Aarhus Gasværk
Aarhus Gasværk blev opført i 1855, da Aarhus skulle være med på moden i forhold til belysning. Gassen til disse lygter løb gennem nedgravede rør og blev leveret af Aarhus Gasværk. Gasværket blev placeret syd for byen ved gaden Grønland.
Fra tran- til gaslamper
Omkring år 1800 bestod den natlige belysning i Aarhus dels af lygterne fra de omkringgående vægtere, dels af lyset fra husenes vinduer, og dels af tre tranlamper. To af tranlamperne hang ved rådhusets dør, mens den tredje var anbragt ved Immervadbroen over åen som sikkerhedsforanstaltning.
Efterhånden forøgedes antallet af tranlamper, idet bystyret indførte en gadebelysning i egentlig forstand, betalt og forvaltet af byen. I 1837 var der 64 lamper, der tændtes i årets mørkeste måneder. I december 1852 besluttede bystyret at erstatte tranlamperne med gaslamper, hvilket indebar, at der skulle bygges et gasværk og nedlægges gasrør.
I januar 1853 undertegnede bystyret en kontrakt med Det Danske Gaskompagni, som fik eneret i 25 år på at levere gas til Aarhus. Gasværket blev placeret på østsiden af Spanien, umiddelbart foran den daværende kystlinje. Da der blev tændt for gassen i januar 1855, havde bystyret opstillet 164 gadelygter. Et net af gasrør var nedlagt i gaderne, og med en samlet længde af 9 km strakte rørnettet sig fra gasværket ud i det, som i nutiden er den inderste gamle bykerne.
Gasforbruget i Aarhus steg støt i takt med at byen voksede. Gaslamperne gav stabil og bekvem belysning på alle tidspunkter, inden- såvel som udendørs, og de blev efterspurgt fra mange sider. Den udvidede havn, den nye banegård, fabrikker, butikker, forlystelsessteder, private borgere og offentlige institutioner, eller i ét ord: samfundet, ønskede gaslamper.
Et kommunalt gasværk
Da den 25-årige koncession stod foran at udløbe, gik byrådet og gaskompagniet i forhandling om en ny aftale i maj-juni 1879. Parterne gik imidlertid fejl af hinanden, og da gaskompagniet til sidst accepterede alle byrådets krav om blandt andet en nedsættelse af gasprisen, var det for sent. I mellemtiden havde byrådet besluttet, at koncessionen ikke skulle fornyes efter udløbet til nytår 1880, og at der skulle opføre et konkurrerende kommunalt gasværk. Sådan kom det dog ikke til at gå. Med forretningsmanden Hans Broge som formidler lykkedes det byrådet og gaskompagniet at nå til enighed om en aftale, hvor kommunen købte det eksisterende gasværk.
Omkring år 1900 steg gasforbruget kraftigt. Aarhus voksede stærkt, og brugen af gas vandt frem i de lavere lag af befolkningen. Gasbelysning blev almindeligt i private hjem, og gas begyndte langsomt at fortrænge kul som brændsel i opvarmning og madlavning.
Gasværket blev udvidet og moderniseret i mange omgange, og nogle tal kan belyse denne udvikling. I 1905 var gasnettet 54 km langt, og i 1940 var dets længde vokset til 165 km. Gasrørene blev dog ikke kun længere, men også mere rummelige og holdbare. Fra 1880 til 1940 voksede gasværkets produktion fra 0,7 mill. m3 til 12,7 mill. m3.
Elektriciteten vinder frem
Alt imens gasværket voksede, skete der en afgørende ny udvikling i byens energiforsyning, da produktionen af elektricitet tog sin begyndelse. De første projekter til et elkraftværk kom fra privat side i 1890’erne, men de førte ikke til noget. I 1899 besluttede byrådet, at kommunen skulle opføre en elektrisk lys- og kraftstation. Elværket blev placeret umiddelbart ved siden af gasværket, og de to værker fik fælles administration og økonomi under det nye navn Aarhus Belysningsvæsen.
