Statsbiblioteket

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Statsbiblioteket blev oprettet i 1902 med vedtagelsen af pligtafleveringsloven, der fastsatte, at alle trykte publikationer i Danmark som hidtil skulle afleveres til Det Kongelige Bibliotek i København og samtidig som noget nyt også skulle afleveres til det nye Statsbibliotek i Aarhus. Med Aarhus Universitets oprettelse i 1928 fik Statsbiblioteket status af universitetsbibliotek. Derudover har Statsbiblioteket siden 1938 fungeret som overcentral for provinsens folkebiblioteker, hvorved der tilbydes fjernlån af materialer, der ikke findes på folkebibliotekerne.

Hack Kampmanns biblioteksbygning på Vester Allé 12

Fra åbningen i 1902 havde Statsbiblioteket adresse på Vester Allé 12 i en biblioteksbygning tegnet af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann. Som følge af omfattende pladsproblemer opstod der umiddelbart efter besættelsens afslutning i 1945 overvejelser om at flytte biblioteket til en ny placering. Denne flytning blev realiseret i 1962, hvorefter Erhvervsarkivet rykkede ind på Vester Allé 12.

C. F. Møllers bogtårn i Universitetsparken

I stedet flyttede Statsbiblioteket til bogtårnet i Universitetsparken. Bogtårnets kældre blev opført 1954-56, imens de øvrige etager blev opført 1960-63 efter tegninger af C. F. Møller. Efter indflytningen blev Statens Avissamling i 1964 en del af Statsbiblioteket.

Den nye biblioteksbygnings ydre kendetegn blev afstemt med de øvrige bygninger i Universitetsparken, hvorfor de særlige gule håndstrøgne mursten samt gule teglsten, der var gennemgående for universitetsbygningerne, også her blev benyttet. Dog måtte man i forhold til bogtårnet nøjes med at opføre en skalmur med samme karakteristika uden om en betonbygning, der var specielt designet til at holde til opbevaringen af den omfangsrige bogsamling. Tårnet blev opført i 17 etager, heraf to under jorden, bibliotekets nordfløj blev sammenbygget med universitetsbygningerne, parallelt med nordfløjen opførtes en sydfløj, der vendte ud mod parkens kollegiebygninger, og de to fløje forbandtes af en smallere mellemfløj. Biblioteket bestod således af to kælderetager , en stueetage, 1. sal, 2. sal. samt bogtårn.

Bygningerne tilbød dermed bedre betingelser end hidtil for biblioteket til at opfylde dets funktioner, men man måtte alligevel sande, at den stadige strøm af nye værker til beholdningen udgjorde en tilbagevendende og i sagen natur voksende problematik. Da den geografiske placering ikke muliggjorde en udvidelse i bredden, måtte man derfor allerede i 1975 udvide under jorden med et magasin placeret mellem de to kollegiebygninger, ligesom man i 2007 i samarbejde med Erhvervsarkivet tog en ny 4325 kvadratmeter stor magasinbygning i Skejby i anvendelse. I perioden 1993-1996 fandt en omfattende ombygning og renovering sted ved arkitekterne Kjær og Richter. Denne havde primært til sigte at forskønne og modernisere publikumsarealerne. Ved at hæve taget på bibliotekets midterbygning muliggjorde man således også opførelsen af en rotunde. Ombygningen føjede 500 nye kvadratmeter til biblioteket.

Et brud på hovedstadens kulturmonopol

Det var i begyndelsen ikke ganske klart, hvilke opgaver det nye Statsbibliotek skulle påtage sig. At det måtte være noget andet og mere end et almindeligt folkebibliotek syntes dog indlysende. Og i delvis opposition til det kulturelle centrum i København gjorde man sig tanker om et åndeligt center i Jylland, "hvorfra kundskab og oplysning kunne brede sig." Med udgangspunkt i dette beåndede forsæt foldede biblioteket sig med tiden ud på tre centrale indsatsområder: det fungerede som overcentral for folkebibliotekerne, idet det skulle opbygge samlinger og formidle lån til folkebibliotekerne. Det fungerede som nationalbibliotek, idet det skulle indsamle, bevare og gøre væsentlige dele af den danske kulturarv tilgængelig. Herunder kom det til at huse Statens Avissamling, de audiovisuelle medier samt dansk internetmateriale. Og det fungerede fra 1934 (?) som universitetsbibliotek, idet det skulle servicere studerende og ansatte ved universitetet.

Som en offentlig institution under Kulturministeriet med en palet af forskellige opgaver er Statsbiblioteket med det markante bogtårn som visuelt pejlemærke således også ivrigt besøgt af studerende, forskere, undervisere og almindelige borgere.

Det Kgl. Bibliotek

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek fusionerede den 1. januar 2017. Institutionerne blev under navnet Det Kgl. Bibliotek. Biblioteket Aarhus-afdeling bevarer adressen ved Universitetet.

Se også

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Fra Bispetoften til Bjerget, red. Eigil Søholm. Bestil materiale
  • Hvem Hvad Hvor : Politikens Årbog 1964, s. 383.
  • Ib Magnussen, Statsbibliotekets nybygning, særtryk af Bogens Verden. Bestil materiale
  • Emanuel Sejr: Statsbiblioteket - Forhistorie og Tilblivelse. Bestil materiale
  • Statsbibliotekets historie.
  • Århus Stiftstidnede 16.6.2002. 4.5.2007.

{{#coordinates:56.154642|10.200142}} {{#coordinates:primary|56.170158|10.199335}}