Hilmar Vestesen (1860-1943)

Fra AarhusWiki
Fabrikant Hilmar Vestesen, fotograferet 1909

Civilingeniør, fabrikant Hilmar Vestesen medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1903 - 31. december 1908 for Det Konservative Folkeparti. Ridder af Dannebrog, Kommandør af 2. grad af Dannebrog, samt Dannebrogsmand.

Født 30. januar 1860 i Vinding sogn, Skanderborg amt, død 28. december 1943 på Frederiksberg. Forældre: sognepræst Børge Qvist Vestesen og hustru Anna Frich. Gift 24. marts 1886 i Roskilde med Anna Louise Jørgensen, født 16. februar 1862 i Roskilde, død 24. august 1932 på Frederiksberg, datter af manufakturhandler Hans Christian Jørgensen og hustru Adelaide Wilhelmine Martine Svendsen.


Karriere ved Frichs fabrikken

Hilmar Vestesen startede sin uddannelse på Roskilde Lærde Skole, men skiftede studieretning og tog eksamen som civilingeniør ved Den Polytekniske Læreanstalt, og i 1884 blev Hilmar Vestesen som 24-årig cand.polyt. Det første år efter sin eksamen vikarierede han som ingeniør ved Faxe Kalkbrud, hvorefter han rejste til Aarhus og blev ansat hos sin onkel på Frichs fabrikken. Samme år, i 1885, overdrog morbroderen S. Frich ham halvparten af sin virksomhed, der nu fik navnet S. Frichs Efterfølgere. Vestesen videreførte virksomheden i samarbejde med sin studiekammerat John Valdemar Wied. Da virksomheden i 1912 omdannedes til Akts. Frichs Maskinfabrik og flyttedes fra Reginakrydset til Åbyhøj, blev Vestesen direktør. I de følgende år lykkedes det ham gennem et dygtigt arbejde at hæve den jernindustrielle virksomhed til en af landets største og mest ansete.

Foreningslivet

Hans faglige viden og hans organisatoriske evner kom gennem hans virketrang mange til gode. I 1895 var han medstifter af "Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Provinserne", og med posten som næstformand her og fra 1910 som formand var vejen åbnet til en fremtrædende rolle i ledelsen af Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han gjorde sig bemærket ved "sin saglige indsigt og gode forhandlingsevner". Vestesen følte sig som industrimand og nærede en stærk tro på industriens fremtidsmuligheder herhjemme. Af sine fagfæller blev han karakteriseret som "stilfærdig og nobel". Mange faglige sammenslutninger og foreninger nød godt af Vestesens virke. Af talrige tillidsposter kan her nævnes:

  • Formandskabet for Elektroinstallatørforeningen 1910-1925
  • Sammenslutningen af Arbejdsgivere inden for Jern- og Metalindustrien i Danmark 1912-20
  • Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien 1903-1940
  • Bestyrelsespost i Dansk Forening for Beskyttelse af industriel Ejendomsret 1910-1930
  • I 1911 indvalgtes Vestesen i Arbejdsrådet, hvor han sad til 1937
  • Hovedbestyrelsen for Dansk Arbejdsgiverforening, hvis forretningsudvalg han året efter blev medlem af, et medlemskab, der varede til 1927, og hvorigennem han deltog i The International Labor Conference i Washington 1919 og i Genua 1921
  • Medlem af Industriforeningens repræsentantskab fra 1912
  • Medlem af Industrirådet 1915-25
  • I en høj alder blev Vestesen i 1937 medlem af Akademiet for de tekniske Videnskaber

Vestesens videnskabelige udgivelser

Vestesens teoretisk-faglige viden fandt ikke blot anvendelse i hans egen virksomhed men nåede videre ud. Han udgav i tidens løb en række videnskabelige skrifter:

  • Overgang fra damp til vædske (1911)
  • Mættet damp og dråbe (1912)
  • Den kritiske tilstand (1917)
  • Produktet af tryk og volumen (1918)
  • Umættet damp og hyperkritisk tilstand (1922)
  • Elektrolyterne (1932)
  • Organiske forbindelser (1938)
  • Atomernes mekanik (1935)

Vestesens andre projekter

Skønt Vestesen i alle disse gøremål må have forpligtet sig i et tidkrævende arbejde, nåede han alligevel at udtrykke en levende interesse for lokale forhold, en interesse, der kombineredes med et politisk tilhørsforhold. I 1898 møder vi ham som stiller for Høegh-Guldberg og figurerende på Højres valgmandsliste. I byrådet havde han sæde fra 1903 til 1908, i 1909 var han medlem af forretningsudvalget for Landsudstillingen i Aarhus, og 1924-30 virkede han som formand for Det konservative Folkepartis amtsudvalg.

Medlem af eller byens repræsentant i...

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
  • Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. Bestil materiale

Links