Aarhus Købstadskommune

Fra AarhusWiki
Kort, der viser kommunegrænserne ved Aarhus Købstadskommune i 1969 inden den store Kommunalreform i 1970. Kilde: http://digdag.dk/

Aarhus Købstadskommune eksisterede som selvstændig kommune fra 1838-1970.

I 1970 hørte man op med at tale om Aarhus Købstad og købstadskommunen. I stedet fik man den moderne Aarhus Kommune. Købstaden havde ellers mange hundrede år på bagen, og det ældste købstadsprivilegium, som vi kender til, er fra 1441. Gennem de mange hundrede år blev Aarhus styret på forskellige måder, men i meget lang tid med konge- og statsmagten i en vigtig rolle ved siden af de lokale repræsentanter. Det var kongen, der udnævnte borgmesteren helt frem til 1919. Et af flere små skridt på vejen mod moderne folkestyre blev taget i 1838, da byen for første gang fik folkevalgte medlemmer i bystyret i form af en borgerrepræsentation.

Kommunen

I 1838 fik de gamle købstæder en ny lov, der tilførte den udpegede magistrat en valgt borgerrepræsentation. Den kongevalgte administration fortsatte med at spille en vigtig rolle, men den nye borgerrepræsentation gav nu lokale folkevalgte repræsentanter indflydelse på bystyret. I slutningen af 1850’erne bestod bystyret dermed af en kongeligt udpeget borgmester, to kongeligt udpegede og to borgerlige rådmand samt 15 borgerrepræsentanter. Det var dog endnu langt fra et fuldt demokratisk styre, byen havde. Valgret blev kun givet til mænd, der enten havde grundejendom af en vis værdi eller var selvstændige erhvervsdrivende, ligesom den i forvejen eksisterende magistrat opstillede nogle kandidater, som borgerne kunne vælge imellem.

I 1869 trådte en ny lov i kraft, der erstattede borgerrepræsentationen med et byråd bestående af 19 valgte medlemmer og en kongeligt udpeget borgmester som formand. Valg- og stemmeretten var dog stadig meget begrænset og inkluderede blandt andet ikke kvinder.

Siden 1838 har Aarhus Købstadskommune udvidet sine grænser flere gange. Første gang var i 1874, hvor et areal ved kommunens sydlige grænse ved Banegårdsgade blev indlemmet fra Viby Kommune. På dette område opstod den nye bydel Frederiksbjerg. I 1899 afstod Viby atter jord til Aarhus, og i 1907 var det jord fra Holme-Tranbjerg Kommune, der blev indlemmet, mens turen i 1938 var kommet til Mårslet Kommune. I 1962 lykkedes det efter forhandlinger at indlemme Skejby-Lisbjerg sogne, det nordlige Hasle, samt en del af Tilst og Vejlby. Dette fordoblede næsten kommunens areal fra 19,8 km2 til 38,5 km2.

Udviklingen i 1800-tallet

Frederiksbjerg var et af de kvarterer, der på få år skød op ad jorden fra de bare marker, da Aarhus’ indbyggertal nærmest eksploderede i slutningen af 1800-tallet. Da bydelen i 1870 fik sit navn, boede her 300 mennesker. 30 år senere havde Frederiksbjerg 10.000 indbyggere. Her er græssende køer i tøjr blevet foreviget i 1898 langs Frederiksbjerg. Året efter blev Ingerslevs Boulevard anlagt på markerne. Foto: Hammerschmidt Foto, 1898, Aarhus Stadsarkiv.

Ved midten af 1800-tallet havde købstaden Aarhus 8.891 indbyggere, fire torve, 41 gader, 1.128 bygninger, hvoraf 35 lå på byens markjord. Her lå tre kommuneskoler samt Aarhus Katedralskole. Aarhus var dog i kraftig vækst på dette tidspunkt og antallet af både kommunale og private skoler samt videregående uddannelser steg kraftigt over de næste 50 år. Det samme gjorde antallet af institutioner til at tage sig af samfundets syge og svage såsom fattiggård, hospitaler og alderdomshjem.

Selvom der også boede 425 heste, 395 hornkvæg, 186 får og 100 svin i 1871 spillede landbruget en minimal rolle i købstadens erhvervssammensætning. I stedet var det industrier, virksomheder og forretninger, der fyldte i bybilledet. Inden for købstadskommunens grænse lå blandt mange andre industrier ti brændevinsbrænderier, seks tobaksfabrikker, tre både- og skibsbyggerier, otte garverier, fire vognfabrikker og et sukkerraffinaderi.

