Sabroe kølemaskiner
_1899.jpg)
Sabroe var med fra starten, da kølemaskinen vandt indpas i slutningen af 1800-tallet. Firmaet har udført pionerarbejde indenfor køleindustrien, der er internationalt anerkendt. På Dynkarken i Aarhus midtby lå det iøjnefaldende hovedkvarter i en menneskealder.
Sabroe blev grundlagt i slutningen af 1800-tallet af Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)– fætter til den berømte aarhusianske politiker og samfundsagitator, Peter Sabroe. Thomas Thomasen Sabroe blev født i Silkeborg i 1863, hvor hans far arbejdede som købmand og handelsagent. I 1880 tog han en præliminæreksamen fra Aarhus Katedralskole, og var derefter et halvt år på handelsakademi i København. De følgende år var han ansat som kontorist og bogholder i forskellige handelsvirksomheder i København, Hamborg, Hobro og Aarhus. I samme periode fangede han interesse for de nye væltepetere og blev derfor agent for en tysk cykelfabrik.
I slutningen af 1880erne handlede han med forbrugsstoffer, reservedele og drivmidler til det hastigt voksende antal mejerier, som skød op landet over. I 1890 overtog han farens engrosforretning i Silkeborg, der solgte mel, korn og jern. Dette fortsatte dog kun et par år, hvorefter han udelukkende fokuserede på salg af mejerimaskiner. Hans opfindsomhed førte til, at han snart efter solgte forskellige egenkonstruktioner såsom flødeelevatorer og pasteuriseringsmaskiner.
En fremmed kommer til byen
I 1893 etablerede Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942) et maskinværksted i Kannikegade 12. Herfra blev der de næste par år lavet og solgt mejerimaskiner. I dag holder forretningen Museums Kopi Smykker til på adressen. Det Jyske Musikkonservatorium og Studenterforeningen er tidligere lejere.
Efter lokalerne blev for små i Kannikegade købte han i 1896 det gamle sygehus på Dynkarken 12-14 – grunden hvor politistationen ligger i dag. Det gamle sygehus var blevet ledigt, da Kommunehospitalet på Randersvej stod færdigt i 1893. Det gamle sygehus blev erhvervet for 100.000 kr. ved salg af bl.a. diverse patentrettigheder.
Umiddelbart inden købet af det gamle sygehus, blev han i 1895 kompagnon med ingeniør Carl Gottlieb, som fungerede som teknisk leder i virksomheden. Omkring samme tidspunkt gik det op for Thomas Thomasen Sabroe, at en specialisering af produktionen var nødvendig af økonomiske og tekniske grunde. Således begyndte fabrikken at fremstille kølemaskiner. En sådan produktion var relativt ny i Danmark, og efterspørgslen fra bl.a. levnedsmiddelindustrien var stor, da det muliggjorde opbevaring og transport af letfordærvelige madvarer over længere afstande. Sabroe konkurrerede i Danmark kun med Tuxen & Hammerich i Nakskov samt et tysk firma. I modsætning til disse firmaer, brugte Sabroes kølemaskiner kulsyre som kølemiddel, mens de andre brugte ammoniak og svovlsyre. Dette gjorde at Sabroe blev den foretrukne leverandør af mejerikøleanlæg i Danmark.
Den 29. juli 1897 blev firmaet omdannet til aktieselskabet Thomas Ths. Sabroe & Co. De fremtrædende grosserere Otto Langballe, Johannes Baune og Hans Schourup udgjorde bestyrelsen. Omdannelsen skete for at tilvejebringe kapital til ombygningen og udvidelsen af det gamle sygehus. Sabroe udvidede herefter produktionen, og i 1902 konstruerede de et skibskøleanlæg for DFDS. Det viste sig som en succes, og blev derefter indført i alle deres skibe. Noget der for alvor satte et kvalitetsstempel på firmaets produktion.
