Havreballe Skov

Fra AarhusWiki
Kort over Havreballe Skov. 1974
Kort over Havreballe Skov. 2017

Havreballe Skov er den nordligste del af den store Marselisborgskov. Beliggende blot lidt over en kilometer fra Aarhus Hovedbanegård er skoven med sin bynære placering et yndet mål for aarhusianernes søndagstur, hvor gråænder og hættemåger glædeligt lader sig fodre. Ud over ænder huser skoven også et militæranlæg, Tivoli Friheden og tidligere var skoven også hjemsted for Aarhus Zoologiske Have.

Gennem skovens østlige del løber en natursti, som blev anlagt i 1929 af lektor ved Marselisborg Gymnasium A.E. Skjøt-Petersen.

Skoven har helt tilbage til 1300-tallet heddet Ladegårdsskoven. I begyndelsen af 1800-tallet kaldte man den for Friheden, hvorefter byrådet i 1924 besluttede, at den skulle have sit tidligere navn. Navnet Friheden blev herefter reserveret til området omkring restaurationerne dér.

Baroniet Marselisborg

Skoven er opkaldt efter den tidligere Havreballegård, som var en kongelig lensgård. I 1684 blev gården omdøbt til Marselisborg Gods efter den hollandske Marselisslægt. Marselisslægten fik gården, det tilhørende land og en titel af baron af kongen som afbetaling af kongens gæld til slægten. Da Marselisborgskovene var under privat eje var det ikke tilladt at etablere skovrestaurationer i Havreballe Skoven; derfor holdt de første af disse til i den offentlige Riis Skov.

Friheden

Restaurent Friheden, 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.

I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for Stadion Allé, åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.

I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under kommunen, og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959) holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”Friheden”. Med en placering blot 4 minutters gang fra sporvognens endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.

Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev tivoliselskabet ”Friheden” etableret.

I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven; nemlig Aarhus Idrætspark, hvor aarhusianerne stadigt samles til fodboldkampe.

Fra haveforening til Zoologisk Have

Dyrepasser og elefant i Aarhus Zoologiske Have i 1950'erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.

Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev Haveforeningen Skovly etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da Aarhus Zoologiske Have åbnede i skoven.

Initiativtager til haven var Axel Christian Hutzelsider (1882-1959), som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i byrådet. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.

I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.

Zoologisk have i Aarhus fik kun 23 års levetid, men havde på sit højeste omkring 2000 dyr fordelt på 480 arter. 31. august 1960 var det slut med det eksotiske eventyr i Havreballe Skoven, og Århus Stiftstidende markerede dagen med overskriften ”En skamplet forsvinder”. Forud for lukningen, havde været perioder med svigtende indtægter, fodermangel og kummerlig kår for dyrene.

I bunkernes dyb

Under 2. Verdenskrig var store dele af Havreballe Skoven okkuperet af tyskerne, som fældede store dele af skoven. De byggede barakker, bunkere og veje, lagde miner ud og satte pigtråd op. Store skovområdet blev ødelagt, og kommunen henvendte sig gentagende gange til besættelsesmagten omkring forskånelse af skoven. Svaret lød dog, at i en kamp om millioner af menneskers liv var et par træer eller et par skove af fuldstændig underordnet af betydning.

Efter krigen blev de ødelagte områder plantet til med bøg og eg og barakkerne blev revet ned.

Bunkerne fik lov til at blive og blev efterfølgende overtaget Søværnets Operative Kommando. Fra bunkerne blev der under den kolde krig holdt øje med den militære søtrafik. Bunkerne blev frem til 2016 anvendt, hvor operationscenteret holdt øje med den civile søtrafik i de danske farvande. Det er også fra Havreballe Skoven, at der blev iværksat redningsaktioner i tilfælde af ulykker eller olieudslip på skibene. I dag er bunkerne tomme, og det er endnu (maj 2020) ikke afklaret, hvad de skal anvendes til.

Skole- og skøjteskov

februar 1940 fandt de fleste af katedralskolen idrætstimer sted på de tilfrosne Stadionsøer. Her underviser skolen gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.

Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologisk have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.

Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’er og 1970’erne i Havreballeskoven. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden.

Selvom skoven ikke længere har titel af skoleskov, er den stadigt et populært udflugtsmål for mange af byens skoler. I dag bruges de tidligere undervisningslokaler af billedhuggeren Jørn Rønnau, som også har lavet mange skulpturer i skoven; her i blandt Hjertetræet.

I slutningen af 1910’erne blev de sumpede områder i Havreballe Skoven inddæmmet til skovsøer. Stadionsøerne, som de i dag kaldes, har siden deres oprettelse været et populært udflugtsmål for skøjteentusiaster om vinteren.

Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

Skjøt-Petersens naturstier

Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så populære naturstier, der blev startet 24. november 1929.

Bag stier stod lektor ved Marselisborg Gymnasium, A. E. Skjøt-Pedersen, og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

Se også

Havreballe Skov på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havreballe+Skov

Litteratur og kilder

  • Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
  • Bernhard Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
  • Århus Stiftstidende 31.08.1960
  • Aarhus Byråds forhandlinger 11.02.1932, 17.01.1963
  • Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, , Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie 1945-1995, bind 4, , Århus Byhistoriske Udvalg, 1995
  • Bernhardt Jensen, Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
  • Det talte man om … - rids fra Århus i 100 år, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget, 1986