Amaliegade

Fra AarhusWiki

Amaliegade ligger i den indre by mellem Sønder Allé og Østergade.

Den hed oprindelig Fabrikstrædet efter den fabrik som Søren Frich i 1854 lod bygge ud mod Sønder Allé. Navnet Fabrikstrædet ses første gang i 1855 i dåbsprotokollen for Vor Frue Sogn. En vandrehistorie fortæller, at gaden skulle være opkaldt efter den først fødte pige, men hun blev ifølge dåbsprotokollen navngivet Caroline Henriette den 11. juli samme år. I 1857 blev gaden omdøbt til Amaliegade, et navn den sandsynligvis har fået efter enkedronning Caroline Amalie (1796-1881), der i 1815 blev gift med den senere kong Christian 8. (1786-1848).

Amaliegade Vej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Amaliegade

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • Første version af artiklen er skrevet af Leif Dehnits og overført fra Århus Leksikon