Den danske succes gik ikke ubemærket hen. I Jyllandsposten blev det den 17. marts 1902 bemærket at ”En maskine til fremstilling af kunstig is, bygget af Ths. Sabroe & Co., er leveret til Emiren af Bochara. En maskine af samme konstruktion er udstillet for tiden på den internationale fiskeriudstilling i St. Petersborg, hvor den har fået guldmedalje. Udstillingens højeste udmærkelse.”
Skiftedag
I 1903 stoppede Thomas Thomasen Sabroe som direktør. Dette skete efter flere års sygdom, samt et anspændt forhold til bestyrelsesformanden den aarhusianske storgrosserer, Johannes Baune. Kontroverserne fortsatte dog, da Thomas Thomasen Sabroe stadig havde en del aktier i selskabet. Uenigheden bundede hovedsageligt i selskabets økonomiske forhold og valget af hans afløser, Theodor Hald.
Virksomheden var i store økonomiske vanskeligheder i en periode efter århundredeskiftet. Fabrikken havde øget eksporten, men fortjenesten var lav pga. konkurrence fra den københavnske kølefabrik Atlas A/S. I 1910 kom det frem at Theodor Hald, bogholder Larsen og en Frk. Frederiksen havde bedraget firmaet for ca. 25.000 kr. Herefter fortsatte Carl Gottlieb som enedirektør. Dette fjernede den indre uro i firmaet, og samtidig steg den generelle efterspørgsel efter kølemaskiner. Således blev det konstateret på generalforsamlingen i foråret 1911, at fortjenesten i 1910 var større end noget foregående år, og bestillingerne strømmede ind. På det tidspunkt arbejdede 190 på fabrikken fordelt på dag- og nathold. Fremtiden så igen lys ud.
I 1910-11 udviklede firmaet kølekompressoren ”Kolibri”, der var så lille, at den kunne monteres i husholdningskøleskabe. Sortimentet blev også udvidet med elektriske skibskølemaskiner. Deres største bedrift kom i 1912, da de konstruerede det første fiskefrysningsanlæg. Den patenterede teknik indebar at fiskene blev indefrosset i en umættet saltopløsning. Først i 1930erne blev teknikken erstattet med indfrysning i kolde luftstrømme.
Mod fremmede himmelstrøg
I 1920erne fik firmaet sværere ved at fastholde den kraftige fremgang. Konkurrencen fra andre danske virksomheder var stigende, og samtidig bidrog en stærk dansk kronekurs fra midten af 1920erne til, at danske varer blev dyrere i udlandet.
Nye teknikker og investeringer bragte virksomheden videre. Man investerede kraftigt i helautomatiske kølemaskiner, der fra slutningen af 1920erne blev populært i levnedsmiddelforretninger og private hjem. Fabrikslokalerne blev udvidet; der kom en ekstra etage på hovedbygningen, og i 1925 blev to nye værksteder taget i brug. Derudover oprettede man den første udenlandske filial, da danskeren Gudmand Akselbo i 1926 stiftede maskinfabrikken Nippon Sabroe Co. i Japan, hvor Sabroe købte 57 % af aktiekapitalen. Dette var begyndelsen på en udlandsekspansion, der for alvor tog fart efter anden verdenskrig, hvor Sabroe fik datterselskaber og samarbejdspartnere i mange lande.
En kort krise
I starten af 1930erne mærkede Sabroe krisen som så mange andre. Således blev der i 1932 ikke udbetalt udbytte til aktionærerne. Det var første gang siden 1911 - året efter direktør Halds bedrageri.
Hurtigt blev krisen afløst af fornyet fremgang. Det skete, da køle- og frysemaskiner vandt indpas på nye områder. For eksempel udviklede man iscrememaskiner, airconditionanlæg og kølehuse. Dette var tidspunktet, hvor man også tog det i dag så forhadte freon i brug som kølemiddel. En anden væsentlig fornyelse var udviklingen i årene før anden verdenskrig og i 1940 af den første skælismaskine, der blev patenteret i flere lande. Skælisen, som bestod af isflager, var langt lettere at håndtere end de hidtil anvendte blokis.
