Borgerskab
Borgerskabsprotokoller, eller bogerskabsbøger, kendes i Aarhus allerede fra 1470 og er dermed landets ældste. I mange større byer begyndte man tidligt at indskrive de personer, der havde fået tilkendt eller vundet borgerskab i en særlig protokol.
I midten af 1800-tallet dukkede den første gamle borgerskabsbog for Aarhus Købstad tilfældigt op. Henslængt i en krog blandt uvigtige sager fandt man en fortegnelse over alle dem, der havde taget borgerskab i Aarhus fra år 1470 til år 1673. Det er en bog i halvt folioformat (ca. 17 cm høj) indbundet i pergament. Den indeholder 400 blade med navne på 4000 personer, der i disse år havde taget borgerskab.
I protokollen for Aarhus Købstad fra 1740-1862 er der registreret 3001 borgerskaber, svarende til gennemsnitlig 25 om året.
Normalt indeholder de enkelte indførsler oplysninger om tidspunkt for aflæggelsen af borgereden. Efter navnet på den nye borger følger i forskellig rækkefølge oplysninger om fødested, alder, samt den profession man havde til hensigt at udøve. Dermed giver borgerskabets erhvervelse mange gode oplysninger, som kan være af betydning ved personalhistoriske undersøgelser.
Edsaflæggelse og afgift
Når man ville drive borgerlig næring i en købstad, måtte man som regel også aflægge ed som borger. Edsaflæggelsen foregik ved byens rådstueret og ført til protokols af rådstueskriveren. Det var forbundet med en mindre eller større afgift vinde borgerskab. I de første tider kom pengene, der indkom ved borgerskaberne, gilderne og laugene til gode, senere tilfaldt de byen og magistraten. Afgiften var tillige gradueret, efter hvilket erhverv man ville udøve - købmændene måtte betale størst afgift.
Fra den 17. september 1787 blev der også indskrevet, hvad borgeren ville give til byens fattige om året. Efterfølgende ses en klejnsmed at give 24 Skilling, en guldsmed lovede 1 Mark og købmanden Hans Frederiksen Raae (1756-1843) ville bidrage med 1 Rigsdaler.
Eksempel fra Aarhus Borgerskabsbog 1787
Borgerskabsdagen: Mandagen den 5te Novembr. Borgeroplysning: Hr. Hans Raae, føed i Aarhuus, gl. 31 Aar, begiært og vundet Borgerskab som Kiøbmand med all Slags Handel, Allen Kram undtagen, og i saa maade aflagt Eed, udlovet til de Fattige aarlig Een Rd.
Den 8. marts 1793 blev det bestemt, at de tidligere 6 frihedsår skulle modsvares af et fastsat beløb, der tilfaldt byen i det tilfælde, at vedkommende flyttede bort, inden der var gået 12 år. Den første der blev indskrevet (25. marts 1793), efter rescriptet var trådt i kraft, var Peder Pedersen Skiby. Han lovede at give de fattige 4 Mark, og erstatningsbeløbet blev ansat til 50 Rigsdaler. Da Mouritz Chr. Raae den 4. maj 1818 tog borgerskab som skipper, skete der ikke længere nogen ansættelse af disse erstatningsbeløb.
Næringsbevis erstatter
Næringsloven af 28. december 1857, der trådte i kraft med fuld virkning fra 1862, gjorde udøvelse af næring afhængigt af næringsbevis, hvorfor erhvervelsen af borgerskaber forsvandt fra Århus i 1862.
At borgerskabet havde mistet sin funktion og betydning ses måske indirekte deraf, at de sidste års tildelinger af borgerskaber før ophøret gik til skomagere og værtshusholdere.
Kilder
- Første version af artiklen er baseret på hjemmesiden Folketimidten, som er skrevet af Leif Dehnits, Lokalhistorisk Samling, Aarhus Kommunes Biblioteker (link juli 2018)
- Jens Clausen et al.: Aarhus gennem Tiderne, bind I. 1939
- J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Andet halvbind. 1906
- J.R. Hübertz: Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, I side 236 ff, II side 328 ff. 1845
Eksterne henvisninger
- Søg i Århus Borgerbog 1740-1862 (link juli 2018)
