Aarhus-Hallen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

For enden af Skt. Knuds Gade (i dag Skt. Knuds Torv) lå Aarhus-Hallen klemt inde. På trods af dens uanselige størrelse udefra var hallen ved dens indvielse 1. april 1938 Danmarks næststørste hal med plads til 5000-6000 mennesker, kun overgået af Forum i København.

Hal i midtbyen

Aarhus havde med Aarhus Idrætspark i 1920 fået et sted at afholde store udendørs arrangementer, men på trods af to stadionhaller manglede aarhusianerne stadigt et sted at afholde store indendørs arrangementer i midtbyen.

Derfor begyndte flere af byens borgere i 1920 at samle penge ind til opførelsen af en stor hal i Aarhus centrum. Indsamlingen blev koordineret af prosektor Gregersen, men der skulle gå 15 år før en sådan hal blev godkendt i byrådet. C.F. Møller fik til opgave at tegne bygningen og 1. april 1938 åbnede Aarhus’ nye store hal, kaldet Aarhus-Hallen.

Ved den officielle åbning af hallen gav Aarhus Byorkester sammen med medlemmer fra det københavnske Unge Tonekunstneres Orkester en festkoncert i hallen for 3002 mennesker. Efterfølgende blev 410 mennesker bespist i hallens restaurent med 300 hummere, 50 lam og diverse andet tilbehør. Underholdning blev leveret af de syv små kineserpiger, "The Chinese Lucky Girl", danseparret Nanina og Joscho og det komiske akrobatpar Roth og Shay.

Restaurant Tarantella

Det var især Aarhus-Hallens tilhørende restaurant Restaurant Tarantella, hvor væggene var dekoreret med Aarhus-motiver, malet af Carl Faarup, som blev samlingspunkt for de kulturelle aarhusianere. Højst usædvanligt skulle man betale entré for overhovedet at komme ind på restauranten, men var man først inde, var man sikret gedigen underholdning. Restauranten var opdelt i terrasser med fint opdækkede borde. På en balkon spillede orkestret, mens artister, sangere, dansere osv. optrådte på scenen, som kunne skydes ud over dansegulvet.

I de første to år af restaurantens levetid lykkedes det at tiltrække flere store udenlandske navne. Allerede samme måned som åbningen kunne man opleve den verdensberømte amerikanske jazzpianist ”Fats” Waller sammen med Svend Asmussen, mens det i november 1938 var Josephine Baker der svingede med sit bananskørt på scenen.

Restauranten Tarantella, som efter 1960 blev drevet af Gunnar Gravholt, blev i 1970 omdøbt til Palmehaven. Allerede året efter i 1971 genåbnede restauranten, med ny ejer, under navnet Tropicana.

Schalburgtage i 1944

Forlystelseslivet i Aarhus fortsatte ufortrødent under besættelsestiden, men på grund af den forværrede økonomi måtte det aarhusianske publikum nu nøjes med danske artister i stedet for internationale stjerner. Aarhusianernes fortsatte forlystelsesliv blev i længden for meget for besættelsesmagten og 30. september 1944 blev restauranten ramt af Schalburgtage.

Det var ikke første gang, at Aarhus blev ramt af schalburgtage - tidligere på året var sporvognens remise blev et totalt ødelagt - men det var første gang at det kostede liv. Fem personer døde da den ene side af en beboelsesejendom over restauranten styrtede sammen. Ofrene var ægteparret Kirstine og Viggo Henriksen og forvalter Carl Jensen, hans hustru Tove og parrets syvårige datter Mia.

Også Håndværkerforeningens sal, Molles Kro i Skolegade og Pavillonen i Vennelystparken blev sprængt i luften mellem oktober 1944 og januar 1945. Tarantella var den eneste af de ovennævnte, som blev genopbygget.

På is og cykel i Aarhus-Hallen

Mens restauranten var lejet ud til konsul Frederik Laurits Viltoft, blev hallen drevet af aktieselskabet Aarhus-Hallen med lederen af Odd Fellow-Palæet i København Alf Westergård-Hansen i spidsen. Hallen blev gennem årene brugt til et væld af store arrangementer. Her blev eksempelvis holdt politiske møder, mannequinopvisninger, høstballer, gymnastikopvisninger, is-revy, boksestævner, udstillinger, filmfremvisninger, afdansningsballer, håndboldstævner og cirkusforstillinger.

Af de meste populære arrangementer kan nævnes det amerikanske "Holiday on Ice", som besøgte Aarhus-Hallen i 1954 og igen i 1956, hvor det blev set af ikke mindre end 62.000 mennesker. Også 6-dagesløbet, som blev kørt i perioden 1954-1961, trak mange folk til Aarhus-Hallen. Banen var med sine kun 114,5 meter en Europas korteste, og flere ryttere måtte tage søsygepiller for at klare de mange runder.

Konkurs og videre drift

I 1960 blev storrestauratør Gunnar Gravholt ny direktør for Aarhus-Hallen, men han var kun interesseret i restauranten og kort efter overtog C.E. Jensen direktørposten.


Efter blot 23 år gik Aarhus-Hallen konkurs i 1961. Hallen fortsatte efter konkursen med at blive brugt til ad hoc-arrangementer. Eksempelvis gæstede rockorkesteret ’The Who’ hallen i 1965. Bandet nåede dog kun at spille i 25 sekunder inden publikum invaderede scenen og smadrede instrumenterne.

Aarhus-Hallen er gennem tiden blevet brugt til at utal af forskellige arrangementer. Øverst er vi til 6-dagesløb og nederst er det Holiday on Ice der gæster hallen. Begge billeder er fra 1950'erne.

I 1966 blev et anneks til hallen omdannet til restaurant Hestestalden - senere blot kaldet Stalden, mens selve hallen blev omdannet til bowlinghal. I perioden 1971-1996 var en del af Aarhus-Hallen hjemsted for 'Biografen'. Biografen blev senere omdøbt til Cine City og senest BioCity. En anden del af Aarhus-Hallen fungerede i en årrække efter 1970 som postterminal.

Derudover har Aarhus-Hallen været hjemsted for Musikværtshuset og senest lavprisvarehuset Netto.

Aarhus-Hallens direktører

Litteratur og kilder

  • Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
  • Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, red. Ib Gejl, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus, Kurt Lundskov, 2008
  • Georg Andersen, Min Århus-kavalkade - Erindringer fra et journalistvirke 1933-1982, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget, 1982
  • Aarhus-Hallens arkiv, Erhvervsarkivet
  • Jyllands-Posten 02.11.2008, Da rocken tog strøm på Århus, Kasper Schütt-Jensen
  • virk-info.dk