Aarhus Håndværkerforening

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Aarhus Haandværkerforening og Aarhus Haandværkerforenings Asyl i Paradisgade, cirka 1904

Aarhus Haandværkerforening blev oprettet i 1848. Foreningen holder i dag til på Nordhavnsgade 4.

Aarhus Haandværkerforening blev dannet den 24. september 1848. Foreningens første lokaler lå hos Harmonien i Vestergade. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion.

Næringsfrihedsloven af 1857

Et af forenings første store emner var Næringsfriheden, og hvordan den ville påvirke håndværksforeningerne. Loven ville ændre på de privilegier, som laugene tidligere havde haft i forholdt til håndværk og skabe fri næring for borgerne. Næringsfrihedsloven blev vedtaget i 1857 og vakte stor bekymring i landets håndværkerforeninger. Aarhus Håndværkerforening havde holdt en lang række møder om emnet og kæmpede stærk mod loven. Loven trådte endeligt i kraft i 1862 og gjorde, at det ikke var nødvendigt at være blevet udnævnt til håndværksmester af laugene. Foreningen ændrede derfor sine forskrifter til at nye mestre skulle betale et indskud på 2 rigsdalere og have borgerskab.

Håndværkerforeningen afholdte også svendeprøver, hvor svendene kunne få afprøvet deres evner. Dette aspekt var en stor del af foreningens arbejde.

Asylfonden

2. december 1848 stiftelse af Asylfonden på generalforsamling. Medlemmerne betalte ugentligt fire skilling til fonden. Fondens formål var at indsamle penge til opførelse af boliger for gamle og svagelige håndværksmestre og deres enker. I 1868 stod asylbygningen klar i Paradisgade 5-7. Bygningen findes stadig og blev fredet i 1980

Industriudstillinger

Aarhus Haandværkerforening sendte i november 1851 indbydelser ud til deres medlemmer om oprettelsen af en industriudstilling med konkurrencer for ”det Bedste og det Smukkeste”. Udstillingen skulle afholdes 18. juni 1852. Til at rumme udstillingen opførte tømmermestrene Andersen og Schrøder på Fredens Torv en bygning tegnet af bygningsinspektør Theilemann. Opførelsen af bygningen trak ud, så udstillingen åbnede først 20. juni 1852. Ved udstillingsåbningen og natten før regnede det så meget, at vandet kom ind i bygningen, der senere måtte tættes med lærred. Der var 117 mestre tilmeldt på forskellige kategorier. Kong Frederik VII gjorde sit indtog på udstillingen 2. juli 1852. Kongebesøget blev fejret med fakkeloptog gennem byen og æresport. Aarhus Håndværkerforening så udstillingen, der sluttede 2. august, som en succes. Den endte med at have et overskud på 25 rigsdalere.

Foreningen holdt mange forskellige udstillinger gennem tiden. Der blev udstillet svendeprøver i foreningens lokaler med regelmæssigt mellemrum. Industri og håndværksudstillinger blev også afholdt jævnligt. Aarhus håndværkere deltog også i landsudstillingerne. Specielt i 1909 da Landsudstillingen blev holdt i Aarhus, deltog en stor del af Aarhus’ håndværkere.

Bygninger

Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse.

Foreningen havde også bygget en asylbygning ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet.

Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i Klostergade som blev indrettet til svendehjem, kaldet Aarhus Svendehjem. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus.

For at samle penge ind holdt håndværkerforeningen en stor fest, hvor hele byen var inviteret. Et af festens trækplastre var demonstrationen af elektrisk lys. Det var generelt den måde foreningen samlede ind. Man holdt fester, baller og basarer for at indsamle penge til specifikke formål.

Laugssalen

En af Aarhus Haandværkerforenings mere kendte dele er laugssalen. Laugssalen bestod af en række egetræsmøbler og trærelieffer til væggene. Laugssalen blev indviet i 1931 i Paradisgade 7, hvor håndværkerforeningen holdt til. I 1957 blev salen pakket ned og flyttet til Klostergade. Her holdt laugssalen til indtil 2007, hvor den blev flyttet til Toldboden. I 2013 blev laugssalen overdraget til Den Gamle By, som har salen som en del af deres samling. Den bliver derefter opbevaret på magasin.

Schalburgtage

Aarhus Haandværkerforening blev i december 1944 udsat for schalburgtage. Foreningens lokaler i Paradisgade blev sprængt i stykker af en bombe placeret i bygningen. Der var tre personer tilstede i bygningen, hvor af en mistede livet. Bomben ødelagde store dele af ejendommens hovedfløj, som derfor måtte nedrives. Ejendommens sidefløj, der blandt andet rummede laugssalen, var stort set uskadt og blev derefter centrum for foreningens virke. Det er i denne bygning at biografen Øst for Paradis senere fik hjemme.

Aarhus Haandværkerforening efter krigen

Aarhus Haandværkerforening havde under krigen mistede sin hovedbygning. Dette gjorde, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal.

I 1950 købte håndværkerforeningen Hotel Århus i Klostergade. Foreningen ville have lokalerne som sit hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet J. A. Alstrup. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter.

Formænd for Aarhus Haandværkerforening

Indvielse af Aarhus Håndværkerforenings nye lokaler i Klostergade i 1952

Henvisninger

{{#coordinates:primary|56.154788|10.213189}} {{#coordinates:56.160097|10.209663}}