Tivoli Friheden

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Tivoli Friheden havde i 2019 juleåbent fra den 16. november til den 30. december. I 2019 var der en ny attraktion til julen, en stor udsmykning bygget over balletten Svanesøen, der bestod af 5.000 LED-lys, lanterner af 740 kvadratmeter stof og 1.800 meter elektriske kabler. Foruden svanesøen var parken også pyntet op med 3000 udendørs julekugler, 300 juletræer og 16 kilometer juleranker. Fotograf Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Borgmester Flemming Knudsen til indvielse af værket keramisk vandkunst lavet af Vibeke Andersen og John Stephansen i Tivoli Friheden i april 1997. Fotograf Margit Elise Kjærgaard, 1997, Aarhus Stadsarkiv.

Tivoli Friheden er en aarhusiansk forlystelsespark beliggende på et 8,36 hektar stort areal i det nordvestlige hjørne af Havreballe Skov ud til Stadion Allé med adresse på Skovbrynet 5. I 1964 fik det navnet Tivoli Friheden og dannedes den 30. april 1964 som et aktieselskab med Aarhus Kommune som hovedaktionær.

Historie

Tivoli Friheden udsprang af den eksisterende folkepark, Folkeparken Friheden, der siden 1958 havde fungeret som forlystelsespark med blandt andet tilrejsende karruseller, gynger og skydetelte, ligesom der på lokaliteten fra 1959 havde været friluftsscene til sommerrevy. Og faktisk strakte traditionen med forlystelser på denne lokalitet sig tilbage til 1904, da Hans Peter Danielsen Rising åbnede en skovpavillon opkaldt efter skovområdet Friheden med servering og musikalsk supplement.

Med kommunens økonomiske engagement i parken og ansættelsen af Jørgen Schwartzback som direktør skulle der nu bygges videre på den efterhånden hævdvundne tradition i en intensivering af projektet, og Tivoli Friheden viste sig da også de første år at være en stor publikumssucces. Kombinationen af forskellige forlystelser som rutsjebane og spøgelsestog i grønne og indbydende omgivelser samt muligheder for at nyde medbragt mad eller benytte sig af parkens egne tilbud viste sig i begyndelsen som en stor succes.

Med årene viste det sig imidlertid vanskeligt at holde et acceptabelt niveau af antallet af besøgende, og derfor tegnede konturerne af en potentielt stadig dårligere forretning sig. I 1984 blev parken således også et rent kommunalt foretagende, da det hidtidige aktieselskab bag parken måtte standse betalingerne og var truet af konkurs.

I lyset af de svingende besøgstal iværksatte kommunen i 1985 derfor et forsøg på rekonstruktion, der i første omgang betød afvikling af en idékonkurrence til forbedring af parkens profil. Det vindende forslag - udarbejdet af arkitekt Liza Hansen - skulle i al væsentlighed danne udgangspunkt for en tiltrængt omlægning. Hermed blev vejen banet for en ny hovedindgang, et nyt hovedstisystem, nye bygningsplaceringer, en ny udendørs scene, en ny beplantningsplan samt en ændring af sø- og vandarealet.

Først fra 1993 kom der imidlertid skred i fornyelsen efter den udarbejdede generalplan. Projektet til 13 millioner kr., der blev færdiggjort i etaper indtil 1999, gav parken nyt liv og tilførte den et mere romantisk præg til afløsning af 1960'ernes noget tunge og rustikke design. Med gennemførelsen af generalplanen blev der tillige åbnet for, at Aarhus Kommune kunne afhænde en moderniseret og attraktiv forlystelsespark til en privat driftsherre, der fra år 2000 stod bag driften af parken.

Tivoli Friheden A/S, som det nye selskab kom til at hedde, brugte den moderniserede have som inspiration til nye tiltag, der blandt andet i 2006 resulterede i anskaffelsen af Tyfonen, en 14 meter høj og 420 meter lang ny rutsjebane til en værdi af 12 millioner kr. I dag satser Tivoli Friheden fortsat på at tilbyde en forlystelsespark for hele familien med varierede forlystelser, adskillige underholdningsindslag samt forskellige spisesteder.

Kunst i Tivoli Friheden

Rundt om i Tivoli Friheden er placeret forskellige kunstværker. Nedenfor kan læses mere om de enkelte værker:

Se også

Tivoli Friheden på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Find arkivalier omhandlende Tivoli Friheden i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
  • Bernhardt Jensen, Som Aarhus morede sig, Århus 1966. Bestil materiale
  • Århus - Byens Historie bd. 4, red. Ib Geil, Århus 1995. Bestil materiale
  • Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, af Helge Paludan m.fl., Århus 1998. Bestil materiale
  • Tivoli Frihedens Fremtid bd. 3 Generalplan, Århus 1985. Bestil materisle
  • Århus Stiftstidende 8.6.1986, 3.4.1991, 4.2.2000, 4.3.2006