Naturhistorisk Museum
Naturhistorisk Museum blev stiftet i 1921. I 1941 flyttede museet ind i sine nuværende bygninger i på Wilhelm Meyers Allé i Universitetsparken.
Naturhistorisk Museum i 1800-tallet
Allerede tilbage i 1838 bliver et Naturhistorisk Museum nævnt i Aarhus. Anledningen var at museet fik to kvistværelser på katedralskolen. Ved samme lejlighed blev skolens naturalsamling optaget i museets samling. I 1850 kunne kan i Katedralskolens Program læse at samlingen bestod af: ”En betydelig Samling af Conchylier, slebne Stene, anatomiske Præparater m.m.”
Bag samlingens stod et selskab med medlemmerne justitsråd og stiftsphysicus dr. Willemoes, overlærer Fleischer, apoteker J. Køster, apoteker Reddelien og dr. med. & chir. Hübertz. De fem fik gennem donationer og indkøb oparbejdet en samling, som blev opstillet på Katedralskolen. Da der i 1850 ikke længere var nogen af selskabets medlemmer tilbage i byen, overgik samlingen til Katedralskolen.
Om denne samling senere er blevet en del af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, der blev oprettet i 1911 er usikkert.
Til kamp for et universitet
I januar 1919 modtog byrådet en anmodning fra ”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland” om, kommunen ville påtage sig opbevaringen af en zoologisk samling. En del af samlingen var blevet skænket af ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, for at indgå i kampen for at få et universitet til byen. Den anden del af samlingen var blevet indkøbt af foreningen selv i Tyskland gennem midler doneret af direktør for Aarhus Oliefabrik Martin Frederik Lausen.
Museum på skoleloftet
Da universitetet endnu ikke var en realitet, blev samlingen midlertidigt opbevaret i frimuererlogen i Christiansgade, men udvalget håbede at samlingen nu kunne udstilles i Rådhussalen. Anmodningen blev afvist, og i stedet blev det pålagt skoleudvalget at finde en placering til samlingen.
Samtidigt med forhandlingerne var Læssøesgades Skole under opførelse, og det var på skolens loft, at skoleudvalget fandt plads til samlingen. Samlingen blev nu til Naturhistorisk Museum og en ny bestyrelse blev oprettet. Den nye bestyrelse kom til at bestå af lektor Viggo Rasmussen Møller (1879-1962) og en anden fra ”Forretningsudvalget for Oprettelse af et Universitet i Jylland”, J.K Findal og Valdemar Sigfred Knudsen (1879-1962) fra ”Naturhistorisk Forening for Jylland”, samt overlærer Christen Jensen Mousten fra byrådet.
Museet var fra første færd en selvejende institution. De første syv år var byrådet med til at medfinansiere Naturhistorisk Museum gennem posten ”Forarbejderne til et Universitet i Jylland”. Først i 1928 fik museet sin egen post på byrådets budget, og her trådte også staten til med driftstilskud. Den offentlige adgang til museet på skolens loft var temmelig begrænset, hvorfor bestyrelsen og ledelsen kæmpede hårdt for at få sine egne bygninger.
Universitetet og museet
Da museet var blevet til under kampen for at få et universitet til byen, var det også naturligt at museets nye placering skulle være i Universitetsparken. På den måde kunne universitetets studerende let benyttet museet til zoologiske studier. Der var dog medlemmer af byrådet som anså en placering i universitetsparken som for afsides, og også borgmester H.P Christensen havde gerne set en mere central beliggenhed. Den konservative Jens Peter Nielsen Siig frygtede også, at folk ville ”faa det Indtryk, at Museet var en Del af Universitetet og ikke noget for almindelige Mennesker”[1].
På trods af forbeholdene var det i universitetsparken, at museet i maj 1941 endeligt kunne slå dørene op for deres egen bygning. Bygningen blev ligesom universitets bygninger tegnet af C.F. Møller. Museet var i januar 1939 blevet bevilliget 80.000 kr. af byrådet til anskaffelse af inventar til det nye museum, og den nyudnævnte inspektør Thamdrup kunne ved åbningen udtale til Aarhus Amtstidende, at museet var: ”det mest moderne udenfor De forenede Stater”. 150 gæster havde fået indbydelse til den formelle åbning, der blev efterfulgt af en middag i Aarhus-Hallen. Dr. Thamdrups vision med museet var et museum, som henvendte sig til alle lige fra landmanden og fiskeren til bygningshåndværkeren.