Elværkets kundekreds og produktion voksede stærkt i de følgende årtier, og værket blev moderniseret og udvidet over flere omgange. Stort set alle private hjem fik elektrisk belysning, strømmen fortrængte gassen fra den offentlige belysning, og i 1904 blev der indført elektrisk sporvognsdrift. Industrien gik ligeledes over til at bruge strøm som sin vigtigste energikilde.
1930'erne bragte to store forbedringer i udnyttelsen af elektricitet. Den første store forbedring bestod i, at elværket skiftede sin produktion fra jævnstrøm til vekselstrøm. Skiftet betød, at strøm kunne føres over meget længere afstande end før, og da mange elværker rundt omkring på samme tid ligeledes skiftede fra jævnstrøm til vekselstrøm, var vejen åbnet for, at elværket i Aarhus kunne indgå i et stadigt større forsyningsfællesskaber med andre byer og landsdele. Den anden store forbedring bestod i oprettelsen af fjernvarmenettet. Elværket begyndte at bruge overskudsvarmen fra dets strømproduktion til at opvarme vand, som derefter via et rørnet blev sendt gennem radiatorerne hos forbrugerne. Når vandet havde afgivet sin varme, løb det tilbage til elværket til fornyet opvarmning.
65.000 tons kul
Det samlede kompleks, som gasværket og elværket udgjorde, blev efterhånden stort. I 1880 havde gasværket et bebygget areal på 670 m2, og i 1940 havde de to værker tilsammen et bebygget areal på 12.189 m2. I det samme tidsrum voksede de to værkers totale areal fra 3.700 m2 til 50.400 m2. Deres samlede kulforbrug voksede fra 2.650 tons til 65.000 tons, og gasværkets beholderrumfang voksede fra 1.000 m3 til 90.000 m3. Tallene er omtrentlige, men de giver et indtryk af den ændring af dimensionerne, som fandt sted i løbet af 60 års perioden 1880-1940. De to værker blev en iøjnefaldende del af bybilledet med deres store hovedbygninger og høje rygende skorstene, kulbjergene, elværkets kilometerlange højspændingsledninger og gasværkets monumentale beholdere.
Under den tyske besættelse 1940-45 blev gas- og elværkskomplekset underkastet omfattende sikkerhedsforanstaltninger rettet mod eventuelle bombeangreb fra tyskersympatisører, administrationsbygningen fik indrettet indvendigt beskyttelsesrum og skadestue, og brandslukningsgrupper blev uddannet. Komplekset kom stort set uskadt gennem besættelsen. Bemærkelsesværdigt nok overlod tyskerne det til et dansk værn at beskytte gas- og elværkskomplekset, frem for selv at besætte det med soldater.
Under eksplosionen i et tysk skib den 4. juli 1944 blev gasbeholderen ved havnen ramt og gik i brand, men personalet og de frivillige hjælpere fik dæmpet trykket og slukket branden, inden der skete ulykker.
Midtkraft og Elsam
I efterkrigstiden mistede gassen langsomt betydning som energikilde, gasværket blev underskudsgivende, og i 1979 blev det nedlagt. På det tidspunkt var der omkring 36.000 kunder tilbage hos gasforsyningen, og ca. 8.000 af dem brugte kun gassen som strategisk reserve i forhold til eventuelle strømsvigt. Mens gassen blev udkonkurreret af strømmen, blev den lokale elforsyning opslugt af større organisationer.
I begyndelsen var det de lokale elkraftværker, som etablerede landsdelsdækkende forsyningsfællesskaber i form af selskaber, hvori de selv var andelshavere eller interessenter. Men efterhånden fik disse selskaber stadig flere selvstændige funktioner og overtog suverænitet fra de stiftende elværker, og med tiden fusionerede de forskellige selskaber med hinanden til endnu større geografiske enheder.
