Harald Otto Jensen (1851-1925)

Fra AarhusWiki
Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen

Landstingsmand og redaktør Harald Otto Jensen, medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1894 - maj 1916 for Socialdemokratiet.

Født 13. oktober 1851 i København, død 18. oktober 1925 i Aarhus. Forældre: høker, senere arbejdsmand Niels Jensen (Isterøe) og hustru Birgitte Charlotte Caroline Jensen. Gift 10. september 1876 i Aarhus med Johanne Petersen, født 2. oktober 1850 i Framlev sogn, Aarhus amt, død 10. februar 1939 i Aarhus, datter af husmand, skrædder Peter Laursen og hustru Ane Margrete Nielsen.

Karriere

Harald Jensen voksede op i et nøjsomt og sparsommeligt hjem i København. Efter endt skolegang kom han i bogtrykkerlære i København. Han blev svend i 1871 og rejste til Aarhus et års tid, men vendte så tilbage til København for endelig i 1875 at komme tilbage til Aarhus og Lars Bjørnbaks trykkeri som typograf ved Amtstidende. Tidligt fik han brug for sine usædvanlige agitations- og organisationsevner.

Fagforeninger

Jensen var særlig optaget af datidens fagforeningsbevægelse og den fremrykkende socialisme, som han også tilsluttede sig og arbejdede med ildhu for at styrke og udbygge. Han oprettede en fagforening for typografer i provinsen og blev i 1876 formand for en afdeling i Aarhus. I 1881 var han med til at stifte Jyllands typografiske Forening, som året efter, på Jensens initiativ, blev til Dansk typografisk Forbund. Her var han formand 1882-83 og 1886-87.

Politik

Efter sin ansættelse som typograf i 1875 ved Aarhus Amtstidende mødte han Emil Marott, og sammen dannede de to i 1882 Demokratisk Samfund, der var en socialistisk diskussionsforening. Året efter stillede Jensen forslag om at Demokratisk Samfund skulle have et politisk program, og 30. april 1883 kunne foreningen tilslutte sig Socialdemokratiet. I 1884 var Jensen også med til at oprette Arbejdernes Produktionsforening og han fortsatte med at oprette socialdemokratiske blade i Jylland.

Demokraten

I 1883 begynde Jensen og Marott at udgive Socialdemokratisk Ugeblad. Året efter kunne de udvide bladet til et dagblad med 1000 abonnenter. Hvor bladet i begyndelsen havde være trykt af en karl med en håndpresse i et lejet skur på Banegårdsvej, kunne Jensen i samarbejde med Marott og senere Rasmus Peter Sabroe gøre bladet til den første arbejderavis i Jylland, navnet på avisen blev Demokraten. Jensen var redaktør for Demokraten indtil 1918.

Byrådet

i 1890 blev Jensen valgt som folketingsmand i Skjoldelevkredsen som den første socialdemokrat i en landkreds, hvor det navnlig var de fattige husmænd og jordløse landarbejdere, der stemte på ham. Han faldt dog allerede 1892. I 1895 valgtes han i den nyoprettede Aarhus søndre kreds, som han repræsenterede, indtil han i 1906 kom ind i Landstinget, hvor han sad til sin død. Han var medlem af finansudvalget og af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I Aarhus var han medlem af byrådet 1894-1916, indtil 1900 som første og eneste socialdemokrat, men selv om han ikke tilhørte flertallet, var det ofte ham, man fulgte. I byrådsarbejdet interesserede han sig særlig for socialvæsen og skolevæsen. Han gik i sin tid stærkt ind for købet af Marselisborg Slot, og til minde herom fik en plads i den sydlige bydel navn efter ham. Også rejsningen af Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade tog han sig af, og han havde stor andel i, at Aarhus fik Statsbiblioteket, Statens Avissamling og Fødselsstiftelsen. Men først og fremmest var Jensen banebryder for arbejderbevægelsen i Jylland, ikke mindst i Aarhus, hvor han stod i spidsen for Socialdemokratiet. »Kong Harald« eller »Jyllands ukronede konge« kaldte man ham, fordi han var en stor lederskikkelse, som man havde usædvanlig tillid til.


Harald Jensen var en dygtig agitator, der gerne rejste landet rundt for at promovere den socialdemokratiske sag. Han var dog en mere forsigtig person og politiker end partifællerne Emil Marott og Peter Sabroe.

Harald Jensens Plads er opkaldt efter Harald Jensen.

Medlem af eller repræsentant i...

Litteratur og Kilder