Bernhardt Jensen (1910-1978)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Borgmester Bernhardt Jensen, fra 1958

Journalist, senere borgmester Steffen Bernhardt Jensen medlem af Aarhus Byråd 1. april 1943 - 31. marts 1966 og genvalgt 1966. Rådmand for magistratens 4. afdeling 1. oktober 1950 - 1. oktober 1958. Borgmester i Aarhus 1. oktober 1958 - 1 oktober 1971 for Socialdemokratiet


Født 13. april 1910 på Skovvejen 131 i Aarhus[1] - Død 11. juni 1978 i Aarhus og begravet på Nordre Kirkegård.

Forældre: Tømrersvend Jens Ole Jensen (1878-1969) og hustru Ane Marie Poulsen (1880-1944). Gift 3. november 1934 i Aarhus med Erna Faarup Christensen, født 11. marts 1912 i Aarhus, datter af skrædder Christian Ingvard Marinus Christensen og hustru Maren Kirstine Christensen.


Opvækst og vejen til politik

Bernhardt Jensen var født og opvokset i Aarhus. Familien boede de første otte år af sit liv i Niels Juels Gade, derefter på Frederiksbjerg og i de sidste mange år på Marselisborg Allé 30b. Efter at Bernhardt Jensen havde taget realeksamen i 1927 fra N. J. Fjordsgades Skole, begyndte han som journalistelev på Aarhus Venstreblad, men gik snart over til Demokraten. På Demokraten skrev han om alt fra politik til sport og trafikuheld. Jensen skrev ikke kun artikler, lyrikken interesserede ham også. I samme periode var han medlem af DSU, Danmarks Socialdemokratisk Ungdom. Han var medlem af ledelsen af DSU i Aarhus fra 1927 – 1932. Det var i de samme år, at de lidt ældre inden for ungdomsbevægelsen, med Hedtoft og H.C. Hansen i spidsen, under indtryk af uroen i Europa, drejede bort fra partiets afrustningslinie men blev mødt med modstand fra bl.a. Jensen, og der var en hidsig debat mellem Hedtoft og den unge socialdemokrat i »Rød Ungdom« i 1932. I denne periode var der i DSU fokus på kultur, den er derfor også kaldet kulturepoken. Der blev arbejdet med musik, kultur og samfundsspørgsmål. På samme tid var han meget interesseret i antimilitaristisk arbejde og var erklæret pacifist. Dette kom til udtryk ved at han fra 1929-1935 var medlem af Landsforeningen Aldrig Mere Krigs hovedbestyrelse.

Partiforeningen

Det politiske arbejde i DSU blev senere, fra 1936, erstattet af en bestyrelsespost i partiforeningen. Da var læreårene ved Demokraten også overstået. Men Jensen fortsatte som journalist på bladet og dækkede snart sagt alle sider af livet fra kriminalreportage over sport til kulturliv, men kun i ny og næ kommunalpolitik. Et studieophold i et London med hungermarch og fascistiske demonstrationer uddybede indtrykket af Europas problemer. Det var også her, at pacifisten Jensen på én gang modtog indtryk af bevægelsens store skikkelser og skænkede sit opsparede engelske pund til Madrids kæmpende arbejdere. I besættelsesårene begyndte generationen, der havde lært politik omkring 1930, at besætte mandater.

Bernhardt Jensens indlemmelse i byrådet

I 1941 skulle der være kommunalvalg, og partiet satte Jensen på listen som nr. 11, en ikke alt for sikker plads. Så kom der forbud mod kommunalvalg, men i 1943 blev det atter tilladt, og derefter rykkede den 33-årige journalist ind i byrådet og kom snart til at stå i centrum i gruppen. I de første år var det dog i nogen opposition til de ældre og dominerende, såsom Christen Jensen Mousten, Johanne Berg, Chr. Nielsen og H.P. Jensen, til dels også borgmester Stecher Christensen. I disse år grundlagdes tillige det snævre samarbejde og venskab med Svend Unmack Larsen, der, skønt 17 år ældre end Bernhard Jensen, dog var ny i byrådsarbejdet, selv om han en kort overgang i 1930'erne havde været byrådsmedlem. Nyt var bekendtskabet ikke, for Unmack Larsen havde siden 1920'erne haft nær kontakt med de unge i DSU.

Arbejdet i byrådet

Byrådsarbejdet var dengang mere livligt og mere krævende end i dag. I den konservative gruppe var der raske og begavede debattører som Jens Christian Sørensen og Kai Blicher. Arbejdet var krævende, fordi byrådsmedlemmerne før magistratsordningen havde et mere omfattende udvalgsarbejde. Jensen fik da også hænderne fulde, da han i 1946 blev både gruppeformand og ordfører og stadig var journalist. I udvalgsarbejdet var det særlig de kulturelle sager, der bandt. Det var samtidig et sagssområde, der frem for noget havde Unmack Larsens interesse. Også det forhold udbyggede samarbejdet i årene fra 1945, da han havde overtaget borgmesterposten. Engang i disse år omtalte Unmack Larsen i en vennekreds Jensen som sin petroleumsdunk - og så er jeg såmænd selv en benzindunk, tilføjede han. Man bad om en forklaring. Jo, det kunne være svært at sætte ild i petroleumen, men til gengæld brænder den støt og længe. Benzinen derimod fænges af den mindste gnist, men brænder hurtigt ud.