Selvom købstaden var rig på industrier og virksomheder, var det handelen, der var vigtigst for kommunens økonomi. I forhold til byens handel spillede oplandets landbrug en vigtig rolle, da den altoverskyggende eksport bestod af landbrugsvarer. I 1857 blev der eksporteret 138.445 tønder kornvarer fra Aarhus Havn, hvoraf 5.990 tønder havre blev sendt så langt som til Australien. Derudover fandt der en ikke ubetydelig eksport af kreaturben, kød, skind, huder og smør sted fra havnen. Af vigtige handelsvarer, som blev importeret fra udlandet, var blandt andet salt, cikorierødder, tobak, trælast, bomuldsgarn, bomuldsmanufakturvarer, uldmanufakturvarer, stenkul og stangjern.

I 1862 fik handelen endnu et boost, da jernbanen blev indviet i Aarhus, hvilket også satte gang i købstadens fysiske udvikling. I 1870 var indbyggertallet steget til 15.025 indbyggere, og udviklingen fortsatte mod århundredeskiftet. De mange nye aarhusianere skulle også have noget at bo i, og helt nye boligkvarterer blev opført på få år.

Udviklingen fra 1900-tallet

Ved indgangen til 1900-tallet rundede Aarhus de 50.000 indbyggere, og med tre kaserner var byen også blevet landets næststørste garnisonsby. 168 gader, 12 torve og pladser og 3.394 bygninger fandtes der i Aarhus omkring år 1900.

Med et stigende indbyggertal steg antallet af kirker, skole og mange andre offentlige funktioner også. Her blev også plads til rekreative områder som legepladser, og i 1920 fik købstaden et nyt stadionkompleks med cykelbane (1922) og væddeløbsbane (1924). Herudover fandtes der i købstaden også Den jyske Fødselsanstalt, hoteller, cafeer, observatoriet, pengeinstitutter, brandstationen, mindesmærker og meget, meget mere. Byens størrelse sås også ved, at her fandtes ikke mindre end fem større aviser; nemlig Århus Stiftstidende, Aarhus Amts Folkeblad, Aarhus Amtstidende, Jyllands-Posten og Demokraten.

Med den store befolkningsvækst var de gamle kommunegrænser ved at være for stramme, selv om kommunen ad flere omgange var blevet udvidet mod syd. Der var simpelthen mangel på frie byggegrunde. Flere og flere af byens store virksomheder flyttede derfor ud til forstadskommunerne, hvor de blev tilbudt billige eller endog gratis byggegrunde. På samme måde forsvandt Aarhus’ børnefamilier i stigende grad ud til forstadskommunerne, hvor drømmen om hus og have kunne indfries i nyopførte parcelkvarterer.

Allerede i 1939 var en kommunesammenlægning på dagsordenen, og Indenrigsministeriet havde givet grønt lys for afholdelse af folkeafstemninger for eller imod sammenlægning i forstads- og omegnskommunerne. Prøveafstemninger viste, at befolkningen generelt var positivt stemt for sammenlægninger, mens de valgte repræsentanter i sognerådene var kraftigt imod. De mente, at en sammenlægning ville svække det lokale selvstyre. Den endelige afstemningsdag blev sat til 29. april 1940, men man kom aldrig dertil. Krigen og besættelsen kom i vejen.

Aarhus Byråd havde fra 1950’erne arbejdet med planer for at løse pladsproblemerne. Med det såkaldte Ny Hovedgadeprojekt var ønsket at rive store dele af midtbyen ned for at skabe plads til udviklingen med nye og moderne boliger og forretningsområder. Planerne blev droppet, og projektet endeligt lagt i graven i 1965. I 1966 vedtog Folketinget en principiel beslutning om, at grænserne på det kommunale og amtslige Danmarkskort skulle ændres. Kommunerne skulle være færre og dermed større for at kunne efterleve velfærdssamfundets krav. De store forstadskommuner som Brabrand, Viby og Vejlby-Risskov ønskede dog ikke at blive lagt sammen med købstadskommunen. De kunne og ville selv og frygtede, at storebroren i Aarhus ville være alt for stærk og dominerede.

Til sidst skar Folketinget igennem, og i maj 1969 blev det vedtaget, at Aarhus Købstadskommune og 20 forstads- og omegnskommuner skulle knyttes sammen politisk og administrativt. Det blev ikke bare en stor kommune – det blev til storkommunen Aarhus Kommune.


Oversigt over indlemmelser i Aarhus Købstadskommune

Aarhus Købstadskommune har løbende udvidet kommunegrænsen ved at indlemme fra eller bytte arealer med de omkringliggende kommuner.

