Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)
Rudolf Frimodt Clausen (født den 29. januar 1861 på Jonstrup Seminarium uden for København, død den 7. marts 1950 i Aarhus) var arkitekt med egen tegnestue i Aarhus. Mange af Clausens bygninger står endnu og kan dermed stadig ses i bybilledet.
Rudolf Frimodt Clausen døde som følge af en trafikulykke og ligger begravet på Nordre Kirkegård i Aarhus i et fællesgravsted med sin hustru.
Han var søn af sognepræst og senere biskop i Aarhus Johannes Clausen og Charlotte Laurentze Margrethe Frimodt.
Gift i 1890 med Cecilie Vilhelmine Kierkeby. Sammen fik de tre døtre.
Uddannelse
Frimodt Clausen blev uddannet murersvend i år 1880 fra den Tekniske Skole i København. I år 1886 dimitterede han fra Kunstakademiet i København. Efter sin uddannelse arbejdede Frimodt Clausen for arkitekt Albert Jensen, men tog derefter til Jylland og arbejdede som byggekonduktør hos professor Walther ved ombygningen af Hørning Kirke. Herefter tog Frimodt Clausen i 1888-1889 på studieture til udlandet med statsunderstøttelse og støtte fra Det Larssenske Legat. Han rejste blandt andet til Tyskland, Østrig, Italien, Grækenland og Egypten.
Arbejde
Da Frimodt Clausen kom hjem fra sine udlandsrejser etablerede han sig som arkitekt i Aarhus i år 1889, hvor han fik egen tegnestue. Tidligt i sin karriere blev han sin tids førende arkitekt i byen. Han startede først beskedent ud med mindre opgaver, men i år 1891 blev han arkitekt for Aarhus Oliefabrik, hvilket han fortsatte med at være resten af sit liv. I mange år var Frimodt Clausen firma- eller selskabsarkitekt, hvilket var karakteristisk, da han kom fra en kendt familie. Hans far var biskoppen i Aarhus og hans farfar var den kendte teolog og minister Henrik Nicolai Clausen (1793-1877), hvilket har kunnet åbne mange døre for ham.
Frimodt Clausens arkitektur fulgte tiden. I sit arbejde lod han sig inspirere af flere stilperioder og anvendte elementer fra renæssance, barok og rokoko og senere fra funkisarkitekturen. Børneinstitutionen Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl i Skt. Pauls Gade fra år 1891 var inspireret af engelsk byggestil. De fireetagers hjørnehuse på Skt. Pauls Kirke Plads fra år 1902 var langt mere pragtfulde og franskinspirerede med flotte hjørnefacader og kupler med spir. Omkring århundredeskiftet havde Clausen tegnestue på Store Torv 3.
Frimodt Clausens arkitektur var kendetegnet ved, at bygningens ydre forsøgte at udtrykke dens funktion. Han hentede også inspiration hos den danske arkitekt Anton Rosen, som var meget inspireret af jugendstilen, hvilket kan ses ved flere af Clausens bygninger fra begyndelsen af 1900-tallet, der har organiske og bløde, svungne former. Senere blev hans bygninger præget af nyrokoko med refendfugning (rendelignende vandrette indskæringer i murværket, med flere skifters mellemrum) og pilastre, som er flade mur- eller vægpille. At Frimodt Clausen fulgte med i arkitekturens udvikling ses også i P.P. Ørums Gade, hvor en hel karré i 1933-35 blev opført med facader i en funkispræget stil, der er en funktionalistisk og minimalistisk stil uden overflødig udsmykning, og som var moderne på dette tidspunkt.
I løbet af sin lange karriere på omkring 50 år som arkitekt stod Frimodt Clausen bag mange forskellige typer af bygninger både i og udenfor Aarhus. Hans arbejde omfatter blandt andet hospitaler i både Aarhus, Aalborg og Silkeborg samt flere andre jyske byer. Han stod også bag industribyggerier, banker, skoler og en del kirker samt større ejendomme til beboelse og enfamiliehuse. Mange af Rudolf Frimodt Clausens arkitekttegninger ligger tilgængeligt digitalt på Danmarks Kunstbibliotek.
Fra 1925 fik Frimodt Clausen arkitekt Ejnar Høvring Nielsen (1900-1967) som kompagnon, og sammen stiftede de Arkitektfirmaet R. Frimodt Clausen og E. Høvring Nielsen.
Desuden var han medlem af Aarhus Bygningskommission i 1911-1937.
Bygninger i Aarhus
De mest kendte og prominente af Frimodt Clausens byggerier inkluderer Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl fra 1891, Aarhus Oliefabrik (nybygning og ombygning) 1891-1950, nybygning og ombygning af Ceres Bryggerierne (1899-1930), kirurgisk afdeling på Aarhus Amtssygehus (1906-1908), medicinsk afdeling på Aarhus Kommunehospital (1911-1920), ejendommen på Store Torv 7, hvor han selv boede indtil 1939 og havde tegnestue i en årrække indtil 1941, Tagenhus på Skt. Pauls Kirke Plads 7 (1902) og hjørneejendommen på Skt. Pauls Kirkeplads 2 (1902). Han tegnede også et forslag til Aarhus Teater i Kannikegade, men dette arbejde gik i stedet til Hack Kampmann.
Herunder ses et udvalg af Frimodt Clausens mest kendte bygninger:
- Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl, Skt. Pauls Gade (1891)
- Nybygning og ombygning for Århus Oliefabrik (1891-1950);
- Cykelfabrikken Dania, Trøjborgvej(1896)
- Otto Mønsteds Margarinefabrik, Vestergade (1896-1910)
- Nybygning og ombygning for bryggeriet Ceres (1899-1930)
- Kontor- og fabriksbygning for Sabroe kølemaskiner og Dania A/S (1899)
- Skt. Clemens Apotek, Studsgade 40 (1900)
- Sct. Pauls Apotek, Jægergårdsgade 76 (1900)
- Marselisborg Kostskole (1904)
- Kontor- og fabriksbygning for FDB (1905-07)
- Kirurgisk afdeling med mere på Aarhus Amtssygehus (1906-08)
- Medicinsk afdeling med mere på Aarhus Kommunehospital (1911-20)
- Århus Oliefabrik, Aarhus Havn (1916-30)
- Jyllands-Postens kontor- og trykkeribygning (1923-24)
- Nørre Allé 30 (1894)
- Ryesgade 2
- Kannikegade 5 (1895)
- Guldsmedgade 24 og 26 (1897)
- Frederiksgade 22 (1897)
- Thunøgade 18-20 (1897)
- Klostergade 10 (1898)
- Klosterport 9 (1912)
- Mejlgade 41 (1899)
- Skolegade 7 (1899)
- Brobjerghus, Frederiksgade (1900)
- Store Torv 7 (1901)
- Spanien 11 (1901)
- Købmand Koldings ejendomme, Frederiksgade og Mørksgade (1902)
- Tagenshus, Skt. Pauls Kirkeplads (1902)
- Hjørneejendommen ved Skt. Pauls Kirkeplads 2 (1902)
- Bebyggelse på vestre side af Gl. Guldsmedegade (1903, 1.pr.)
- Store Torv 16 (1904)
- Søndergade 11 (1907)
- Nørregade 40 (1908)
- Egen villa, Vinkelvej, Vejlby-Risskov (1901 og 1923)
Rudolf Frimodt Clausen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Borger, 1915-1920, Hæfte IX Udgiver: M.A. Caprani's Fotografiske Atelier, Aarhus
