Søren Frich (1827-1901)

Søren Frich

Søren Frich (født den 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt, død den 7. maj 1901 i Aarhus) var fabrikant og medlem af Aarhus Byråd fra den 3. januar 1870 til den 1. januar 1872 og fra den 6. januar 1882 til den 16. februar 1882 for Højre

Han var søn af herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth. Gift første gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen (død den 22. juli 1864 i Aarhus), datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest. Gift anden gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen (født i 1846 i Aarhus, død den 31. januar 1919 i København), datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

Årene før Frich kom til Aarhus

Søren Frich havde sin opvækst i et landsbysamfund og viste tidligt evne og lyst til en højere uddannelse. Han ville være ingeniør. I midten af 1840'erne kom han på Danmarks tekniske Højskole, hvor han siden tog en eksamen i teknisk mekanik. Da Treårskrigen brød ud i 1848, afbrød han sine studier og meldte sig til kampen. Her deltog han i alle tre år, sidst som sekondløjtnant. Det var ikke uden mén, han vendte hjem. Mod slutningen af krigen såredes han hårdt i en af de afgørende træfninger og måtte igennem et længere sygeleje. Denne begivenhed hæmmede imidlertid ikke Frich i hans videre karriere.

Fabrikken i Aarhus

Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder og at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, hvor Regina lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som speciale, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne Wied og Vestesen, var det byens største industriforetagende. Det beskæftigede 150 mand.

Frichs interesse for Aarhus

Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som "kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans" og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, "fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen". Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen blev offentliggjort i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.

• Ridder af Dannebrog.
• Har lagt navn til Søren Frichs Vej ved Ringgadebroen og Ådalen.

Medlem af eller repræsentant i...

• Brolægningsudvalget 1870-71
• Udvalget for vejvæsenet 1870-71
• Havneudvalget 1871
• Taksationsmand 1869, 1871, 1873 og 1886
• Jordboniteringsmand 1872

Litteratur og Kilder

• Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
• Erik Korr Johansen: "Frichs - engang Danmarks lokomotivfabrik". I Ib Gejl (red.): De skabte Aarhus. 12 foretagere og deres værk, Aarhus, 1991, s. 27-36.