Marselisborg Gymnasium

Indlæser kort...

Marselisborg Gymnasium. Skolebygning som den så ud i 1904-05. Ukendt fotograf, Den Gamle By.

Facadetegning af Marselisborg Gymnasium. 1903. Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).

Marselisborg Gymnasium er et gymnasium i Aarhus, oprettet i 1898 som "Marselisborg Kostskole og lærde Skole".

Oprettet som kostskole

En varm augustdag i 1898 på plænen foran den gamle herregård Marselisborg var en gruppe mennesker samlet under træernes skygge. Sammen sang de ”I østen stiger solen op” og vendte derefter opmærksomheden mod stiftsprovst Sørensen. Stiftsprovsten var blevet udvalgt til at holde indvielsestale for byens nye skole, "Marselisborg Kostskole og lærde Skole", som vi i dag kender som Marselisborg Gymnasium. Også skolens initiativtager og rektor cand.theol. Gudme holdt tale for de godt 50 elever og andre fremmødte gæster. Gudme understregede i sin tale, at skolen selvfølgelig skulle føre eleverne godt igennem både artium og præliminæreksamen, men at det var lige så vigtigt, at eleverne gennemgik en åndelig udvikling. Og her hjalp det, at skolens lærere boede på skolen, så eleverne var under lærernes positive indflydelse i alle døgnets timer. "Marselisborg Kostskole og lærde Skole" skulle, som navnet indikerede, nemlig primært fungere som en kostskole. Til en begyndelse blev Marselisborgs elever især fundet blandt samfundets top. Blandt de lokale var det ofte de nyrige erhvervsfolk, som sendte deres børn afsted til skolen i skoven. De havde ikke generationslange traditioner med at sende børnene på byens gamle latinskole – Katedralskolen.

Stive flipper og crickethold

Teknisk set havde Marselisborg Kostskole påbegyndt undervisningen et par måneder tidligere, 1. maj, med under ti elever. Skolen var som kostskole, ifølge den samtidige lokalpresse, den første af sin slags i Jylland. Gudme havde dog stor erfaring med kostskolelivet, da han kom fra en stilling på Birkerød Kostskole. På Marselisborg kunne børn helt ned til seksårsalderen starte for 800-1.000 kr. årligt for kostskolen, eller 5-15 kr. månedligt for dagskolen.

Det første år holdt skolen til i det gamle hovedhus på Marselisborg, som Aarhus Kommune kort forinden havde købt af godsejer H.P. Ingerslev. Først omkring 1909 blev de sidste af den gamle herregårds landbrugsbygninger nedrevet, så indtil da færdedes eleverne mellem svinestald og lader. I hovedhuset fik Gudme indrettet både privat bolig, klasselokale og sovesal, mens gymnastiktimerne blev afholdt i den smukke store have eller i en tidligere mejeribygning, der blev omdannet til gymnastiksal.

Den fysiske udvikling blev prioriteret højt på Marselisborg. Fra den nærliggende strand blev der trænet svømning, og skolen havde både et habilt fodbold- og crickethold. I fodbold hev skolens hold flere sejre hjem over rivalerne fra Katedralskolen. Også inden for sang kunne skolen stille med hold, der deltog i sangstævner Jylland over. Når der ikke lige var kropsudfoldelse på skemaet, var skolens elever iført ens uniform med stive flipper.

To nye skolebygninger på fem år

Blot et år inde i skolens drift kunne Gudme indvie en helt ny skolebygning med faglokaler og en bolig til Gudme og hans familie. Bygningen står endnu og udgør gymnasiets ældste bygning. Selvom det tilsyneladende gik hurtigt med at opføre og indvie den nye bygning, var det langt fra en glat proces. For det første var arbejdsmarkedet lammet af storlockout, så “skruebrækkere” måtte hentes ned fra Djursland for at få gennemført byggeriet. For det andet var byggeplanerne blevet godkendt af Viby Kommune, men jorden havde i mellemtiden skiftet ejerskab til Aarhus Købstadskommune, der i første omgang ikke ville godkende planerne.

