Strandvejen

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Hads Herreds Vej / Strandvejen set mod nord med Aarhus by i baggrunden. Midt i billedets horisont skimtes Skt. Pauls Kirkes tårne. Foto omkring 1898

Strandvejen (el. Strandvej) er en vej der strækker sig fra bydelen Frederiksbjerg til skovområdet Marselis i den sydlige del af Aarhus. Vejen er en fortsættelse af gaden Spanien fra Jægergårdsgade og sydover til Marselisborgskovene, hvor den fortsætter til Ørneredevej nær Hotel Helnan Marselis.

Bebyggelserne langs Strandvejen er hovedsagligt lokaliseret på vejens vestlige side. Østsidens bebyggelse er mere spredt og udgøres af forholdsvis lave bygninger orienteret mod havneområdet. Langs den nordøstlige side er der opsat en mur ind mod Sydhavnen og i forlængelse deraf et træplankeværk, som længere mod syd afløses af træbeplantning. Ud for Chr. Filtenborgs Plads ligger det store, rekreative område kendt som Tangkrogen, og ikke langt derfra ligger Marselisborg Lystbådehavn.

Baggrundshistorie

I mange århundreder lå der langs kysten syd for Aarhus en lille, primitiv vej. Vejen, som gik igennem private herregårdsjorde, blev i starten af 1800-tallet omtalt som "Norsminde Landevej". I 1845-46 blev denne vej nyanlagt, udvidet og omdøbt til Hads Herreds Vej. I år 1900-01 gennemgik vejen endnu en fornyelse og blev udvidet hen til Carl Nielsens Vej, så vejen også bestod af en spadsere-, cykel- og ridesti samt en kørebane. Ved samme lejlighed blev vejen omdøbt til Strandvejen.

I 1896 købte Aarhus Kommune Marselisborg Gods, og i 1899 blev godsets tilhørende jord og skov indlemmet under kommunen. Det indbefattede blandt andet Marselisborgskovene. Indlemmelsen åbnede op for jordudstykning langs kysten, og private og store villaer begyndte, inden for en kort årrække, at skyde op som følge deraf. Strandvejens nye beboere talte blandt andre prominente aarhuspersonligheder som Frederik Lausen, Hack Kampmann og Christian Gøtzsche Filtenborg.

I 1915 blev Strandvejen forlænget, så den nu gik hen til Oddervej, og igen i 1939-40 blev vejen forlænget ud til Varna. Ved samme lejlighed blev ridestien droppet til fordel for en udvidelse af cykelstien, der blev anlagt fortov, og kørebanen blev udvidet.

Transport til Marselisborgskovene foregik indtil 1938 dog ofte over vandet med skovbådene Turisten og Marselisborg.

I 1978-79 blev vejen senest omlagt som følge af Marselis Boulevards underføring.

Ejendomme og bygningsværker

Se også

Strandvejen på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2357

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Den nordlige del af Strandvejen er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

  • Århus – Dengang og nu, Århus byhistorisk Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1972
  • Frederiksbjerg Øst. Århus Registrant. Magistratens 2. Afdeling 1979
  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018