Søndergade 34
Søndergade 34 er en adresse på Søndergade, hvorpå der står en etageejendom opført i 1873 af sergent J. Sørensen. Søndergade 34 er beliggende på Strøget, og er trods sin beskedne størrelse en stor del af byens handelshistorie.
Bygningens Historie
I 1899 blev huset købt af Mikkel Nielsen for 26.000 kr.
Søndergade har gennem mange år været en handelsgade i Aarhus, dette kommer også til udtryk når man ser på hvad der har ligget i bygningen.
I 1892 åbnede P. Jensen en ”Trikotage og Garnforretning” i huset og håbede at få mange besøgende. Får år efter var det dog "Chr. Vinter’s Isenkram-, Køkkenudstyrs- og Lampe-forretning" der lå i bygningen. Hvor længe Vinters butik lå der er uvist, men i 1906 holdt Søren Hansen ophævelsessalg i hans mode- & manufakturforretning.
Frederik Ferdinand Salling åbnede på adressen sin forretning ”Aarhus ny kontante Manufakturforretning” fredag den 19. oktober 1906. Det er selvsamme butik der med tiden voksede sig større og blev til stormagasinet Salling. Salling boede også selv i bygningen med sin familie. I 1914 fik Ferdinand Salling muligheden for at købe Søndergade 27 for 65.000 kr.[1] og han flyttede sin butik dertil i 1916.
Aktieselskabet "Londoner Varehus" åbnede i oktober 2016, hvor der til kunderne blev udbudt partier af manufaktur, trikotage og alenvarer.[2]
I 1916 flyttede også Aarhus Nattevagt til bygningen.[3] De havde følgende annonce for deres service i Aarhus Stiftstidende: ”Dyrtid og Arbejdsløshed er Tidens Svøbe og gør Forholdene meget usikre om Natten – Der bør derfor holdes Nattevagt overalt!”.
Bygningen har i tiden her efter rummet mange forskellige forretninger og firmaer.
Søndergade 34 på AarhusArkivet
![]() |
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Preben Rasmussens Samling
- Kommuneatlas om Søndergade 34
- Sejrs Sedler om Søndergade 34
- Aarhus Stiftstidende. Annonce. 18-10-1906.