Robert Svane Hansen (1910-1984)

Fra AarhusWiki
Robert Svane Hansen
Robert Svane Hansen på talerstolen ved en ukendt begivenhed. I baggrunden kan skimtes plakater med "International camp.

Amtsborgmester i Aarhus, rådmand, byrådsmedlem m.m. for Socialdemokratiet.

Født 1. februar 1910 – død 14. november 1984. Voksede op i et arbejderhjem med faderen: håndskomager Christian Hansen og mor Helene Sperling. Gift 29. oktober 1932 i Aarhus med Minna Antonie Christiansen. Bror til den tidligere statsminister H.C. Hansen.

Fagforenings- og foreningsmand

Efter endt folkeskole og diverse budpladser kom Robert Svane Hansen i lære som elektriker, hvor han blev svend i 1929, og året efter tog han installatøreksamen. Fra 1932 blev han ansat som installatørassistent ved Aarhus kommune, og fra 1946-50 bestred han posten som direktør for Dansk Folkeferies hotel i Aarhus, hvorefter han vendte tilbage til Aarhus Belysningsvæsen, hvor han passede sit job som installatørassistent parallelt med sin plads i Aarhus Byråd indtil 1962.

Under sin læretid begyndte Robert Svane Hansen at interessere sig for foreningsarbejdet. Han var formand for Elektrikernes Lærlingeforening, fra 1930 sad han i bestyrelsen for elektrikernes fagforening og fra 1954-1962 var han formand for samme. Ydermere var han i 1934 medlem af svendeprøvekommissionen og formand for Elektrikerfagets lærlingesekretariat.

Udover de mange hverv indenfor sit fag var han også aktiv i mange andre foreninger, der var overensstemmelse med hans sociale og politiske syn på livet. Af foreninger, der kunne nyde godt af Robert Svane Hansens arbejde, ved siden af den ellers krævende rådmandsstilling, kan nævnes Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse og hans Formandskab i Revalideringsvirksomhedernes Fællesrepræsentation, samt poster i forretningsudvalgene for landsforeningen til Gigtens Bekæmpelse og Landsforeningen mod Børnelammelse.

Politikeren

Robert Svane Hansen på besøg i Grenå arrest, marts 1973.

Politisk var han ligesom med fagforeningerne tidligt engageret, han var f.eks. overgang lokalformand i DSU Århus Nordre. Han blev medlem af Aarhus Byråd 1. april 1946 og genvalgt i 1966, i denne periode var han i 1961-62 1. næstformand og fra 6. marts 1962 rådmand for magistratens 3. afdeling. Her havde han som rådmand fået socialvæsenet, børne- og alderdomsforsorgen samt revalideringen og hospitalerne under sig. Listen af Robert Svane Hansens medlemskaber eller repræsentantskab for byen i diverse udvalg er lang. Blandt andre kan nævnes: Sygehusudvalget 1946-50, Sportsudvalget 1947-50 og Civilforsvarskommissionen 1950-66. Den fulde liste kan ses her.

Frem til marts 1970 var Robert Svane Hansen rådmand, og endnu var Bernhardt Jensen borgmester, men alle vidste det kun var et spørgsmål om tid. Robert Svane Hansen blev anset som værende en kandidat til at afløse Bernhardt Jensen, lige såvel som Orla Hyllested. Partiet havde altså ikke umiddelbart nogen direkte aftager, nogle tolker dette som forklaringen på at Robert Svane Hansen ved valget i marts 1970 stillede op til amtsrådsvalget i Aarhus.

Kommunalreformen i 1970 havde skabt amtskommuner, og disse skulle have en amtsborgmester, hvortil Robert Svane Hansen opstillede. Han blev valgt med knap 20.000 personlige stemmer, men samtidigt var han også opstillet til byrådet hvor hans ca. 1100 personlige stemmer langt overgik Orla Hyllesteds 264. Historien fortæller, at baglandet så Orla Hyllested som borgmesterkandidaten, og Robert Svane Hansen udtrådte af Aarhus Byråd 14. maj 1970, og sådan faldt ”arvefølgen” så at sige på plads.

Robert Svane Hansen fortsatte som amtsborgmester indtil 1981, og hvis folk havde håbet på at få en amtsborgmester, der talte Aarhus’ sag, så fik man ikke dette. Robert Svane Hansen førte sin egen politik, hvilket da også kunne medføre konfrontationer. Amtskommunerne fik ansvaret for hospitalerne, hvilket betød at Robert Svane Hansen fortsatte med at administrere Aarhus Kommunehospital, nu blot i andet regi.

Robert Svane Hansen fik med sin post som amtsborgmester en fremtrædende rolle i den ”kamp”, der opstod efter kommunalreformen 1970 omkring hvem, der skulle dominere den politiske agenda i Østjylland. Samtidigt skulle han også forsøge at få den nye amtskommune til at fungere efter Folketingets visioner.

