Holme-Tranbjerg Kommune

Fra AarhusWiki
Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved Holme-Tranbjerg Kommune gik i 1969 inden Kommunalreformen i 1970.

Selvom Holme og Tranbjerg i knap 130 år indgik i et kommunefællesskab, har de to områder haft meget forskellige udviklinger. Tranbjerg udviklede sig fra lille landsby til driftig stationsby, mens Holme blandt andet blev hjemsted for prægtige villaer i det idylliske, bakkede landskab. Kommunen ophørte som selvstændig kommune ved Kommunalreformen i 1970, hvor den blev en del af Aarhus Kommune.

Kommunen

Holme-Tranbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Holme-Tranbjerg Kommune bestod af kirkesognene Holme, Tranbjerg og Skåde (fra 1949). Fra 1555 til 1973 var Tranbjerg Sogn et anneks til Holme, hvilket blandt andet betød, at præstegården lå i Holme.

Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst oprindeligt automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med jordværdier for mindst én tønde såkaldt hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.

Ved kommunens dannelse i 1842 gik den nordøstlige kommunegrænse langs Thorsmøllevej og helt ud til kysten. I 1907 blev kyststrækningen og Marselisborgskovene, der tidligere havde hørt under Marselisborg Gods, afgivet til Aarhus Købstadskommune. Holme-Tranbjerg Kommune blev til gengæld kompenseret med 30.000 kr. – svarende til godt 2 millioner kr. i dag.

Geografien

Holme-Tranbjerg Kommune udgjorde 3040 hektar og var omgivet af kommunerne Mårslet, Solbjerg (dannet i 1963), Ormslev-Kolt, Viby og Aarhus Købstadskommune.

Den østlige del af kommunen er præget af et stærkt kuperet terræn morænelandskab dannet under sidste istid med Holme Bjerge, hvor Jelshøj er det højeste punkt med 128 meter, og Skåde Bakker. Mod vest bliver det stærkt kuperede område afløst af et højtliggende, men mere jævnt terræn med en del små moser.

I kommunen ligger byerne Holme, med kvartererne Lundshøj og Rundhøj, Skåde med kvartererne Skåde Bakker, Skidenpyt (fra 1910 kaldet Højbjerg), Lyseng, Saralyst og Søsterhøj og byerne Tranbjerg, Gunnestrup, Bjøstrup, Slet, Jegstrup, Børup og Østerby.

Udviklingen før 1900-tallet

To mænd og et hestespand pløjer en mark i Holme Bjerge en forårsdag i 1954.

Indtil 1700-tallet var landbrug det dominerende erhverv i både Holme og Tranbjerg. Ved midten af 1800-tallet var der i Holme blevet etableret fire teglværker - her i blandt Emiliedal og Kragelund Teglværker - en kradsuldsfabrik og en valsemølle, der til sammen beskæftigede mange af områdets indbyggere. Derudover ernærede mange af områdets husmænd og indsiddere (samfundets allerfattigste, der boede til leje på gårdene) sig ved arbejde i de omkringliggende skove. Andre ernærede sig gennem håndværk, der også var knyttet til træindustrien som bødkere, træskomænd, snedkere og tømrere. Endeligt var brugsen i Skåde blev anlagt så tidligt som 1872.

I Tranbjerg Sogn, hvor indbyggertallet i midten af 1800-tallet kun lå på 363 mod Holmes 817, var udviklingen ikke den samme. Indtil et godt stykke op i 1800-tallet bestod Tranbjerg primært af en kirke, en skole (grundlagt i 1700-tallet), nogle gårde samt nogle husmandssteder. Jordbrug var derfor stadig det altdominerende erhverv i kommunen. I 1851 blev Sleth Teglværk dog grundlagt, og langsomt blev virksomheden Tranbjerg Sogns største arbejdsplads.

I 1884 blev Odderbanen indviet, og en station blev anlagt på den bare mark lidt nord for, hvor Tranbjerg Kirke, skolen og to gårde lå. Rundt om den nye stationsbygning, voksede hurtigt en stationsby op med beboelsesejendomme, kro med købmandsforretning (1885), andelsmejeri (1888), bageri (1888) samt andre forretninger.

Udviklingen efter 1900-tallet

Tranbjerg fortsatte sin vækst efter århundredskiftet med Brugsen og et hammerværk i 1918. Omkring 1920 gik udviklingen dog i stå, og hammerværket måtte efter et par konkurser lukke i slutningen af 1920’erne.

Fra omkring år 1900 begyndte det at blive mere normalt at arbejde inde i Aarhus, men at bo uden for byen. Dele af Skåde Bakker begyndte fra 1899 at blive udlagt til villabebyggelse, og snart skød det op med villaer og huse andre steder i Holme Sogn. Fra 1940’erne begyndte boligforeninger også at opføre etageejendomme i området. Befolkningstilvæksten var så stor, at Holme Sogn måtte opdeles i to, og i 1949 blev Skåde Sogn etableret, efter Frederikskirken var blevet indviet i 1944. Allerede i 1913 var Lysengkirken, dog blevet indviet som et kapel og en kirkegård, som aflastning for Holme Kirke. Først i 2010 blev Lysengkirke ophøjet til en "rigtig" annekskirke til Holme og Skåde Sogne. I 1965 havde sognene Holme og Skåde tilsammen 13.733 indbyggere.

Fra 1950’erne begyndte kommunen at udlægge grunde til både industri og parcelhusbyggeri for at lokke de indeklemte aarhusianere ud af købstaden. Det blev blandt andet til Holme Industriby, som både Sabroe og Skandinavisk Tobakskompagni flyttede deres virksomheder til i 1957 og andre fulgte hurtigt efter.

Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor Tranbjerg Haveby, med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.


Litteratur og kilder

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv


  • Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.
  • Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.
  • Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.
  • Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.
  • Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
  • Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde.
  • Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
  • Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.