Demokraten
Dagbladet Demokraten udkom første gang 1. oktober 1884 og sidste gang 17. august 1974. Avisen holdt fra 1936 til lukning i 1974 til i Demokratens Bladhus på Banegårdspladsen.
Demokraten blev forsøgt genoplivet i oktober 1981 og udkom igen indtil april 1982 under navnet Den nye Demokraten.
Arbejdernes talerør
Demokraten blev til på Aarhus Amtstidende, der var blevet oprettet i 1862, som en opposition til den konservative Århus Stiftstidende. Amtstidende var en venstreavis, hvis læsere først og fremmest var den store bondebefolkning.
I 1875 blev Harald Jensen ansat som typograf ved avisen og i 1882 kom også Conrad Emil Marott til. På trods af vidt forskellige personligheder fandt de to hurtigt et politisk fællesskab, som Amtstidende ikke kunne dække. Den iltre Marott og den besindige Jensen dannede Demokratisk Samfund, der var et diskussionsforum og et talerør for arbejdernes interesser. I 1883 blev samfundet omdannet til et parti organiseret under Socialdemokratiet. Samme år begyndte Jensen og Marott at udgive ugebladet Socialdemokratisk Ugeblad, som for 30 kr. pr. nummer blev trykt i Amtstidendes trykkeri.
Fra Socialdemokratisk Ugeblad til dagbladet Demokraten
Efter et års tid var Socialdemokratisk Ugeblad klar til at flytte hjemmefra. Et aktieselskab blev dannet, et gammelt trykkeri blev købt i Kerteminde for 1.500 kr., og et kulskur bag ved Banegårdsgade 6 blev lejet og indrettet til trykkeri. 1. juli samme år udkom Socialdemokratisk Ugeblad første gang fra skuret i Banegårdsgade. Det lykkedes Jensen og Marott at hive et lån på 3.000 kr. hjem fra den københavnske avis Socialdemokraten og tre måneder senere udkom dagbladet Demokraten for første gang.
Demokraten voksede hurtigt ud af skuret i Banegårdsgade, så i 1886 flyttede avisen til større og lidt bedre lokaler i Sønder Allé. På trods af et stigende antal abonnenter havde avisen økonomiske vanskeligheder, og de nye lokaler i Sønder Allé var da også langt fra prangende. I 1888 var de økonomiske vanskeligheder så grelle, at moderavisen i København overtog ejerskabet af Demokraten i Aarhus.
Byens førende avis
I 1888 flyttede Emil Marott fra byen, og i stedet kom den senere så kendte Rasmus Peter Sabroe til avisen. Sabroe fortsatte Marotts polemiske stil med skarpe indlæg i Demokraten, som ofte kostede både bøder og fængselsstraffe for injurier. Harald Jensen var den ledende skikkelse på Demokraten, men det var især Sabroes artikler – præget af hans dybe engagement og indignation – som trak læsere til. I 1896 blev Sabroe forfremmet til medredaktør – en post han beholdte indtil han flyttede til Kolding i 1908 for at redigere partibladet der.
Fra 1897 til omkring 1925 var Demokraten byens førende avis. Det stigende antal abonnenter kaldte på en udvidelse, og i 1897 kunne avisen flytte ind i større og bedre lokaler i Østergade 46. Her holdt Demokraten til indtil 1936, hvor den kunne rykke ind i det nyopførte bladhus ved Banegårdspladsen. I 1920’erne var fremgangen stoppet, og oplaget stagneret.
Lukket af besættelsesmagten
Under den tyske besættelse steg Demokratens popularitet igen. I januar 1941 bragte avisen en artikel, som fik besættelsesmagten til at lukke avisen i tre dage og afsætte de to redaktører Holger Eriksen og Henry Sørensen. I oktober 1944 blev Demokratens bladhus udsat for schalburgtage, der ødelagde store dele af bygningen, samt avisens trykkeri. Angrebet satte dog ikke en stopper for avisen, der på forhånd havde lavet aftaler med byens andre dagblade. I seks uger blev Demokraten således trykt ved hjælp af Jyllands-Posten og Aarhus Amtstidende.
Fra 1950'erne var der ikke længere nogen tvivl om, at Demokraten havde tabt kampen om den aarhusianske avislæser. En udvikling, der blandt andet havde sin rod i Demokratens tilknytning til den landsdækkende socialdemokratiske presse, der i begyndelsen havde været afgørende for avisens økonomiske overlevelse, men som senere fik betydning for avisens troværdighed, og som man på Demokraten, i første omgang forgæves, forsøgte at løsrive sig fra.
Dertil kom, at man kun i ringe grad havde moderniseret avisens indholdsside. Mens man på Århus Stiftstidende således inddrog stof vedrørende lokale, kulturelle og hverdagsagtige emner, fortsatte Demokraten med at fokusere på det partipolitiske stof.
Løsrivelse fra A-Pressen
Omkring 1970 var Demokratens ejere A-Pressen i store økonomiske problemer. En af de måder de blev forsøgt løst, var ved opførelsen af et nyt og moderne trykkeri i Erritsø. Her ville man centralisere trykningen af A-Pressens største avis Aktuelts lokaludgaver, men da ledelsen i København i 1970 foreslog også at lade Demokraten trykke her, sagde Aarhus nej; muligvis pga. den krise, der syntes at lure i fremtiden for A-Pressen.
