Søndergade
Søndergade er en hovedgade i Aarhus Midtby og blev anlagt i 1850’erne. Søndergade er altså forholdsvis ny, hvilket står i kontrast til mange byer, hvor hovedgaden oftest er en af de ældste gader.
En mark bliver til en bydel
Søndergade blev opført på en mark tilhørende købmand Henrik Schandorff (1817-1897), som blev kaldet Schandorffs Toft. Der blev patruljeret på marken for at kontrollere, at der ikke blev smuglet varer ind i byen i et forsøg på at undgå at betale toldafgifter ved byportene.
Henrik Schandorff havde en gård, der lå på hjørnet af Frederiksgade og Sønder Allé. I 1854 udstykkede han sin grund, og man begyndte at anlægge gader i området. I Århus Stiftstidende kunne man se følgende annonce:
- ”Paa den mig tilhørende Tofte mellem Frederiksgade og Fredensgade kunne Byggegrunde erholdes tilkjøbs. Det bemærkes, at de anlæggende nye Gader ville komme i forbindelse med saavel Frederiksgade som Fiskergade. Man behager at henvende sig til Procurator Nors eller undertegnede. Aarhus, den 20. april 1854. H. Schandorff.”
Den første køber, som Henrik Schandorff solgte noget af sin grund til, var til Søren Frich, der byggede maskinfabrik derpå. Fabrikken flyttede senere til Åbyhøj, da den manglede plads. Grunden blev overtaget af et andet firma, og de begyndte i 1919 at bygge det, der senere blev Regina-Teatret. Byggeriet kom til at koste 4 millioner kroner.
I 1884 blev Skt. Clemens Bro, også kaldet Luftbroen, åbnet, hvilket betød at Søndergade blev forlænget og sammen med Ryesgade blev den gennemgående vej til Aarhus Hovedbanegård. Søndergade blev derved Strøget, byens fineste forretningsgade. Før Skt. Clemens Bro blev bygget endte Søndergade i en stejl bakke. Broens tilkomst medførte, at der kom skred i byggeriet, og flere af husene fra 1850’erne blev revet ned. Nybyggerierne, der fulgte, kunne derved tilpasses Søndergades nye rolle som forretningsgade.
Trafik
Efter åbningen af Skt. Clemens Bro kom sporvognen til at gå gennem Søndergade. Sporvognen gik fra Store Torv til Banegårdspladsen. I 1904 kom den elektriske sporvogn til at gå gennem Søndergade på sin tur fra Dalgas Avenue til Østbanetorvet. I 1929 blev sporvognens udvidet, så den blev tosporet, i et forsøg på at forbedre trafikken i gaden.
Søndergade under krigen
I 1944 blev Søndergade ramt af fem-seks eksplosioner, der ødelagde mange huse på gaden. Fem ejendomme blev lagt i ruiner og flere måtte senere bygges op fra grunden. De ødelagte ejendomme var Søndergade 1A, 29, 47, 49, 58 og 60. Eksplosionerne begyndte i Ankerhus kl. 1.20, og kort tid efter gik de andre bomber af. Redningsarbejdet i den første bygning, der blev ramt, var allerede begyndt, da de næste bomber eksploderede. Der opstod dog ingen dødsfald under hændelserne.
Gågade
Gågaden blev etableret den 7. november 1972. I forbindelse med indvielsen gennemgik vejen en stor renovering hvor man nedlagde varmeslanger under fliserne, så vejen ikke sneede til om vinteren. Man ændrede også gadens udseende ved at installere nye gadelamper, platantræer og blomsterkummer. Der blev ligeledes opstillet bænke, telefonbokse og boder.
Adresser i Søndergade
- Søndergade 1.
- Søndergade 1B.
- Søndergade 5.
- Søndergade 8.
- Søndergade 11.
- Søndergade 17.
- Søndergade 23-25.
- Søndergade 27.
- Søndergade 29.
- Søndergade 30.
- Søndergade 32.
- Søndergade 34.
- Søndergade 44. Flere matrikler blev slået sammen, så Landbosparekassen i Aarhus kunne få opført deres nye bygninger ca. 1944-45 efter tegninger af C.F. Møller. Se også Østergade 9.
- Søndergade 53.
- Søndergade 56.
Søndergade på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
