Tangkrogen

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Badeliv ved Tangkrogen 1963. Fotograf: Børge Venge
Tangkrogen opstod med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn, som påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer.

Allerede inden havnens anlæggelse forudså byrådet, at der ville opstå problemer. Områdets beboerne var i forvejen så stærkt plagede af stanken af rådnet tang på varme sommerdage, at de opgav at have vinduerne åbne. Problemet var især, at tangen blev fanget og lå i meterhøje lag i fordybninger, der var dannet efter fjernelse af grus og ral fra stranden. Det kunne kun blive værre, når området blev afgrænset mod nord af den nye havn, hvis sydgrænse gik, hvor Sumatravej nu er. Stanken gjorde det vanskeligt at afsætte de omkringliggende villagrunde, og da det blev vedtaget at afholde landsudstilling i området, fik byrådet en ekstra motivation for at løse problemet.

Indsatsen koncentreredes fra starten om at fylde hullerne i stranden op og fjerne tangen. Snart begyndte man også at udvide området for at reducere vinklen. I 1909 blev Tangkrogens areal udvidet med ca. 0,25 hektar for at indgå i Landsudstillingen. Et stykke af kystlinjen blev flyttet 23 meter længere ud i havet ved at påfylde jord fra det øvrige udstillingsterræn og dæksand fra grusgrave og stranden længere mod syd.

Fra at fjerne tangen med håndkraft gik man i 1913 over til at benytte en 2,7 m bred rive, som blev trukket af et spand heste og styret bagfra af en mand. Året efter fik man konstrueret en elektrisk drevet rive, som blev anvendt i flere år herefter. Tangen blev tørret og solgt til gødning og dækmateriale mv.

Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge
Selvom tiltagene nok bidrog til at minimere problemet, blev tangen ved med at drive ind og skabe lugtproblemer. Men hvor tangen var en kilde til stadige spekulationer og udgifter for byrådet, fremkaldte lugten af rådden tang helt andre associationer hos den 8-årige Orla Muld, der i 1918 boede i Dalgas Avenue:

så afsted, lokket af pålandsvindens medførte herlige duft af rådden tang og saltvand.

Faste tangmure fulgte kysten lige fra molen til på den anden side skovbådenes anløbsbro. Småbølger slikkede slugter ind i tangen, og det var en prøve på mandsmod at springe over kløfterne fra vold til vold, hvor de var bredest og vandets dybest.1

Tangkrogen fik sit navn omkring 1929. Omtrent på samme tid opstod de første visioner om, at den med tiden kunne udvikle sig til en attraktiv plads. Opfyldningerne fortsattes i årene efter, og Tangkrogen rummer fx bygningsafgravninger og sand fra Egå samt jord fra Amtmandstoften og udgravningen af Aarhus Oliefabriks nye tunnelanlæg. I 1936-37 blev området udjævnet og tilsået.


Fra bade- og tumleplads til moderne eventområde

Dampskibene, som sejlede langs kysten fra 1800-tallets slutning til starten af 1940'erne, havde anløbsbro ved Chr. Filtenborgs Plads. Tæt derved blev Søndre Badeanstalt etableret i 1905. Den blev nedlagt i 1950'erne, hvor bugtens vand var så forurenet, at det ikke var tilrådeligt at bade i det.

Under krigen brugte tyske pionertropper Tangkrogen til at øve landgangsforsøg. Området blev spærret af med pigtråd, der blev opført barakker, og de efterhånden mange, der brugte stranden, måtte finde andre steder at solbade.

Efter krigen blev stranden i stigende omfang benyttet som ophalingsplads for fiskerbåde, og Strandvejens Bådelaug blev dannet.

I 1946 blev der indrettet en 4.400 m2 stor ”tumleplads” med boldbaner til "byens foreningsløse ungdom". Pladsen blev flittigt benyttet. Den blev senere udvidet og blev fra starten af 50'erne også benyttet af skolerne.

Tangkrogens beliggenhed har i mange år gjort den til et populært sted at afholde arrangementer. Den blev fra begyndelsen af 1960'erne udlejet til omrejsende cirkus og er senere blevet benyttet til en mangfoldighed af forskellige arrangementer fra kvindeløb til kræmmermarked. Forløberen for Grøn Koncert, Muskelsvindfondens Tangkrogsfestivaller, som blev afholdt fra 1977-81, var blandt de første store med 10.000 gæster det første år.

Tangkrogen har også været brugt som aflæsningsplads for sne fra byens gader og veje.

Marselisborg Lystbådehavn blev anlagt og fælledens areal fordoblet til 148.000 m2 som led i den plan, der blev lagt for Tangkrogsområdet i 1984. Det satte for alvor skub i udviklingen til moderne eventområde. Men de store arrangementer sled på græsset, og fælleden mudrede hurtigt til i regnvejr. Det problem blev løst med renoveringen i 2008-09, hvor der blandt andet blev anlagt en stor central grusplads til tunge arrangementer.

Der er i slutningen af 2015 fremlagt en helhedsplan for Tangkrogen, som betyder, at Marselisborg Renseværk flyttes, og eventområdet udvides ind på området, hvor renseværket blev anlagt i midten af 1960'erne.

Kilder og litteratur

1.Orla Muld: Var det nu så sjovt at være lille? Erindringer fra min barndomsby, Forlaget Aros 1979 ” s.46-47

  • Mogens Weinreich: "Der slides hårdt på Tangkrogen" i Jyllands-Posten Aarhus 30-06-2000
  • Referat fra møde i Aarhus Byråd, onsdag 18. november 2015, COWI: Forslag til skitse til helhedsplan for Tangkrogen, marts 2015
  • Tillæg til Århus Byråds Forhandlinger: 1.april 1907 – 31.marts 1908; 1.april 1909-31.marts 1910 s.121-122; 1.april 1913-31.marts 1914 s.192; 1.april 1935-31.marts 1936 s.9-10; 1.april 1936-31.marts 1937 s.15; 1.april 1940-31.marts 1941 s.92; 1.april 1946-31.marts 1947 s.616; 1.april 1948-31.marts 1949 s.825; 1.april 1949-31.marts 1950 s.827 samt 1.april 1951-31.marts 1952 s.650 og Århus Kommunes Beretning: 1962/63 s.175 og 1963/64 s.176
  • Uddrag fra byrådsmødet den 7. november 1929 - side 1 (J. Nr. 499-1929)
  • Århus byråds forhandlinger 5. januar 1905
  • Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 288-1907), Uddrag fra byrådsmødet den 29. august 1907 - side 11; (J. Nr. 204-1915), Uddrag fra byrådsmødet den 9. september 1915 s. 2
  • Aarhus Stifts-Tidende 4.juni 1902 s.1
  • Aarhus under besættelsen, red. Georg Andrésen, Forlaget Aros 1943 s.42