Efter afvisningen året forinden kom det bag på avisens medarbejdere, da de 25. januar 1971 i Fagbladet kunne læse A-Pressens bestyrelsesformand, LO-leder Thomas Nielsen, fortælle at der var planer om at lukke Demokratens trykkeri, og flytte trykningen til Erritsø.
Det var stadig ikke et scenarie, man kunne tilslutte sig i Aarhus, og truslen medførte, at man genoptog den gamle diskussion om at adskille avisen fra moderavisen. Tidligere i 1959 og 1970 var der i Aarhus blevet arbejdet på en adskillelse, men begge gange blev det afvist af ledelsen i København. Juli 1971 blev forslaget taget op igen. I en henvendelse til bladledelsen foreslog personalets tillidsrepræsentanter, med inspiration fra et lignende at omdanne avisen til en selvejende institution med forøget medarbejderindflydelse. I de efterfølgende måneder accepterede A-Pressen at undersøge muligheden, og den nye plan blev præsenteret for en række arbejderorganisationer – herunder Arbejdernes Fællesorganisation, byens kooperative virksomheder og Socialdemokratiet i Aarhus - der kunne tænkes at være interesseret i at støtte foretagendet og blive aktieholdere.
Dagbladet Demokraten A/S
Der viste sig at være bred opbakning til et selvstændigt Demokraten. I alt havde man ved indgangen til 1972 modtaget tilsagn på over 600.000 kr. i A-aktier fra en række arbejderorganisationer, og 100.000 kr. i B-aktier fra privatpersoner. A-Pressen indvilgede i at yde tilskud på i alt 1.8 mil. kr., enten i direkte eller omsættelige værdier, og accepterede en aftale med Demokraten om leje af de gamle lokaler og overtagelse af maskiner og inventar. Avisens medarbejdere indvilgede i en 4 % lønnedgang over de følgende tre år til gengæld for øget medindflydelse.
Efter 84 år som en del af den socialdemokratiske partipresse blev der 21. april 1972 holdt stiftende generalforsamling for Dagbladet Demokraten A/S. Stifterne var formand for det hidtidige bladudvalg, fhv. folketingsmand Peter Jørgensen, formand for Arbejdernes Fællesorganisation Georg Sørensen, direktør for Det kooperative Fællesråd Poul Iversen, forretningsfører Åge Koch Petersen og chefredaktør Hans Rishøj.
Lukning
I 1974 indhentede økonomiske problemer atter Demokraten, og 17. august samme år udkom avisen for allersidste gang. Inden lukningen var der i samarbejde med Den Grafiske Højskole indført et nyt format til avisen, og 1974 begyndtes forberedelserne til at overgå fra den gamle blysats til en ny fotosats.
Det blev aldrig gennemført. De to år som selvstændig virksomhed havde været præget af økonomiske problemer, og da det budgetterede underskud for første halvår af 1974 på 100.000 kr., i stedet blev til et underskud på 750.000 kr., måtte man sande, at bladet ikke kunne drives videre. Samtlige af avisens afdelinger havde overskredet budgetterne, annoncemængden var faldende og i løbet af avisens sidste halve leveår var oplaget faldet fra 10.700 til ca. 9000.
Demokraten blev forsøgt genoplivet i oktober 1981 og udkom igen indtil april 1982 under navnet Den nye Demokraten.
Redaktører ved Demokraten
- 1884 – 1918 Harald Jensen (chefredaktør)
- 1884 – 1888 Conrad Emil Marott
- 1892 – 1893 Jens P. Sundboe
- 1895 - 1908 Rasmus Peter Sabroe (medredaktør)
- 1901 – 1939 Jens Peter Marius Simonsen
- 1913 – 1918 Aage Hjuler (redaktionssekretær)
- 1918 – 1934 Niels Ejbye-Ernst
- 1915 – 1958 Frede Højmark (fra 1923 redaktions sekretær, fra 1934 ansvarshavende redaktør, fra 1939 chefredaktør)
- 1936 – 1942 Henry Sørensen (redaktions sekretær)
- 1939 – 1965 Holger Eriksen (fra 1921 medredaktør)
- 1943 – 1955 H.P. Hanskov (redaktionssekretær)
- 1951 – 1959 G. Malmros (redaktionssekretær)
- 1958 – 1974 Hans E. Rishøj
- 1960 – 1974 Flemming Hingsberg (redaktionssekretær)
- 1974 Flemming Seiersen
Demokraten i AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Demokratens arkiv, Erhvervsarkivet
- Peder Jensen, Demokratens Endeligt s. 78-82 i Århus-Årbog 1975
- Kronik af Hans Bredahl, redaktør på Den nye Demokraten, i Den nye Demokraten, 6/10-1981
- Optryk af formanden Peter Jørgensens beretning ved A-aktionærmødet mandag den 19. juni kl. 19.30 i Århus Kongreshus, Marselis Tryk A/S, Aarhus
- Demokraten: 20.06.1918, 12.02.1947, 19.01.1958, 17.06.1973, 17.08.1974
- Aarhus Amtstidende: 18.06.1958
- Århus Stiftstidende 11.08.1963