Samtidig med flytningen var der også ændringer i ledelsen. Lektor Viggo Rasmussen Møller (1879-1962) trak sig som direktør for til gengæld at afløse lektor Mousten på formandsposten i bestyrelsen. Ny direktør for Naturhistorisk Museum blev dr. phil. H.M. Thamdrup.
Universitet havde på dette tidspunkt endnu ikke en naturvidenskabelig afdeling, og museet blev derfor også indrettet med en selvstændig videnskabelig afdeling, som var helt adskilt fra museet. Her kunne videnskabsfolk med interesse for naturvidenskab få en laboratoriumplads.
Afrikansk jagtekspedition
Udstillingen var bygget op om naturtro dioramaer med træer, jordbund, sten og blade. Baggrundene blev udført af museets tegner Preben Gross, mens det var den nys indhentede konservator K.E. Jakobsen, der stod for opstillinger af dyrene. Dyrene var blevet udstoppet ved først at bygge en ”krop” af ler op omkring skellet for derefter at tage gipsafstøbning af ”kroppen”, der igen kunne betrækkes med pels, skind eller fjer. Ved mere eksotiske dyr, som den afdøde søelefant Samson fra Aarhus Zoologiske Have, kunne man på denne måde udstille både dyret og skelettet.
I museets første år i Universitetsparken stammede de fleste dyr fra den eksisterende samling, men museet modtog også løbende nye. Enten gennem donationer eller gennem aktiv indsamling. I 1947 fandt den største samlede udvidelse sted, da konservator Jakobsen deltog i en jagtekspedition ledet af greve til Egeskov overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille. Turen gik til Østafrika, og her blev blandt andet ”indsamlet” løver, sjakaler, gazeller, hyæner og zebraer. Resultatet af grevens og konservatorens Afrika-ekspedition kan stadig ses i museets Afrika-dioramaer. I dag indsamles der dog ikke længere dyr gennem jagtekspeditioner.
Jakobsen stod også bag Naturhistorisk Museums kendte afstøbning af en læderskildpadde, som i dag pryder museets indgangsparti. Skildpadden, der ellers normalt holder til under varmere himmelstrøg, blev i oktober 1951 fanget levende af en fiskekutter i Nordsøen og efterfølgende skænket til museet. Inden skildpadden blev konserveret, blev den udstillet foran hovedindgangen, hvilket trak 22.000 gæster til museet på én weekend.
Udvikling og udvidelser
Det var ikke kun indenfor naturtro dioramaer, at museet trak publikum til. Indenfor museets første 25 år i Universitetsparken afholdte museet omkring 45 specialudstillinger, mens 50 års jubilæet i 1991 blev fejret med den endelige indvielse af den permanente udstilling ”Danmarkshallen”.
Derudover har museet en lang tradition med at afholde efterårsferiearrangementer. Gennem mange år foregik disse arrangementer i samarbejde med Århus Stiftstidende. Museet har også søgt at følge med den teknologiske udvikling. Fra 1947 kunne museet flere søndage – og senere også lørdage - fremvise små korte naturfilm. I 1949-1950 overværede omkring 20.000 gæster en sådan filmfremvisning, mens dette tal i sæsonen 1957-1958 var vokset til 40.000. Fjernsynets fremtog i 1960’erne dæmpede dog publikums interesse for kortfilmene. I 1952 blev båndoptagere en del af museets formidling og i 1956 tog museet skridtet videre og tog radio-omvisninger i brug.
I 1965 blev museet udvidet, og i 1975 blev udstillingsarealet udvidet, så det i alt var på 2500 kvadratmeter.
Ultimo 2014 lå museet i forhandlinger omkring en eventuel flyttelse af museet til Mølleparken, hvor hovedbiblioteket, snarligt flytter til Dokk1.
Kilder og litteratur
- Aarhus Byråds Forhandlinger 22.01.1920, 12.02.1920, 06.01.1921, 19.11.1936, 26.01.1939, 27.04.1939
- Aarhus Amtstidende 10.05.1941, 12.05.1941, 08.11.1945,
- Århus Stiftstidende 05.03.1982, 05.08.1982, 08.05.1991
- Katedralskolens Program 1850
- Landemodes-Acter 1838, 46.0, 17.03.1838
- H.M. Thamdrup, Naturhistorisk Museum – 25 år i eget hus, Natura Jutlandica, 1966
- SejrsSedler.dk
Noter
- ↑ Byrådsforhandling: 19.11.1936
