Kay Fisker (1893-1965)
Kay Fisker (født den 14. februar 1893, død den 21. juni 1965) var arkitekt og professor ved Kunstakademiet.
Kay Fisker blev uddannet ved Kunstakademiet i København i 1909. Herefter var han ansat hos forskellige arkitekter, blandt andet Hack Kampmann.
Kay Fisker arbejdede blandt andet sammen med C.F. Møller og Povl Stegmann. Fisker har været involveret i byggerier i hele landet. I Aarhus var han med til at tegnet Aarhus Universitet i 1932-1943 og udvidelsen af Aarhus Kommunehospital fra 1931-35.
I 1920 blev Fisker ansat som lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han var professor fra 1936-1963. Han var leder af skolens undervisning om boligbyggeri og har derfor påvirket mange senere arkitekter.
Fisker var redaktør på tidsskriftet Arkitekten i 1920’erne, hvori han skrev mange artikler. Han skrev også en del bøger om arkitektur. I 1926 modtog han Eckersbergs Medalje og i 1947 C.F. Hansen Medaljen for Aarhus Universitet.
Bygninger i Aarhus
- Århus Kommunehospital sammen med Povl Stegmann og senere C.F. Møller
- Radiumstationen
- Aarhus Universitet sammen med Povl Stegmann og senere C.F. Møller
- Boligbyggeri på Marselisborg Boulevard
- Boligbyggeri på Skovvejen