Udvidelser
Væksten gjorde, at man udbyggede og flyttede produktionen. I 1940 købte Sabroe De Forenede Jernstøberiers grund og fabrikker på Østboulevarden. Overtagelsen skete efter en brand i 1939, hvorefter De Forenede Jernstøberier flyttede til Frederiksværk. I 1939 forsøgte man også at etablere et datterselskab i England, men dette måtte opgives pga. krigen. Efter krigen etablerede man et datterselskab i Göteborg.
I befrielsesåret erhvervede man en tilstødende grund ved hovedfabrikken, den såkaldte Hans Broges Gård, med adresse på Mindegade 8. I 1946-47 byggede firmaet et jernstøberi i Finlandsgade. Fabrikken blev et selvstændigt datterselskab kaldet Jernstøberiet Dania. Under krigen 1939-45 lykkedes det for fabrikken omtrent at opretholde beskæftigelsen, og i efterkrigstidens første tre årtier voksede den kraftigt. I 1947 var antallet af ansatte vokset til 425, foruden ca. 100 funktionærer.
Nye landvindinger
I 1950erne fortsatte produktionen af industrianlæg og køleanlæg med at være Sabroes hovedindtjeningskilde. Derudover øgede man fokus på handelssektoren i form af opførelsen af køle- og frysemøbler samt fællesfryserier til supermarkeder, hospitaler mv. Dertil oprettede man diverse salgs- og serviceafdelinger rundt omkring i landet. Disse afdelinger blev varetaget af et nyt selskab, Royal-Sabroe A/S. Selskabet blev solgt fra til det svenske Elektrolux i 1976.
Det var dog udviklingen af en ny kompressortype i 1950erne, der var den væsentligste nyskabelse. I USA havde man i efterkrigstiden opfundet en multicylindret kompressor, der var mere effektiv, fleksibel og støjsvag. I 1950 tog Sabroe til Chicago, hvor de fremviste deres skælismaskine. Fremvisningen var i den kvælende sommervarme en bragende succes. Herefter blev kontakter etableret og dørene åbnet til de amerikanske kølefirmaer. Med sig hjem fra USA havde de således medbragt diverse maskindele fra de nye kompressorer. I 1955 kunne de som det første europæiske firma sende multicylindrede stempelkompressorer på markedet. I slutningen af 1950erne fik man også etableret efterkrigstidens to væsentligste udenlandske filialer i Vesttyskland og Brasilien.
Væk fra indre by
Den nye kompressortype var medvirkende til en voldsom vækst i 1950erne og 1960erne. Selvom firmaet arealmæssigt var tredoblet med købet af Hans Broges Gård og De Forenede Jernstøberiers grund på Østboulevarden, var udvidelsesmulighederne ved at være udtømt. Efter uforløste forhandlinger med kommunen om at udvide i midtbyen, købte man i 1957 en byggegrund i det nyudlagte industrikvarter i Holme. I 1959 blev en del af det nyt fabrikskompleks taget i brug, og ti år senere blev den endelige udflytning afsluttet, da administrationsbygningen stod færdig. Derved afsluttede firmaet sin mangeårige tilstedeværelse i indre by. Kommunen overtog grunden i Dynkarken. I første omgang udlejede de bygningerne til Teknisk Skole. I 1970 blev området delvist ryddet til parkeringspladser, og fra 1983 har det været hjemsted for Aarhus Politigård.
I 1970 blev Jernstøberiet Dania i Finlandsgade delt. Maskinformeriet blev flyttet til Aars og tog navnet Dania med sig. Det blev aktieselskab i 1987, og ejermæssigt blev det efterhånden adskilt fra Sabroe. Håndformeriet forblev i Finlandsgade indtil 1992, hvor det flyttede til et nyt anlæg i Hornslet. Herefter blev Dania Kollegiet bygget, som tog navn efter fabrikken.