Op kom bygningen alligevel, og i 1901 kunne de to første elever graduere med en studentereksamen fra Marselisborg. Elevtilslutningen var stor de første år, og den nye skolebygning var nærmest for lille, inden den stod færdig. En endnu større bygning måtte til og stod klar i 1904. Forinden havde Gudme i 1902 købt grunden omkring skolen af kommunen for godt 100.000 kr. Den nye skolebygning var tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen, der skabte et stort, hvidt historicistisk undervisningspalæ i tre etager. Her var både lærerværelse, bibliotek, gymnastiksal og ikke mindst et væld af klasselokaler.

Fra privat til kommunal

Visionerne og ideologien havde Gudme på plads, men økonomien kom aldrig til at hænge sammen. I 1908 blev kostskoledelen nedlagt, og året efter blev skolen sat under økonomisk administration af en kreds af forældre. Underskuddet blev blandt andet forsøgt dækket via frasalg af jord til opførelse af villaer langs Marselisvej. I 1909 skiftede skolen navn til Marselisborg Fuldstændige Højere Almenskole. Det nye navn skulle understrege, at man på Marselisborg kunne gå i skole fra 1. klasse, til man kunne trække studenterhuen over hovedet mange år senere.

I slutningen af 1915 måtte både Gudme og forældrekredsen give op, da kreditorerne ikke ville strække sig længere. Kommunen gik med til at overtage skolen, der endnu engang skiftede navn. Denne gang til Marselisborg Skole – Aarhus kommunale gymnasieskole. Gudme trådte tårevædet af som rektor og flyttede til København. Den kommunale overtagelse åbnede flere fripladser, og skolens elevsammensætning blev mere blandet.

Elevtallet fortsatte med at stige, og i 1943 fik skolen endnu en udvidelse. En ny fløj blev tilføjet, hvor der blandt andet blev plads til en gymnastiksal til pigerne, nye klasselokaler og et sanglokale. Det blev igen Frimodt Clausen, der stod bag tegningerne. Den nye fløj blev dog opført med funktionalistiske, stramme linjer i gule mursten. Da skolen i 1950’erne stod foran en større udvidelse blev denne stil videreført af Stadsarkitektens Kontor i en lang forlængelse af fløjen fra 1943. Udvidelsen fandt sted fra 1954-1958, og kom til at bestå af en tre etagers bygninger med undervisningslokaler til fysik, kemi, naturhistorie, geografi, sløjd samt lokaler til skolelæge, og sundhedsplejerske. I samme ombæring skiftede skolen navn til det nuværende Marselisborg Gymnasium.

Marselianersamfundet

Under krigen var store dele af skolen beslaglagt af den tyske besættelsesmagt. I befrielsesdagene var skolen omvendt centrum for modstandsbevægelsens internering af værnemagere og de såkaldte ”tyskertøser”.

Det var også under krigen – i 1942 – at en gruppe af skolens tidligere elever oprettede ”Marselianersamfundet”. Mange af samfundets medlemmer boede i København, så en god del af aktiviteterne foregik i hovedstaden. Hensigten var blandt andet at kunne støtte elevers videre uddannelse.

I 1948 stod samfundet også bag indsamlingen til to mindeplader. En mindeplade med et relief for skolens stifter, Olaf Gudme, og en mindeplade for fire af skolens tidligere elever, som mistede livet under besættelsen. Heriblandt var stifterens egen søn, Peter de Hemmer Gudme. Efter at være blevet arresteret af den tyske værnemagt tog han i 1944 sit eget liv ved at hoppe ned i en trappeskakt i Shellhuset for at undgå at røbe modstandsbevægelsens hemmeligheder.

Derudover blev chefredaktøren ved Århus Stiftstidendes ældste søn, Børge Schmidt, også hyldet på mindetavlen. Han var ikke blevet student fra skolen, men havde tilbragt hele sin skoletid fra han var seks år på skolen. Han blev med koldt blod likvideret sovende i sin egen seng med sin hustru ved sin side i foråret 1945.

