Erhvervsarkivet
Erhvervsarkivet, Statens Erhvervshistoriske Arkiv, var en del af Statens Arkiver. Arkivet havde til opgave at indsamle og bevare væsentligt historisk kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og gøre det tilgængeligt for forskningen. Erhvervsarkivet dækker hele landet. Som et resultat af en ændring af organisationen inden for Statens Arkiver blev Erhvervsarkivets navn d. 1. oktober 2014 ændret til Rigsarkivet Aarhus. I 2015 blev det afviklet.
Erhvervsarkivets samlinger omfattede omkring 48 km reolhylder. Det ældste materiale var fra 1500-årene. Fra slutningen af 1700-årene blev samlingerne stadig mere fyldige, og hovedparten stammede fra perioden 1850-1950. Der fandtes omkring 7000 arkiver fra virksomheder af enhver art. Hovedvægten lå på materiale fra handels-, industri- og håndværksfirmaer, men der var også betydelige samlinger fra bl. a. transportsektoren, penge-, kredit- og forsikringsselskaber samt liberale erhverv. Der var bevaret arkiver fra omkring 800 erhvervs- og fagorganisationer. Til de væsentligste hørte omfattende samlinger fra erhvervenes hovedorganisationer og de store arbejdsgiversammenslutninger.
Reddede historien om købmandsgårde og fabrikker
Erhvervsarkivet åbnede ganske vist først i 1948, men allerede i 1942 trådte Komiteen for Oprettelse af et Erhvervsarkiv i Aarhus sammen. Formanden var byens borgmester Einar Stecher Christensen, og også rigsarkivaren, Axel Lindvald, var med, i øvrigt sammen med folk fra universitetet og andre af byens organisationer.
De første år arbejdedes der i lokaler på rådhuset. I 1950 gav universitetet adgang til større lokaler, men da samlingerne voksede, tog man i 1957 den nedlagte Hammelbanegård i brug. Arkivet blev direkte underlagt rigsarkivarens tilsyn, og heri lå en markering af, at selvom det var et lokalt foretagende, løftede arkivet en national opgave.
Erhvervsarkivets opgave har gennem alle årene været at dokumentere erhvervslivets historie fra hele landet. De første skridt var taget af landsarkiverne og forskellige forskergrupper i København i 1920’erne og 1930’erne. De ville tilføje historieskrivningen en samfundsfaglig relevans. Historikerne skulle løfte blikket fra de statslige og officielle papirer og se på civilsamfundet og ikke mindst virksomhederne og deres organisationers betydning. Det var i virkeligheden en revolutionerende ny tilgang. Ingen kunne dog skabe en blivende ramme om ambitionerne før Erhvervsarkivet.
Universitetet og Aarhus Kommune så med det samme betydningen og ydede ideen al mulig støtte. Byen var fattig på videninstitutioner, og jeg tror også, at den lidt rebelske opfattelse af, hvad der var vigtigt i historien, passede til byens selvforståelse. Professoren Albert Olsen, der var universitetets første historiker, foreslog i 1942 ligefrem, at man nedlagde landsarkiverne i Aabenraa og Viborg for at samle kræfterne om et nyt arkiv i Aarhus.
Rigsarkivet havde måttet melde pas på opgaven. Tiden – især i 1950’erne – var præget af store forandringer af dansk erhvervsliv. Gamle virksomheder lukkede eller slog sig sammen, og mange forlod de gamle anlæg i bymidterne og flyttede ud til forstæderne, og så var det nærliggende at skille sig af med de gamle arkiver. Fantastiske samlinger blev reddet af Erhvervsarkivet, og protokoller og dokumenter fra købmandsgårde, handelshuse og fabrikker tilbage fra 1700-tallet fandt vej til hylderne.
Der var behov for yderligere plads, og i 1962/63 kunne Erhvervsarkivet overtage Statsbibliotekets bygning på Vester Allé 12, Hack Kampmanns eventyrlige mesterværk. Men huset var statsejet, og derfor skulle arkivet også overgå til staten for at komme i betragtning som bruger. En særlig arkivlov banede vejen. I øvrigt lod byens nye borgmester, Bernhardt Jensen, sig indvælge i bestyrelsen. Kommunen udvidede hele tiden samarbejdet, og fra disse år stammer aftalen om, at Erhvervsarkivet fik overdraget kommunens arkiv.
By og arkiv
Erhvervsarkivet påtog sig flere og flere byhistoriske aktiviteter og har gennem tiden fungeret som et historisk foreningshus. Byhistorisk Udvalg så dagens lys i 1956 og har med tiden udgivet hen ved 100 bøger foruden en række lokalhistoriske årbøger. Arbejdet dannede skole, og arkivet blev forbillede for professionaliseringen af lokalhistorie landet over.
Erhvervsarkivet dannede også skole i arkivkredse. Erhvervslivet er ikke forpligtet til at aflevere sine arkiver, og længe før begrebet var opstået, viste arkivets leder Vagn Dybdahl (1922-2001) vejen for en netværksorienteret kulturinstitution. Han og hans efterfølgere forstod, at tætte kontakter med erhvervsliv, politikere og organisationer var nødvendige, og at en kulturinstitutions relevans også måles på graden af formidling. Forskningen fulgte efter, og vores viden om Danmarks overgang fra landbrugs- til industrination ville ikke være det samme uden Erhvervsarkivet samlinger og forskere.
I 1992 blev Erhvervsarkivet en del af Statens Arkiver, i dag Rigsarkivet. Det forandrede vilkårene for arkivet, og huset fik på godt og ondt forandret sin historiske profil ved at få sit arbejde lagt ind i en større organisation. Universitetets og erhvervslivets interesse kølnedes også. Det var blevet andre tider.
Erhvervsarkivet var måske verdens første af sin slags, og det giver god mening at se det som en af de største innovationer inden for sit felt i Danmark. Dets betydning rækker helt ind i stuerne hos aarhusianerne, hvor de byhistoriske værker står på tusinder af reoler. I 2011 indgik Rigsarkivet og Aarhus Kommune en aftale om at lade det nye stadsarkiv flytte ind i Erhvervsarkivet.
Farvel til Erhvervsarkivet
I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2016 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Fredag d. 18. december 2015 kunne læsesalsvagten på Erhvervsarkivet for sidste gang løfte stemmen over for den tavse flok af flittige gæster ved skrivebordene og meddele, at nu var det tid til at aflevere arkivpakkerne og klappe computeren sammen. Dermed afsluttedes 73 års arkivhistorie i Aarhus.
Erhvervsarkivet på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Henrik Vedel Schmidt og overført fra Århus Leksikon