Indlemmelsen af Frederiksbjerg

Allerede i 1. januar 1874 flyttede Aarhus kommune sine grænser for første gang, da Aarhus Kommune indlemmede det areal fra Viby Kommune, der lå mellem Aarhus bys daværende sydlige grænse ved Banegårdsgade og Marselisborgs hovedparcel. Det indlemmede areal udgjorde 45 ha., og blev kaldt Frederiksbjerg. Der var enighed mellem kommunalbestyrelserne om indlemmelsen, og der betales ingen erstatninger, men Aarhus Kommune forpligtede sig til at anlægge en bro over jernbanen. Det er broen i Frederiks Allé.

Indlemmelsen af Mølledistriktet

Fra 1. januar 1887 indlemmedes i Aarhus Kommune det såkaldte Mølledistrikt, der var et i henseende til skole- og fattigvæsen med Aarhus forbundet landdistrikt og på alle sider omkring af Aarhus Kommunes grænser.

Forhandlingerne vedr. indlemmelse af Kunstvejen

I 1885 anmodede ejerne af et på Frederiksbjerg, men i Viby Kommune beliggende areal (Kunstvejen) om indlemmelse i Aarhus Kommune. Byrådet modsatte sig med ministeriets tilslutning indlemmelsen af det ca. 4 ha store areal under henvisning til, at arealet allerede var udbygget, og til de betydelige udgifter til en indlemmelse ville medføre for kommunen.

Indlemmelse af de i Viby Kommune beliggende Marselisborg jorde samt Kunstvejen

Fra 1. januar 1899 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af gården Marselisborg med biejendomme, der var beliggende i Viby Kommune. Det indlemmede areal androg 500 ha, heraf ca 140 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Viby Kommune 75.000 kr, nogle enkelte huse samt Viby kirketiende. Fra samme tidspunkt indlemmedes den tidligere omtalte Kunstvejen i Aarhus Kommune.

Indlemmelsen af de i Holme-Tranbjerg Kommune beliggende Marselisborg jorder

Fra 1. oktober 1907 indlemmedes i Aarhus Kommune den del af Marselisborg, der var beliggende i Holme-Tranbjerg Kommune. Det indlemmede areal androg 200 ha., heraf ca. 167 ha skov. Aarhus Kommune ydede som erstatning for indlemmelsen Holme-Tranbjerg Kommune 30.000 kr. Endvidere fastsattes visse overgangsbetingelser.

Forhandlinger vedr. indlemmelse af en del af Vejlby-Risskov Kommune

I 1916 rejste Aarhus Byråd spørgsmålet om indlemmelse af den del af Vejlby Sogn, der ligger øst og syd for Grenå Landevej. Sognerådet i Vejlby-Risskov Kommune modsatte sig straks partiel indlemmelse og senere også fuldstændig indlemmelse. Forhandlingerne afsluttedes uden resultat i 1921.

Indlemmelse af Moesgårdarealerne

Fra 1. april 1938 indlemmedes i Aarhus Kommune et af kommunen i 1935 erhvervet, i Mårslet Kommune beliggende areal af Moesgård, i alt ca. 1500 ha, heraf 22 ha skov.

Forhandlinger vedr. indlemmelse af Viby og del af Holme-Tranbjerg Kommune

I 1930 indledtes på initiativ af visse grundejerforeninger i Viby forhandling om hel eller delvis indlemmelse af Viby Kommune. Ved afstemningen om indlemmelse i forbindelse med amtsrådsvalget 5. marts 1935 var 41 % af vælgerne i Viby Kommune og 57 % af de i Viby afgivne stemmer for indlemmelse. 10. november 1938 opnåedes mellem Aarhus Byråd og Viby Sogneråd enighed om at rette henvendelse til Indenrigsministeriet om at optage spørgsmålet om hel eller delvis indlemmelse i Aarhus Kommune af samtlige til byen grænsende sognekommuner med undtagelse af Tilst-Kasted Kommune. Indenrigsministeriet besluttede herefter at lade foretage afstemning i de nævnte kommuner 28. april 1940. Afstemning aflystes imidlertid pga. den tyske besættelse, og Indenrigsministeriet meddelte herefter, at spørgsmålet om indlemmelse af de omhandlende forstadskommuner stilledes i bero.

Ændring af grænserne mellem Aarhus og Åby Kommuner

Fra 1. april 1952 gennemføres delvis som følge af forlægning af Aarhus Å ved Frichs Fabrikker en overførsel fra Aarhus til Åby Kommune af et ca. 0,7 ha stort areal, medens der samtidig fra Aaby til Aarhus Kommune overførtes et areal på 5,6 ha. Den væsentligste del af de overførte arealer er å- og jernbanearealer.

Læs mere

Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Aarhus Kommunes arkiv


  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Anden udgave - VI. bind, J.P. Trap, København, 1879.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Aarhus Kommunes Statistiske Kontor, Universitetsforlaget i Aarhus, 1991.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.