Søren Frich (1827-1901)

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Søren Frich

Fabrikant Søren Frich, medlem af Aarhus Byråd 3. januar 1870 - 1. januar 1872 og 6. januar 1882 - 16. febuar 1882 for Højre

Født 20. september 1827 i Nim sogn, Skanderborg amt - død 7. maj 1901 i Aarhus. Forældre: herredsfoged, senere proprietær J.P. Frich og hustru Johanne Marie Harpoth. Gift 1. gang med Marie Antoinette Julie Friederichsen, død 22. juli 1864 i Aarhus, datter af kaptajn Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest. Gift 2. gang med Elisabeth Helena Jacobine Bernhof Friderichsen, født 1846 i Aarhus, død 31. januar 1919 i København, datter af Theodor Friderichsen og hustru Sophie Augusta Modest.

Årene før Frich kom til Aarhus

Søren Frich havde sin opvækst i et landsbysamfund og viste tidligt evne og lyst til en højere uddannelse. Han ville være ingeniør. I midten af 1840'erne kom han på Danmarks tekniske Højskole, hvor han siden tog en eksamen i teknisk mekanik. Da Treårskrigen brød ud i 1848, afbrød han sine studier og meldte sig til kampen. Her deltog han i alle tre år, sidst som sekondløjtnant. Det var ikke uden mén, han vendte hjem. Mod slutningen af krigen såredes han hårdt i en af de afgørende træfninger og måtte igennem et længere sygeleje. Denne begivenhed hæmmede imidlertid ikke Frich i hans videre karriere.

Fabrikken i Aarhus

Efter i nogle år at have dygtiggjort sig og som maskinarbejder at have samlet erfaringer i maskinbyggeri og støberi i Belgien og England etablerede han sig i 1854 i Aarhus, idet han lod opføre en fabrik på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé, hvor Regina lå. Denne fabrik havde i begyndelsen støbegods til vind- og vandmøller som special, men efterhånden optoges alle former for maskinarbejde, og med årene høstede Frichs landbrugsmaskiner og maskiner til olie- og sæbeindustrien stor anerkendelse. Faktisk fik han bronzemedalje ved verdensudstillingen i Paris i 1878. Da han i 1885 overdrog virksomheden til ingeniørerne Wied og Vestesen, var det byens største industriforetagende; det beskæftigede 150 mand.

Frichs interesse for Aarhus

Frich nærede en levende interesse for byens vækst, og han lagde især vægt på, at de faciliteter, der betingede opkomsten af en lokal industri og et rigt næringsliv, var til stede. Det var imidlertid ikke Frichs styrke gennem smidighed og forhandlingsevner at føre sine synspunkter igennem. Dertil var hans aversion mod deltagelse i det offentlige liv og hans individuelle natur en hindring. I 1870 indvalgtes han i byrådet, men da hans forslag om en ny havneudvidelse nord for byen omfattende anlæg af bedding og skibsværft forkastedes, nedlagde han sit mandat. Nu offentliggjordes i den lokale presse en opfordring fra en kreds af borgere til at genvælge Frich i byrådet, da han som »kundskabsrig, samvittighedsfuld og besjælet af almensans« og med en teknisk indsigt, man allerede havde høstet gavn af ved planlægningen af et nyt vandværk, »fremdeles kunne blive en stor vinding for kommunen«. Frich valgtes atter, men ny uenighed fik ham til at træde tilbage i begyndelsen af 1872. I 1882 indvalgtes han på ny, men medlemskabet blev også denne gang af kort varighed. Han udtrådte efter godt en måneds forløb. Selv om byrådsarbejdet således ikke bragte Frich noget videre resultat, opgav han ikke herved at deltage i diskussionen om planer for udbygningen af Aarhus. Hans mening om havneudvidelsen offentliggjordes i talrige artikler, hvis saglige indhold var med til at påvirke de besluttende myndigheders stillingtagen.

Medlem af eller repræsentant i...

Litteratur og Kilder