Christian Frederik Møller (1898-1988)

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra C.F. Møller)

Christian Frederik Møller (født den 31. oktober 1898 i Skanderborg, død den 5. november 1988 i Aarhus) var arkitekt og kgl. bygningsinspektør. Møller var desuden professor og rektor ved Arkitektskolen Aarhus 1965-69. Han ligger begravet på Vestre Kirkegård i Aarhus. Ofte blot benævnt "C.F. Møller".

Søn af amtsvejinspektør Valdemar Møller og Nielssine Dalby. Gift den 15. november 1928 med Bodil Marie Jacobsen (1904-1996).

Under sin uddannelsestid blev han tilknyttet Axel Høeg-Hansens tegnestue og læste en årrække også ved Kunstakademiet i København. I samarbejde med en kompagnon i København, Kay Fisker, vandt han i starten af 1930'erne en arkitektkonkurrence om en udvidelse til Århus Kommunehospital og Aarhus Universitet. Dette førte til at Møller flyttede tilbage til Aarhus for at involvere sig i Universitetets opførelse. Frem til sin død i 1988 fortsatte han som universitetets arkitekt.

C.F. Møllers Tegnestue var endvidere ansvarlig for adskillige bygninger i Aarhus' indre by og i særdeleshed store dele af området langs Ringgaden fra Paludan-Müllers Vej til Viborgvej. Fra 1953 til 1968 var han kgl. bygningsinspektør, og i 1965 blev han professor og rektor ved Arkitektskolen i Aarhus.

Ukomplet liste over C.F. Møllers Tegnestues bygninger

Christian Frederik Møller på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=107924

Litteratur og kilder