I 1977 solgte Sabroe grunden ved Østboulevarden til kommunen. I en lokalplan fra 1984 vedtog kommunen, at området hovedsageligt skulle benyttes til beboelse og beboerhus. Hermed gik det med Sabroe som så mange af de andre tidligere industrimastodonter, der pga. manglende udvidelsesmulighed måtte søge væk fra Aarhus centrum.
Opslugt
I 1968 indgik Sabroe en samarbejdsaftale med Atlas A/S, der var landets anden store kølevirksomhed. I de følgende år købte Atlas aktier i Sabro, således at Sabroe blev et datterselskab af Atlas i 1974. På dette tidspunkt var der ansat 767 arbejdere og 355 funktionærer. Den forholdsmæssigt større tilvækst i beskæftigelsen på funktionærsiden skyldtes den stigende anvendelse af avanceret teknologi, som overflødiggjorde megen manuel arbejdskraft, men som til gengæld øgede behovet for planlægning, teknisk udvikling, m.v.
Fra den 1. januar 1985 havde Atlas købt så mange aktier, at de nu var eneaktionær. Herved kom Sabroe fabrikken ind under J. Lauritzen-koncernen, som havde aktiemajoriteten i Atlas. Samarbejdet mellem de to tidligere konkurrenter gik ikke godt, og det fandt sin afslutning ved, at Sabroe fabrikken i 1985 købte Atlas’ køleafdeling og overtog alle køleaktiviteter i Lauritzen-koncernen.
I 1996 skete der en ændring af ejendomsforholdene, idet Lauritzen-koncernen gennem oprettelsen af et nyt aktieholdingselskab for Sabroe fabrikken indirekte frasolgte halvdelen af sit ejerskab af fabrikken til det svenske investeringsselskab Scandinavian Equity Partners Ltd. På samme tidspunkt havde firmaet Sabroe i alt 4.500 medarbejdere, deraf 900 ved moderselskabet i Aarhus og 3.600 ved datterselskaber i udlandet.
En ny ændring indtraf i 1999, da Sabroe fabrikken blev solgt til den amerikansk ejede kølekoncern York International Corporation. I 2004 blev håndstøberiet i Hornslet frasolgt, hvorved det skiftede navn til Sabro A/S. I dag er det blandt Danmarks største producenter af håndformet støbegods. I 2005 blev York International Corporation overtaget af en anden industrikoncern ved navn Johnson Controls.
Siden starten af det nye årtusinde har antallet af medarbejdere været faldende, ligesom det generelt har været for industrivirksomheder i Østjylland. I 1999 havde de ca. 900 medarbejdere i Aarhus - i dag har de ca. 470. En væsentlig årsag er, at man ikke længere laver delene selv, men køber dem fra underleverandører i Asien og Europa.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
- Erik Korr Johansen, "Sabroe – kølemaskiner fra Dynkarken", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 87-96. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 193-194. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 126. Bestil materiale
- Erik Eriksen (red.), Sabroe – et verdensnavn i køling: Sabroe Refrigeration A/S 1897-1997, Århus 1997. Bestil materiale
- Ib Asboe Jørgensen, "Sabroe i Japan", i: Jørgen Fink & Chr. R. Jansen (red.), Erhvervshistorisk Årbog 2004, bd. 53, s. 197-266. Bestil materiale
- Jesper Høberg, "Selskabs-fyldninger: Strøm af kapitalforhøjelser", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 29.11.2002.
- Ann Nissen, "York-direktør fratræder", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 3.12.2002.
- Ritzau, "Ny chef i York Refrigeration", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi 13.3.2003.
- Bente Tahmasbi Hansen, "Stor fyringsrunde på Johnson Controls", Århus Stiftstidende 24.9.2009.
- Ib Geil (red.), "De skabte Aarhus", Århus 1991, s.87-96
- Jyllands-Posten, 17.03.1902.
