Skovvejen 9

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk
Skovvejen hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Skovvejen 9, der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod Skovvejen og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod Østbanegården, Aarhus Ø og Aarhus Lystbådehavn. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester H.H. Mortensen og glarmester O. Skau. Arkitekterne bag var Kay Fisker og C.F. Møller. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945.

Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 9 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

I marts 1935 anmodede murermester H.H. Mortensen og glarmester O. Skau om tilladelse til at rive den bygning ned, der indtil da havde stået på matriklen, hvor Skovvejen 9 ligger i dag. Mortensen og Skau ønskede at erstatte den lille enetages forhus og sidehus med et grundmuret, papdækket våningshus (beboelseshus). Ejendommen skulle have fem etager med en tagetage og kælderetage til husbrug. Der skulle desuden være værelser under loftet. Byggeriet blev godkendt af bygningskommissionen i april samme år. I maj 1935 indrettede man et centralvarmeværk med lokalt kedelanlæg i ejendommen og i 1943 opførte man en skorsten på ejendommen. I 1945 blev tagetagen bygget om således, at tagetagen blev udvidet og værelserne blev lavet om til lejligheder.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Skovvejen blev oprindeligt kaldt ”Vejen til Grenaa” eller ”Grenaa Landevej” og gik tidligere fra Mejlgades port og langs kysten neden for Risskov. Vejen blev omlagt i 1800-tallet og blev forbundet med Kystvejen, da den blev anlagt i 1870’erne. Skovvejen var således ganske tidligt en vigtig indfaldsvej til byen.

Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt husnummersystem, som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 9 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 45. Ved opførelsen af den nye ejendom i 1935 var adressen altså netop blevet ændret til nr. 9.

Før opførelsen af den nuværende etageejendom på Skovvejen 9 lå der en ejendom, som bestod af et forhus, en sidebygning og et baghus, der alle havde én etage. Byggeriet var, frem til murermester Mortensens og glarmester Skaus overtagelse af matriklen, ejet af Mejeriejer Poul Kallerup Sloth. Hvornår denne ejendom blev opført er usikkert, men af matrikelkort over byen fremgår det, at bygningen i hvert fald fandtes på matriklen i 1876. I ejendommen boede der få personer ad gangen. Disse drev alle håndværks-og småerhverv. Der boede blandt andet slagtere, jernstøbere, vognmænd, møbelsnedkere og arbejdsmænd.

Matriklen var i løbet af 1800-tallet stort set ubebygget, og man begyndte først for alvor at opføre ejendomme på området i 1890’erne. Den forhenværende enetages ejendom var derfor formodentligt den første ejendom på adressen.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet la der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til. I 1909 rykkede A.F. Olesen sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik.

Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens E.A. Sørensens autoværksted og Aarhus Skibs-Smedie (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå Pihl's Auto ApS i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo.

I 1991 blev det besluttet, at hele gården ved Skovvej 9 skulle ryddes. Det betød at adressens automekanikere var nødt til at flytte ud. Året efter viste boringer i området, at jorden omkring Skovvejen 9 var forurenet af olie, der blandt andet var lækket fra en benzintank på nabogrunden, hvor Skandinavisk Motor Co. havde ligget i 20 år. Man mente, at det drejede sig om flere tusinde liter benzin og olie, der var sivet ned i jorden.

Arkitektonisk beskrivelse

Ejendommen er en 6-etages, 5-fags rødstensbygning med paptag. Fremspringende altaner fra 2. til 5. etage udført som en tidstypisk karnapaltan. Indbyggede altaner på 6. etage. Post i portfag delvis udført med afvisere i granit. Sokkel udført i granit. Bygningen har nye, hvidmalede, 2-, 3- og 4-fags vinduer samt tilsvarende altandøre; dog en enkelt, nyere altandøre på 4. etage. Oprindeligt, lakeret indgangsparti og dør med glasrude og sidepartier. Oprindelige, hvidmalede, 3-fags kælder-vinduer. Den arkitektoniske kvalitet: middel. Den bygningsmæssige tilstand: middel. Samhørighed med omgivelserne: dårlig. Omgivelsernes helhedskarakter: middel. Kvalitetsgruppe III.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra SkansepalæetStrandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Skovvejen 9 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Skovvejen 9

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Skovvejen 9 en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Nørre-Stenbro og Skovvejskvarteret Århus, 1988
  • Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012)
  • Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
  • Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, Skovvejen 9
  • Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
  • Aarhus Kommunes byggesagsarkiv, Minejendom, Skovvejen 9
  • Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
  • AarhusWiki, Skovvejen, Skovvejen - AarhusWiki
  • Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9
  • Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Skovvejen 9-17