Stadionsøerne
Stadionsøerne blev anlagt i 1918 ved udgravning af nogle eksisterende moser i Havreballeskoven, der er en del af Marselisborgskovene.
Anlagt som skøjtesøer
Selvom Stadionsøerne i dag er populære ved sommergæster og ænder blev de ikke anlagt for hverken ændernes eller sommergæsternes skyld, men derimod som skøjtesøer.
På trods af at skøjteløb tidligere var fuldstændig afhængigt af de få længerevarende frostperioder, som Danmark kan byde på, var sporten blevet umådeligt populær i sidste halvdel af 1800-tallet. Derfor var det også med glæde, at Århus Stiftstidende kunne meddele sine læsere 31. maj 1918, at det på byrådsmødet den foregående dag var blevet vedtaget at bruge 80.000 kr., svarende til godt 2.5 millioner kr. i dag, til anlæggelsen af en kommunal skøjtebane ved Friheden. Moserne blev udgravet til nogle mindre søer, der blev forbundet af kanaler, så de kom til at fremstå som én stor sø. Samlet set kom søerne til at hedde Stadionsøerne opkaldt efter Aarhus Stadion, der blev indviet i 1920.
Skjøt-Petersens naturstier
Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så populære naturstier, der blev startet 24. november 1929.
Bag stier stod lektor ved Marselisborg Gymnasium, A. E. Skjøt-Pedersen, og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.
Klagesuk fra en Skøjteløber
Selvom byens skøjtepassionerede borgere nu burde have perfekte kår, hvis vejret ellers var med dem, var lykken ikke gjort, hvilket et læserbrev i Stiften i januar 1940 vidner om.
Under overskriften ”Klagesuk fra en Skøjteløber” gør en læser opmærksom på de udfordringer ”de mange, mange Hundrede Skøjteinteresserede” har med de aarhusianske skøjtesøer. Af de mindre søer som den store stadionsø består af, var det kun den største, kaldet Svanedammen, som egentligt egnede sig til skøjteløb. Denne var til gengældt overrendt, og i aftentimerne, hvor voksne havde mulighed for at iføre sig skøjterne, var det for mørkt til at skøjte, hvorfor læseren ikke håbede, at en kraftig lygte ville blive rationeret væk. De andre søer i området var enten tørlagt eller så fyldte med siv, at det ikke var til at bruge dem. Derudover klagede læseren over, at søerne aldrig blev skrabet eller overrislet.
Plads til svaner og ænder
Det danske vejr taget i betragtning har søernes hyppigste brugere dog ikke været skøjteløbere, men svømmefugle, der både sommer og vinter kan kalde søerne for deres hjem.
I 1923 blev nogle unge svaner fra Vennelystparken flyttet til Stadionsøerne, hvor de fandt sig godt til rette. Omkring 1930 fik svanerne selskab af 10 kuld gråænder, der blev udsat i Ødam, der er den sø, der ligger øst for Stadion Allé. Ænderne stammede vistnok fra voldgravene ved Fredericia, og i Aarhus blev de ti kuld hurtigt til en fast bestand. Faktisk klarede bestanden sig så godt, at den måtte holdes nede af byrådets skovudvalg, der med bøsser og hunde glædeligt gik på jagt efter de halvtamme ænder samt deres vilde artsfæller i skovområdet.
Ved hårde isvintre har ænderne dog til tider haft det hårdt, og i februar 1951 måtte skovrider Kjeld Ladefoged (1913-1991) anmode Stiftens læsere om at hjælpe med at fodre stadionsøernes 300 ænder og 11 svaner, der efter to måneders frost sultede.
I starten af 1970’erne kneb det med forholdene for Stadionsøernes dyreliv. Vandet var blevet forplumret og ildelugtende, og vandstanden var for lav. Efter at skovrider Ladefoged i Stiften under overskriften ”Stadion-søerne er døende” i marts 1972 havde gjort opmærksom på problemerne, blev emnet taget op i byrådet, og i løbet af 1970’erne blev søerne oprenset og søerne tilført nyt vand.
Litteratur & kilder
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
- Aarhus Byråds Forhandlinger: 30.05.1918.
- Århus Stiftstidende: 31.05.1918, 04.04.1926, 09.03.1941, 04.01.1945, 05.02.1951, 06.02.1951, 26.03.1972, 30.03.1972, 06.04.1972, 07.04.1972, 10.04.1972, 13.04.1972.
- Fortidens spor i Århusskovene, Jesper Laursen, Jysk Arkæologisk Selskab, Forhistorisk Museum Moesgård, 1982.
