Landsudstillingen i Aarhus
_1909.jpg)
_1909.jpg)
Landsudstillingen i Aarhus var en landsdækkende industri- og håndværksudstilling, der fandt sted i Aarhus fra den 18. maj til den 3. oktober 1909. Den store landsudstilling dækkede det dengang åbne område mellem havnen, midtbyen og Dalgas Avenue, i alt knap 39 hektar. Udstillingen var bemærkelsesværdig i flere henseender. Det var arkitekt Anton Rosen, der stod bag opførelsen, og den var fra begyndelsen udtænkt og opført som et samlet hele, hvilket ikke var almindeligt for datidens industriudstillinger. Bygningerne, gaderne og parkerne var anlagt i et harmonisk mønster, og arkitekturen skabte et stærkt enhedsindtryk. Med særudstillingerne som den eneste undtagelse var alle bygningerne opført af råt træ i antiklignende stil, hvidmalede og med gule tag. Heraf fik udstillingen tilnavnet "Den hvide By". Udstillingen var omkranset af byens røde mursten i nord, det blå hav i øst og de sommergrønne marker og skove i syd.
Mange erhverv repræsenteret
Udstillingen havde 1850 deltagere, og cirka halvdelen af dem tilhørte de to hovedafdelinger, håndværk & industri, respektive, maskiner og redskaber. Udstillingens øvrige afdelinger var landbrug, havebrug, skovbrug og fiskeri; kunst; hygiejne, idræt og turistvæsen; kommunale institutioner; statsinstitutioner; Vestindien, Færøerne og Grønland. Der var to særudstillinger, nemlig Stationsbyen og den byhistoriske udstilling. Geografisk var deltagerne fordelt mellem cirka 700 fra København, cirka 350 fra Aarhus og resten fra købssteder, småbyer og landdistrikter rundt om i Danmark. Ved udstillingens officielle åbning den 18. maj 1909 deltog kongefamilien, og komponist Carl Nielsen havde skrevet en særlig kantate til lejligheden.
Abessinierlejren
Et af de største tilløbsstykker i Den hvide By var ikke moderne teknik, men derimod en landsby af afrikanske stammefolk. Etiopierne, eller abessinierne som samtiden kaldte dem, kom til Den hvide By med en karavane på cirka 80 personer. I et hjørne af Den hvide By slog de sig ned i en autentisk landsby med palmetræer, hytter og værksteder - det var i hvert fald, hvad datidens presse kunne reportere. Landsbyen var åben for tilskuere til under 1 kr. Abessinierne tog gerne ind til Aarhus, hvor de vakte stor opsigt og gav anledning til megen skriveri i pressen.
- Se desuden Abessinierlejren på Landsudstillingen.
Halv million besøgende, men ...
Dernæst var udstillingen bemærkelsesværdig ved et paradoksalt forhold omkring dens økonomi. I pressen, i officielle taler og publikationer og i en del af historieskrivningen er udstillingen blevet hyldet som en milepæl i Aarhus’ udvikling. Ikke desto mindre blev udstillingen en økonomisk begmand for arrangørerne. Trods det ualmindeligt dårlige sommervejr i 1909 kom der omkring en halv million betalende gæster, hvilket var mere end forventet, og de samlede indtægter blev større end budgetteret. Men det var ikke nok til at rette op på det forhold, at udgiftsbudgettet blev overskredet med henved 50 %. De samlede omkostninger var budgetteret til 1,8 millioner kr., men blev næsten 2,7 millioner kr. Overskridelsen blev tilskrevet en manglende budgetstyring i forhold til arkitekter og håndværkere. I alt blev der et underskud på 280.000 kr. Det er sidenhen blevet anført, at hyldesten i pressen trods alt ikke var enstemmig, især ikke i København. Dagbladet Politiken gav landsudstillingen dårlig omtale forud for åbningen. Mange firmaer i København blev tvivlrådige og meldte sig først sent til udstillingen, hvilket skabte store uplanlagte udgifter til ekstra byggeri i sidste øjeblik inden åbningen.
I byrådet og Rigsdagen var der bred enighed om at støtte Landudstillingen. Staten bevilgede 150.000 kr., byen gav 300.000 kr., og grosserer Christian Gøtzsche Filtenborg donerede 30.000 kr. En lang række firmaer, næringsdrivende og privatpersoner i Aarhus havde tilsammen rejst en garantisum på knap 300.000 kr., og de måtte dække underskuddet. Forventningen om en stor kundetilstrømning fik næringsdrivende i Aarhus midtby til at investere for lånte penge. Da det viste sig, at Den hvide By tværtimod drænede midtbyen for købekraft, måtte flere forretninger lukke. Hårdest ramt blev restauranter og handlende. Omvendt var Den hvide By en god forretning for håndværkere, hoteller, hyrevognsejere og sporvejene.
Forløber for Den Gamle By
Til landsudstillingens blivende resultater hører, at den byhistoriske udstilling dannede baggrund for oprettelsen af Den Gamle By, og at stationsbyen fik en vis indflydelse på dansk arkitektur. Et stort antal tilrejsende dansk-amerikanere deltog i landsudstillingen, og dette blev forløberen for de årlige dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker. Af Den hvide By er der kun bevaret enkelte dele, langt det meste endte som almindeligt tømmer. Pavillonen, som rummede Politikens trykkeri, blev flyttet til Nordsjælland. I oktober 2009 blev den i genopført og restaureret stand indviet som ekstra indgang til Den Gamle By i Aarhus. Ved genopførelsen er der anvendt omtrent 80 % originale materialer.