I 1939 blev en række lokale forsyningskontrakter samlet i én kontrakt mellem Aarhus Elværk, Gudenaacentralen ved Tange Sø opdæmningen og en række kraftværker i Midt- og Østjylland. Ved kontraktens udløb i 1949 blev den erstattet med et fællesejet selskab med de deltagende kraftværker som interessenter. Det nye selskab fik navnet Midtkraft I/S og trådte i funktion i 1951. Det overtog Aarhus Elværk fra kommunen og anvendte det i begyndelsen som den centrale energikilde.
I 1957 gik Midtkraft sammen med de øvrige landsdelsdækkende elkraftselskaber i Jylland og på Fyn om et fælles samarbejde kaldet Elsam. I 1960 begyndte Midtkraft at planlægge bygningen af et nyt stort kraftværk ved Studstrup, og i 1968 stod værket færdigt. Det blev kraftigt udvidet i 1980-85, og det overtog efterhånden en stor del af Aarhus Elværks opgaver. I 1994-95 blev Aarhus Elværk nedlagt.
Det gamle brændselsstof kul er på vej ud af billedet i Århus til fordel for drivhusgasneutrale energikilder, idet et stigende antal vindmøller er blevet anlagt siden 1990'erne, og Studstrupværket omlægger fra kul til træpiller, m.v.
Aarhus Gasværk på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Se også
Kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
- Ole Hyldtoft, Den lysende gas – Etableringen af det danske gassystem 1800-1890, Viborg 1994.
- Jørgen Fink, "Byens rum", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 7-76, især s. 23. Bestil materiale
- Bodil Olesen, "Byens mennesker", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 77-154, især s. 96-98. Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 189. Bestil materiale
- Henrik Fode, "Byens styre", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 209-363, især s. 321, s. 342 og s. 353. Bestil materiale
- Sigvard Preben Skov, "Bystyre 1837-1919", i: Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 2, København 1940, s. 298-345, især s. 314-315, s. 330 og s. 340-341. Bestil materiale
- Jens Clausen og Johan Richter (red.), Aarhus gennem tiderne, bd. 4, København 1941, s. 82-88. Bestil materiale
- Aarhus Gasværk, Aarhus Gasværk og dets 50-årige udvikling 1855-1880-1905, Århus 1905. Bestil materiale
- Franz Gierlev (red.), Aarhus Elektricitetsværk, Århus 1930 Bestil materiale
- Århus Belysningsvæsen, Århus Elværk 1901-1951, Århus 1951. Bestil materiale
- Norman V. Steenstrup, Fra grueild til gas: Gasværket i Århus 1855-1955, Århus 1955. Bestil materiale
- Midtkraft, Midtkrafts verden: Midtkraft fejrer jubilæum 1950-2000, Århus 2000. Bestil materiale
- Aarhus Elektricitetsværk, Regnskaber og beretninger 1901-6.Bestil materiale
- Århus Belysningsvæsen, Beretninger 1906-19, 1951-52. Bestil materiale
- Aaby Kommune, Aaby Kommunale værker 1913-1963, Åbyhøj 1963. Bestil materiale
- I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Jubilæumsskrift 1910-1960, Brabrand 1960. Bestil materiale
- I/S Brabrand Elektricitetsselskab, Det hvide lys: jubilæumsskrift 75 år 1910-1985, Århus 1985. Bestil materiale
- Bernhardt Jensen, "Da Jyllands hovedstad kom foran København: gaslygternes indtog i Århus", Demokraten 24.2.1974.
- Jan Knudsen, "Stadig færre bruger bygassen i Århus", Århus Stiftstidende 17.1.1979.
- Uffe Normand, "For 100 år siden så vi lyset", Århus Stiftstidende 17.2.2001.
- Uffe Normand, "Århus fulgte strømmen", Århus Stiftstidende 24.2.2001.
- Mogens Weinreich, "Lokalhistorie: Kollektive varme baseret på strøm", Jyllands-Posten JP Århus 25.10.2003.
- Erik Nørby, "Sol og vind skal give varme til århusianerne", Jyllands-Posten JP Århus 24.11.2009.