Magistratordningen

Magistratsordningen af 1950 betød, at Jensen rykkede ind som rådmand og administrator. I det nye arbejde medtog han punktligheden og ordenssansen fra det private liv. Der var hos nogle embedsmænd nervøsitet over tendensen hos rådmanden til at ville være med i detaljen. Det får stå hen, om det var noget, der lå i rådmandens natur, men i så fald skulle det have været fælles for de nye rådmænd, for sådan sagde man om dem alle, da ordningen var i sin vorden. Det var magistratens 4. afdeling, Jensen var blevet chef for. Hertil er henført netop de sager, som havde fanget interessen gennem årene: skoler, biblioteker, skove, parker, idræt og skovpavilloner. Det blev rige arbejdsår, hvor nyt blomstrede op. Krigstiden havde bremset meget, som nu skulle indhentes, også selv om økonomien var anspændt.

Borgmester

I 1958 overtog Jensen borgmesterposten fra Svend Unmack Larsen, der måtte trække sig som følge af helbredsmæssige problemer. Jensen var borgmester indtil 1971.

I løbet af sin tid som borgmester arbejdede han for at bevare det gamle bymiljø i midtbyen. Han viste bl.a. en støt stigende modstand mod de omfattede planer om gadegennembrud, som et enigt byråd havde vedtaget i 1954 med Ny Hovedgade-planen. Planen ville have betydet, at store dele af Aarhus' ældste bebyggelser langs Frederiksgade, Immervad, Lille Torv, Badstuegade og Studsgade ville være blevet nedrevet. Men finansieringen af projektet viste sig hurtigt vanskeligt, og i stedet fremlagde Jensen andre forslag, som i stedet kunne sikre plads til byudvikling i byens udkant.

Først og fremmest arbejdede Jensen igennem 1960'erne for at sammenlægge Aarhus Kommune, der kun omfattede området indenfor Ringgaden samt Christiansbjerg, med forstadskommunerne. Med kommunalreformen i 1970 blev dette arbejde indfriet. Derudover fik han i årene 1962-64 et fagudvalg til at kortlægge byens kulturarvsværdier, og i 1967 stod han i spidsen for at oprette Foreningen for Bykultur i Aarhus. I 1968 fik han samtidig gennemtrumfet, at Aarhus skulle have et fast udvalg for bygnings- og miljøbevaring, i dag kaldet Aarhus Kulturmiljøråd.

Jensen var også med til at starte Aarhus Festuge, som begyndte i 1965 og afløste det tidligere Rundskue.

I 1971 trak Jensen sig på grund af helbredsproblemer. Han blev afløst af Orla Hyllested.

Borgmester Bernhardt Jensen står i Aarhus Rådhustårnet med udsigt over Vester Allé Kaserne og Mølleengen

Den cyklende borgmester

Jensen var i sin samtid meget kendt for sin brug af cykler. Han var aktiv modstander af bilismen og bevægede sig altid rundt i byen på cykel. Da han tiltrådte som borgmester i 1958, afskaffede han borgmesterbilen, derfor blev han ofte set på cykel rundt i Aarhus. Den 13. april 2010 blev der rejst en statue over Jensen, udført af Jan Balling. Statuen hedder ”Tiden, Byen og Manden”. Den forestiller Jensen med sin cykel. Statuen står ved Immervad ved Magasin du Nord.

Lokalhistoriker

Efter at være gået af som borgmester brugte Jensen meget af sin tid på at arbejde med lokalhistorie. Interessen for det lokalhistoriske kom også til udtryk i løbet af hans tid som byrådsmedlem, hvor han i 1956 var med til at oprette [[Århus Byhistoriske Udvalg]] og var formand for det indtil 1958. Hans skrev også artikler og bøger i denne periode. I 1961 udsendte han bogen ”Da jernbanen kom til Jylland”, i 1963 ”Fra det glade Århus” og i 1966 ”Som Århus morede sig”. Bernhardt Jensen lagde meget arbejde i sine bøger om lokalhistorie. Han arbejdede fra sit kontor på Erhvervsarkivet, hvor han var tæt på de kilder han brugte. I 1974 udgav han sammen med sin bror, Peder Jensen, bogen Marselisborgskovene”, der hurtigt blev udsolgt.

I 1978 blev Bernhardt Jensen belønnet for sin indsats som lokalhistoriker med en titel som æresdoktor ved Aarhus Universitet. Han nåede dog aldrig at modtage den, da han døde samme år.

I 2009 blev det besluttet at der skulle opkaldes en boulevard efter Bernhardt Jensen i Aarhus Ø, denne er nu kommet til at hedde Bernhardt Jensens Boulevard.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale
  • Berhardt Jensen – alle tiders århusianer, udgivet af Århus Byhistorisk Fond

Noter

  1. Kirkebog Aarhus Skt. Johannes

Koordinater {{#coordinates:56.144287|10.198656}}