårn med indbygget våbenhus ved kirkens nye vestgavl, og i løbet af senmiddelalderen fik koret et loftshvælv, hvis form senere er blevet ændret.

I 1827 undergik kirken flere, større reparationer rundt omkring i bygningen. I 1880’erne ønskede Biskop Johannes Clausen (1830-1905) kirken restaureret, og den besøgtes af kongelig bygningsinspektør V. Th. Walther i 1884 og 1891. Denne frarådede dog adskillige ændringer, og en større restaurering blev det ikke til. I 1893 fik kirkens dog sine seks, nuværende vinduer ved arkitekt Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950). I 1965-67 restaureredes kirken ved arkitekterne, Aksel Skov og Aage Kristensen, og i 1980 blev kirkens tag lagt om ved arkitekt Jens Vilhelmsen, så det blev tækket med bly over det hele. Kirken havde tidligere haft blytag, som sandsynligvis blev udskiftet med tegl i 1700-tallet, efter det var kommet i dårlig stand.

Sabro Kirke var i middelalderen og frem til [[Aarhus Domkapitel|Aarhus Domkapitels opløsning i 1666 under ærkedegnens tilsyn. Herefter blev kirken overdraget til Mogens Friis (1623-1675) til Favrskov, der ved oprettelsen af grevskabet Frijsenborg i 1672 indlemmede kirken herunder. Her blev den indtil 1810, hvor kirketienden solgtes til forpagter Niels HvidRistrup, der også var storkøbmand i Aarhus. I 1812 skødede Hvid kirken til gårdejer Ole Christensen i Norring, der i 1813 afhændede den til sognets beboere. I 1910 overgik kirken til selveje.

Flere genstande i kirkens inventar kan knyttes til de nærliggende hovedgårde, blandt andet skænkede Ristrups ejere alterstagerne i 1588 og altertavlen i 1621, mens Frijsenborgs ejere skænkede alterkalken i 1765.

Se også

Sabro Kirke på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Sabro Kirke

Litteratur og kilder