De to andre der blev mindet på tavlen var Arne Moldkjær og Preben Dall. Moldkjær blev student fra Marselisborg i 1938. Han var under krigen aktiv i modstandsbevægelse, og blandt med til befri tilfangetagende modstandsfolk. Moldkjær lejlighed blev brugt som base, hvilket tyskernes fik nys om. Moldkjær døde i ildkamp mod tyskerene, der prøvede at trænge ind i lejligheden. Dall ved vi ikke så meget om. Han blev student fra Marselisborg i 1939, men forsvandt under krigen. Muligvis var han på vej til Sverige for at slutte sig til den danske brigade. Ingen hørte mere til ham eller fandt hans lig.

Relieffet med de fire blev udført af en anden af skolens tidligere elever, billedhugger Arnoff Thomsen, mens Gudmes relief blev udført af Anders Andersen. Århus Stiftstidendes redaktør Louis Schmidt talte på de efterladtes vejene ved afsløringen i forbindelse med skolens 50-års jubilæum i 1949.

Nyere historie

I 1973 overgik skolen fra at være kommunalt ejet til Århus Amtskommune. Samtidigt fik skolen sit nuværende logo med hjertet, månen, stjernen, ankeret og det svungne M. Gymnasiet fortsatte sin elevfremgang, og pladsen blev hurtigt for trang igen.

Indtil 1977 udklækkede skolen også HF'ere.

Gymnasiet blev i 1998 til et Team Danmark-gymnasium, hvor der i hver årgang oprettes en hel Team Danmark klasse.

I 2014-15 fik Marselisborg endnu en stor udvidelse med multithal, ny kantine og 18 nye undervisningslokaler, tegnet af GPP Arkitekter, der også står bag den store nye midtbyskole, Frederiksbjerg Skole, der blev indviet i 2016. I dag er Marselisborg Gymnasium en selvejende institution.

Rektorer på Marselisborg Gymnasium

1898 – 1916 Olaf Joachim Gudme 1862-1925
1916 - 1939 Jens Kristian Larsen
1939 – 1964 Andreas Nikolai Brorson Fich (1894-1984)
1964 - 1972 Bernhard Severin Baunsgaard (1918-1996)
1872 - 1984 Jens Aggerbo (1926-1984)
1984 - ???? Marianne Abrahamsen – studielektor på Aarhus Akademi
???? - 2015 Arvid Bech
???? - ???? Kirsten Skov

Kendte studenter

1911 Hans Hartvig Seedorff Pedersen, forfatter
1915 Peter de Hemmer Gudme, journalist og modstandsmand
1931 Eva Hemmer Hansen, journalist, forfatterinde
1933 K.A. Krarup, officer og modstandsmand
1939 Jørgen Stilling, søofficer
1940 Vagn Dybdahl, rigsarkivar
1942 Tage Skou-Hansen, forfatter
1945 Sven Fugl, radioredaktør ved Danmarks Radio
ca. 1945 Bent Nielsen, forsvarsadvokat
1948 John Clausen, forfatter
1956 Henrik Bjelke, forfatter
1956 Karen Inge Halkier, atlet og lektor ved Københavns Universitet
1957 Jørgen Leth, forfatter og sportskommentator
1958 Kurt Thyboe, journalist, forfatter
1958 Svend Åge Madsen, forfatter.
1959 Hanne Bech Hansen, cand.jur. fra Aarhus Universitet, politidirektør ved Københavns Politi
1964 Hans Tyrrestrup, maler, grafiker og digter
1973 Anne-Marie Mai: lic.phil., professor ved Aarhus Universitet.
1981 Per Fløng, cand.scient. i biologi, vejrvært
1986 Trisse Gejl, forfatter, dramatiker
1987 Lars Hjortshøj, standup'er, komiker
1989 Kasper Nielsen, kunsthandler
1990 Nicolai Wammen, politiker
1992 Sissel-Jo Gazan, biolog, forfatterinde
1993 Mikkel Nørgaard, instruktør
1997 Huxi Bach, radio- og tv-vært
1997 Mads Mikkelsen, erhvervsleder og fhv. diplomat
2001 Leah Shapiro, trommeslager i Black Rebel Motorcycle Club
2005 Rasmus Staghøj, journalist
2007 Sara Slott Petersen, atlet
2008 Nadia Nadim, fodboldspiller
2017 Kristina Jørgensen, håndboldspiller