Lotteri om Marselisvillaer
Den Københavnske arkitekt Egil Fischer vandt arkitektkonkurrencen om at opføre de såkaldte mønstervillaer på Marselisvej. Disse villaer skulle være tilgængelige under Landsudstillingen, da de var præmier i et lotteri og kunne vindes af publikum. Der var tre udtrækninger hver med masser af præmier på Landsudstillingen. I hver trækning fulgte der med det sidst udtrukne nummer en præmie på en villa med. Tre ejendomme blev udloddet som præmie, hvoraf to af dem var bygget sammen til et dobbelthus. Det var ejendommene i nr. 3, nr. 5 og nr. 7 på Marselisvej, der blev udloddet som præmier. To af villaerne havde en værdi på 11.000 kr. og en grundprioritet på 6000 kr., mens den sidste villa havde en værdi på 14.000 kr. og en grundprioritet på 7500 kr. Det vides ikke med sikkerhed, hvem de tre heldige vindere af villaerne var. I Aarhus Stiftstidendes udgaver fra de dage, udtrækningerne fandt sted, nævnes de ikke ved navn, da kun lotterinummeret oplyses. Men Aarhus Vejviser fra 1911 anfører tømrermester R.A. Koch som beboer i nr. 3 på Marselisvej, mens inspektør Kibech boede i nr. 5 og folketingsmedlem F.F. Samuelsen boede i nr. 7, i alt fald i år 1911. Men det kan ikke vides med sikkerhed, at de var vinderne af villaerne i år 1909. I år 1910 står Kibech også som ejer af den ene villa og F.F. Samuelsen som ejer af en af de andre.
Restauranten Varna blev opført lige i tide til Landsudstillingens åbning. Varna og Skansepalæet er sammen med mønstervillaerne på Marselisvej de eneste fysiske levn, som man kender til, der er blevet stående efter Landsudstillingen.
Eftertidens meninger
Blandt historikere er der ikke enighed om Landsudstillingens mulige langtidsvirkninger. Johan Bender ser udstillingen som et vigtigt led i udviklingen af Aarhus til Jyllands hovedby, både økonomisk og identitetsmæssigt. Landsudstillingen understregede byens førerstilling i Jylland, og dette var en del af baggrunden for beslutningen nogle år senere om at etablere provinsens første universitet i Aarhus og ikke i Viborg. Derimod har Erik Korr Johansen anført, at Aarhus’ økonomisk udvikling tabte fart i årtierne efter 1910, at Aarhus efter 1910 mistede sit relative forspring i befolkningstilvækst over for andre købstæder, og at Aarhus' forrangstilling allerede var blevet fastslået før 1910 ved eksempelvis jernbaneføringen og placeringen af en række store institutioner.
Motiverne til at afholde Landsudstillingen i 1909 er blevet udlagt forskelligt. Ifølge Erik Korr Johansen havde industrien i reklameannoncernes tidsalder mistet en del af interessen for store udstillinger, og i stedet var det håndværkerne, som udgjorde den drivende kraft i Landudstillingen. Johan Bender fremhæver den tværpolitiske enighed om landsudstillingen og dannelsen af en aarhusiansk historisk bevidsthed og identitet. Jens Engberg betragter Landsudstillingen som et led i den politiske og organisatoriske samling af byerhvervenes arbejdsgivere omkring år 1900. Bankerne, industrien, handelen og håndværket søgte sammen i en fælles front imod fagbevægelsen, Socialdemokratiet og brugsforeningerne. Den hvide By var et prestigerigt projekt, som byerhvervenes arbejdsgivere på tværs af deres indbyrdes modsætninger kunne være fælles om at arrangere. Sådan kan landsudstillingen i Aarhus 1909 betragtes fra mange synsvinkler, men ét er alle enige om, nemlig at Den hvide By var et mægtigt skue så længe den varede.
En moderne virtuel rekonstruktion
Forskningscentret Dansk Center for Byhistorie skabte i hundredåret for udstillingen i 2009 en digital rekonstruktion af udstillingsarealet. Modellen er en 3D-model med indlagte mundtlige beretninger, kildetekster, formidlingstekster og fotografier. Man kan også bevæge sig rundt i modellen. Modellen kan ses på hjemmesiden Den Digitale Byport.
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
- Jens Engberg, "Byen under forvandling. Århus 1850-1900", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 141-210. Bestil materiale
- Jens Christiansen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan m.fl., Århus Bys Historie fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290. Bestil materiale
- J. Bergsøe, Beretning om Landsudstillingen i Aarhus 1909, Århus 1913 Bestil materiale
- Erik Korr Johansen, "Landsudstillingen 1909 – 75 år efter", Århus-Årbog 1984, s. 81-91.
- Johan Bender, Hurra for Århus! Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra, Århus 2008. Bestil materiale
- Jens Kaiser, "Pavillonens lange rejse", Jyllands-Posten JP Århus, 24.10.2009.
- Ib Asmussen, "Pavillon med løgkuppel", Jyllands-Posten Ejendomsavisen, 8.11.2009.
- Aarhus Vejviser 1911
- Minejendom.net - under Marselisvej
Henvisninger
- Læs mere om Dansk-amerikanske møder i Rebild Bakker (Rebildfesten) på Wikipedia
