Vester Allé 12

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":{"text":"","title":"","link":"","lat":56.154737,"lon":10.200354,"icon":""},"title":"","label":"","icon":"","lines":[],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":16,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca class=\"mw-selflink selflink\"\u003EVester All\u00e9 12\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003E\u003Ca href=\"/wiki/Fil:Vester_Alle_12_1902.jpg\" class=\"image\"\u003E\u003Cimg alt=\"Vester Alle 12 1902.jpg\" src=\"/mediawiki/images/thumb/9/9e/Vester_Alle_12_1902.jpg/100px-Vester_Alle_12_1902.jpg\" decoding=\"async\" width=\"100\" height=\"65\" srcset=\"/mediawiki/images/thumb/9/9e/Vester_Alle_12_1902.jpg/150px-Vester_Alle_12_1902.jpg 1.5x, /mediawiki/images/thumb/9/9e/Vester_Alle_12_1902.jpg/200px-Vester_Alle_12_1902.jpg 2x\" /\u003E\u003C/a\u003E\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Vester All\u00e9 12\n","link":"","lat":56.154737,"lon":10.200354,"icon":""}],"imageoverlays":null}

Hack Kampmanns bygning på Vester Allé 12 fotograferet i forbindelse med indvielsen i 1902.

Bygningen beliggende på Vester Alle 12 blev opført fra 1898-1902. Bygningen var tegnet til at skulle rumme Statsbiblioteket. På Statsbiblioteket skulle der opbevares Det Kongelige Biblioteks dubletsamling, som derved blev gjort lettere tilgængeligt for befolkningen i Jylland.

Bygningen blev fredet i 1988.

Bygningens historie

Til opgaven brugte man arkitekt Hans J. Holms planskitse fra 1892 som grundlag for kgl. bygningsinspektør Hack Kampmanns endelige tegninger til bygningen. Bygningen var tegnet omkring dens funktion som bibliotek. Der var en central læsesal, som var bygningens omdrejningspunkt. Omkring salen var der magasiner i flere etager til opbevaring af alle bøgerne.

Bygningen benyttede flere nye teknologier. På pladsen foran bygningen var der tidligere et kulfyret varmeværk til at opvarme bygningen. Varmen blev sendt rundt i bygningen gennem en række kanaler i byggeriet. Der var også indsat ventilationskanaler der blev styret af snoretræk.

En anden moderne teknologi der blev brugt i bygningen var elektricitet. Bygningen var en af de første der blev sluttet til Aarhus Elektricitetsværk da det åbnede i 1901. Elektriciteten drev blandt andet belysningen i bygningen. Det mest karakteristiske udtryk var de imponerende lysekroner der blev tegnet til bygningen. Der blev også installeret telefon. Der var i 1901 1400 telefonabonnementer i Aarhus.

Udsmykning af bygningen

Bygningens udsmykning både ydre og indre blev tegnet af billedkunstneren Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929) i samarbejde med Kampmann, hvor en begynder og en anden slutter kan være svært at sige. Men Hansen Reistrup har haft en stor indflydelse på Kampmanns arbejde.

Hansen Reistrup ledede det kunstneriske arbejde som byggede på en række tegninger han havde udført. Han lavede ikke selv det fysiske arbejde, men ledede andre i arbejdet med at føre hans tegninger ud i livet.

• Billedhuggerarbejdet blev udført af Elias Rasmussen Ølsgaard (1873-1964)
• Billedskærerarbejdet af Larsen
• Kobbersmeden H. P. Salling stod for fremstillingen af lysekronerne
• Glarmester P. M. Sørensen fremstillede de blyindfattede ruder
• C. Wienbergs Stenhuggeri stod for stenhuggerarbejdet
• Cementstøder Dalhoff Larsen i Guldbergsgade fremstillede husets tagrendesten og lignende arbejde i en kunststen kaldet granitbeton
• Granitarbejdet blev udført af James Maag og Thorvald Møller i København
• J. E. Johansen stod for stenhuggerarbejdet til pladsen foran bygningen

Alle håndværkerne blev ledet af Hansen Reistrup som skabte et helstøbt bygningsværk.

Når man træder ind i bygningen gennem hoveddøren bliver man ledt ind i et mørkt rum som er udsmykket med havplanter og dyr. Når man så går videre ind i bygningen kommer man ind i læsesalen som er fyldt med lys fra ovenlys vinduer og lysekroner. Man bliver bogstaveligt talt oplysning når man træder ind i bygningens hovedrum. Når man ser sig omkring kan man se at samtlige overflader er udsmykket med stuk, udskæringer eller metalarbejde.

Institutioner i bygningen

Fra 1902 til 1962 var bygningen hjemsted for Statsbiblioteket. Biblioteket flyttede i 1962 til det nybyggede bogtårn på Universitet. Bygningen på Vester Alle var blevet for lille til at rumme statsbibliotekets voksende samling.

I 1963 rykkede Erhvervsarkivet ind i bygningen. Arkivet udvidede i 1970'erne bygningen betydeligt med underjordiske magasiner under græsplænen mod Åboulevarden. Da Aarhus Kommune i 2011 oprettede Aarhus Stadsarkiv, fik det også til huse i bygningen.

I september 2014 blev det annonceret, at Erhvervsarkivet i 2015 vil flytte fra Aarhus til Viborg, hvor det fremover vil blive placeret som en del af Rigsarkivet, Viborg (tidligere kaldet Landsarkivet for Nørrejylland). Samtidig blev det besluttet fra 2016 at flytte Stadsarkivet til Dokk1.

Fredag d. 18. december 2015 havde læsesalen derfor sidste åbningsdag på Vester Allé 12, hvorved bygningens rolle som en vidensamling siden 1902 er afsluttet.

Se også

• Fredede bygninger i Aarhus.

Vester Allé 12 på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Vester Allé 12

Henvisninger

• "Hack Kampmanns smykkeskrin - Kulturhus på Bispetoften i Århus gennem 100 år" udgivet af Erhvervsarkivet i samarbejde med Aarhus Byhistoriske Udvalg i 2002
• Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/