Svane Hansens lufthavn

Robert Svane Hansen udpeger positionen, hvor han mener Aarhus Lufthavn bør placeres i et interview med Århus Stiftstidende 2. januar 1971.

En anden af Robert Svane Hansens mærkesager var en ny lufthavn i Aarhus, beliggende ved Hammel. Lufthavnsdebatten havde kørt i årtier, og i begyndelsen af 1970’erne blussede debatten op igen. Ministeriet for Offentlige Arbejder havde i en rapport fra 1968 fastslået, at Hammel med et langt større opland ville være en strategisk rigtig placering for en lufthavn i Østjylland. Hammelplanen fik en væsentlig og ihærdig fortaler i Robert Svane Hansen. Amtet fik overdraget sagen fra de fem kommuner Aarhus, Randers Silkeborg, Horsens og Skanderborg, som inden den nye storamts oprettelse med kommunalreformen i 1970 allerede var i forhandlinger med ministeriet om en mulig løsning.

Svane Hansen arbejdede målrettet med sagen, og i 1971 godkendte amtsrådet Hammelplanen med 18 for-stemmer ud af de 31 medlemmer. Lokalt og specielt landspolitisk mødte sagen modstand. Ikke alle hammelborgere ønskede en støjende lufthavn tæt ved deres hjem, og de lancerede en målrettet mediekampagne.

Sagen voksede, og den var ved at blive et kabinetsspørgsmål for regeringen Krag (1971-72). I regeringen var flere fremtrædende medlemmer og lufthavnsstøtter herunder statsministeren J.O. Krag netop var valgt i Århus Amt.

Presset på regeringen blev bl.a. skabt, fordi Hammelplanen var en alvorlig trussel mod den nyoprettede Billund Lufthavn. Lufthavnen var oprettet på privat initiativ af Kirk-familien, stifterne af Legokoncernen, i utilfredshed med, at de ikke måtte bruge militærets flyveplads ved Vandel til civilflyvning.

I Folketinget kunne der ikke skabes flertal for Hammelplanen, som derefter døde i et udvalg. Uden finansiering fra staten stod amtet selv med regningen på de estimerede 80-90 mio. kr. Lufthavnssagen blev herefter lagt død i de kommende 20 år.

Udgangen på lufthavnssagen var en stor personlig skuffelse for Svane Hansen. Han mødte dog anerkendelse fra mange kommunalpolitikere, som mente, at amtets første borgmester gjorde en indsats ud over det sædvanlige, og at det lykkedes ham at skabe samling på det højst uensartede amt.


Robert Svane Hansen fyldte 70 år midt en i valgperiode, men efter overvejelse bad partiet ham om at fortsætte valgperioden ud. I 1981 blev han dog syg, og sygdommen tvang ham til at trække sig fra posten.

Medlem af eller byens repræsentant i...

  • Sygehusudvalget 1946-50
  • Vejteknisk udvalg 1946-50
  • Parkudvalget 1946-50.
  • Biblioteksudvalget 1946-50
  • Udvalget for børnebiblioteket 1946-50
  • Brandkommissionen 1946-58
  • Udvalget for vandværket 1947-50
  • Sportsudvalget 1947-50
  • Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1950-
  • Bestyrelsen for fonden for lærlingeuddannelse 1950-. Stor-Århus-komm. 1950-54
  • Teknisk udvalg 1950-62.
  • Civilforsvarsforbundets Århus-kreds 1950-62
  • Bestyrelsen for Århus Turistforening 1950-66
  • Havneudvalget 1950-66
  • Civilforsvarskommissionen 1950-66
  • Droscheudvalget 1954-62
  • Boligkommissionen 1954-62
  • Bestyrelsen for A/S Århushallen 1954-62
  • Repræsentantskabet for Oplandssamvirket 1954-62
  • Nævningelisteudvalget 1955-61
  • Orkesterkomiteen for Århus byorkester 1958-62
  • Bestyrelsen for Aarhus Renholdningsselskab 1958-62
  • Børneværnsudvalget Sundhedskommissionen Amtsrevalideringsudvalget
  • Bestyrelsen for Århus amts forsorgshjem
  • Overepidemikommissionen
  • Bestyrelsen for Christian d. IX's Børnehjem
  • Tilsynsrådet for private alderdoms- og plejehjem i Århus
  • Bestyrelsen for De vanføres Boligselskab Århus amts Børneværnsforening formand
  • Bestyrelsen for revalideringsklinikken
  • Bestyrelsen for Århus Børneforsorgsseminarium
  • Børnehjemsudvalget for Stor-Århus
  • Tilsynsrådet for iagttagelseshjemmet »Søndermarken« 
  • Sygehusberedskabsnævnet  

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale