Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)
H.C. Hansen (Hans Christian Svane Hansen). Statsminister fra den 1. februar 1955 til den 19. februar 1960.
Født den 8. november 1906 i Aarhus og død den 19. februar 1960 i København. Gift 1930 med Gerda Nielsen. Tre børn: Inge, Kirsten og Annelise. Bror til amtsborgmester i Aarhus Robert Svane Hansen og halvbror Johannes Marius Sperling. Søn af skomagersvend Christian Hansen og Helene Margrethe Hansen.
Ungdom i Aarhus
H.C. Hansen blev født og voksede op i et arbejderhjem i Sjællandsgade 120, senere boede han med forældre og fire søskende i Falstersgade 42 i Aarhus – i øvrigt ikke langt fra Lollandsgade 23, hvor hans senere kollega Hans Hedtoft voksede op.
Han kom i Samsøgades Skole, og selvom han klarede sig overordentligt godt, og lærerne anbefalede, at han fortsatte i skolen, blev han som mange andre børn fra trange kår taget ud af skolen efter 7. klasse. Han var begyndt som bydreng og fortsatte nu som typograflærling – hos bogtrykker Marius Geertsen, der havde sit bogtrykkeri på Tangen 2 (nu Klostertorv) ved Guldsmedgade.
I lærlingetiden blev H.C. Hansen fagligt aktiv og medlem af Dansk socialdemokratisk Ungdom i Aarhus. Geertsen, der selv var konservativ, beklagede sig over (og blev af kolleger bebrejdet), at alle de unge, han uddannede, blev fremtrædende "røde". Men han var frisindet nok til at tolerere det – og kunne f.eks. tilbyde H.C. et rejsepengelån på 75 kr., da H.C. ville på socialdemokratisk højskoleophold i Tyskland.
Som arbejdsløs typograf cyklede H.C. sammen med et par kammerater landet rundt til DsU-afdelinger og optrådte med et Jeppe Aakjær-arrangement. Senere dannede han gruppen "De syngende DsU'ere", som også underholdt landet over. Bl.a. på den måde blev han ganske kendt i socialdemokratiske kredse, og han blev da også i 1929 valgt til (lønnet) sekretær i DsU's Landsorganisation. I 1930 var det slut med ungkarlelivet; han blev gift med Gerda på det gamle rådhus i Aarhus. I 1931 flyttedes DsU's ledelse til København, og H.C. og hustru flyttede med.
Politikeren
H.C. Hansen blev bestyrelsesmedlem i den lokale DsU-ledelse i Aarhus 1924. Landssekretær i DsU 1929–1933 og formand 1933-1937. Indvalgt i Folketinget 1936. Blev leder af Hovedorganisationernes Informations- og Propagandaafdeling (HIPA) 1937. Han afløste Hans Hedtoft som partisekretær i 1939; en post, han i 1941 blev tvunget bort fra af den tyske besættelsesmagt. Under sidste del af Besættelsen blev han medlem af Kontaktudvalget mellem politikerne og modstandsbevægelsen – med dæknavnet "Den lille". I befrielsesregeringen i 1945 blev H.C. Hansen finansminister, en plads, han også bestred fra 1947–1950. Han blev udenrigsminister i 1953 og overtog ved Hans Hedtofts død i 1955 hvervet som statsminister. Han blev på posten som udenrigsminister frem til 1958 og fungerede som statsminister frem til sin død i 1960.
Som politiker og statsmand huskes H.C. Hansen bl.a. for at have været medvirkende ved Danmarks tilslutning til Atlantpagten (senere NATO) 1949 samt under de senere forhandlinger om Tysklands optagelse i NATO at have sikret det danske mindretals rettigheder i Sydslesvig. Han huskes som resultatorienteret og bredt samarbejdsorienteret, hvilket bl.a. kom til udtryk ved indførelsen af Folkepensionen i 1957 og i hans vilje til at tilnærme sig andre lande i Europa samt USA. I forbindelse med USA's anlæggelse af Thule-basen i Grønland, var han i 1957 med til (i modstrid med dansk retsopfattelse og egne valgplakater) at tillade amerikanske atomvåben på dansk jord, da Grønland dengang var et amt under Danmark.
Flere strenge
Mange kendte også H.C. Hansen som et meget lyrisk menneske, som i sine unge dage drømte om digtning og journalistik – og hele livet skrev han både digte og sange, som han gerne selv fremførte med sin gode sangstemme evt. akkompagneret af egen mandolin. Dette blev flere gange skildret humoristisk i Bo Bojesens tegninger, hvor H.C. og hans socialdemokratiske folketingskolleger benævnes "Sangforeningen Morgenrøden". I øvrigt har han oversat flere skønlitterære værker til dansk.
H.C. Hansen blev bisat den 28. februar 1960 fra Københavns Rådhus og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
- Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
