Amtmandstoften

Fra AarhusWiki

Amtmandstoften er et tidligere navn for området mellem Sønder Allé, Fredensgade og Ny Banegårdsgade, hvor rutebilstationen ligger i dag. Det var oprindeligt en lille lund, der i 1827 var blevet beplantet med træer.

Navnets historie kommer sig af, at man havde planer om at anlægge en amtmandsbolig på toften til stiftamtmand Jens Andreas Graah (1787-1873). Da han flyttede til byen, lejede han først Jægergården, men han ikke ønskede at bo tættere på byen og udså sig området, der begyndte at blive kaldt Amtmandstoften. Det var dog aldrig noget egentligt, officielt navn på området.

Planen om amtmandsboligen blev dog ikke realiseret, selvom Aarhus Byråd solgte grunden til Graah for 1000 rigsdaler. Han ejede dog grunden i nogle få år, og navnet "Amtmandstoften" hang ved til langt op i 1900-tallet.

I 1872 solgte Aarhus Kommune Amtmandstoften til Statsbanerne, træerne blev fældet og banespor til en gods- og rangerbanegård blev anlagt. Den nuværende rutebilstation blev åbnet her i 1930.

Litteratur

  • Kurt Lundskov (red): Jægergården - fra landsted til byhus.2001. Artikel af Kenn Tarbensen
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. 1960