Fredensgade

Indlæser kort...

{"minzoom":false,"maxzoom":false,"mappingservice":"leaflet","width":"378px","height":"200px","centre":false,"title":"","label":"","icon":"","lines":[{"text":"\u003Cb\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFredensgade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/b\u003E\u003Cdiv class=\"mw-parser-output\"\u003E\u003Cp\u003EFra Fredens Torv til Ny Baneg\u00e5rdsgade\n\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E","title":"Fredensgade\n","link":"","strokeColor":"red","strokeOpacity":"0.40","strokeWeight":"10","pos":[{"lat":56.151519895742744,"lon":10.207763470252619},{"lat":56.15357674456364,"lon":10.209072870314596}]}],"polygons":[],"circles":[],"rectangles":[],"copycoords":false,"static":false,"zoom":15,"defzoom":14,"layers":["OpenStreetMap"],"image layers":[],"overlays":[],"resizable":false,"fullscreen":false,"scrollwheelzoom":true,"cluster":false,"clustermaxzoom":20,"clusterzoomonclick":true,"clustermaxradius":80,"clusterspiderfy":true,"geojson":"","clicktarget":"","imageLayers":[],"locations":[],"imageoverlays":null}

Fredensgade set mod nord. 1892.
Foto: Den Gamle By

Fredensgade er en gade der ligger centralt i den indre by. Gaden ligger mellem Fredens Torv og Rosenkrantzgade og ender i en sydvestlige retning med at blive til Ny Banegårdsgade. Østergade er sidegade og Sønder Allé krydser Fredensgade.

Fredensgade blev anlagt og navngivet i 1850 i lighed med Fredens Torv, med henvisning til Treårskrigen.

For at fremme udbygning af gaden blev de bygninger, der opførtes langs den nyanlagte gade, fritaget for såvel bygningsskat som kommuneafgifter i 10 år. Da jernbanen blev anlagt i 1862, steg trafikken betydeligt, fordi gaden var en del af forbindelsen mellem den indre handelsby og den nye banegård.

Trafikken gennem gaden dalede igen, da Skt. Clemensbro i 1884 blev åbnet for færdsel. Bebyggelsen syd for Sønder Allé opstod først i forbindelse med jernbanens anlæggelse. Langs gadens østside var der indtil 1923 et større rangerterræn for jernbanen. Tidligere gik Fredensgade frem til Banegårdspladsen, men den sidste strækning blev i 1939 ændret til Ny Banegårdsgade.

I Fredensgade ligger Rutebilstationen, som blev indviet på denne lokation i maj 1930.

Adresser og bygninger

• Hjørneejendommen Fredensgade 9 og Fredens Torv 7 (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) regnes for byens første udlejningsejendom. Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther og ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas. I 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at Aarhus Telegrafstation flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
• Fredensgade 18 blev opført i 1851/52 (forhuset) af tømrermester J.C. Poulsen, der få år senere opførte sidehuset og mellemhuset. De var i 1870'erne ejet af købmand Carl Visby og blev solgt til handelskommis M. Wilhelmsen i 1874 for 14.000 rdl. Ejendommene blev erklæret for uegnede som beboelse af Boligkommissionen i 1980 og derpå gennemrenoveret af tømrermester Kaj Fisker, der var vokset op i mellembygningen, som hans farfar, hestehandler A. Fisker havde erhvervet i 1907.
• Fredensgade 19. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854. Ganske forandret i 1938.
• Fredensgade 20 blev opført af 1850-1851 af murermester Anthon Peter Preis (1813-1868) (der også havde opført Fredens Torv 8). Ejendommen blev solgt af købmand Badens enke til købmand Marius Christensen. Ejendommen nedrevet i 2014.
• Fredensgade 21. Opført af murersvend H.J. Assersen i 1854.
• Fredensgade 22. Hjørnegården blev opført for købmand Chr. Steenberg i 1855. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
• Fredensgade 23. Forhuset opført for købmand J. F. W. Röse i 1854. Ændret ved arkitekt Peder Møller i 1938.
• Fredensgade 24. Opført af murersvend J.P. Dyhr i 1856. Bygningen blev i 1980-81 hovedistandsat for Sparekassen SDS.
• Fredensgade 25. Huset blev opført for murersvend J. Jensen i 1854.
• Fredensgade 26. Det oprindelige, to etager høje hus blev opført i 1866 for fuldmægtig J. Vinge. Forhuset blev i 1899 forhøjet til tre etager og ganske ændret for snedkermester H.J. Nielsen, der samtidig lod sidelængen forsyne med et mansardtag.
• Fredensgade 27. Forbygningen og en nu forsvundet sidelænge langs med smøgen blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1862.
• Fredensgade 28. Huset blev i sin oprindelige skikkelse opført af murermester Jens Chr. Lund i 1856-57. Fabriksafbindingen blev påbygget af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1919 ved arkitekt N.S. Bech.

Husrække på Fredensgade med numrene 27-43.
Foto: Aage Fredslund Andersen, 1936.

• Fredensgade 29. Etageejendom opført af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1911-12.
• Fredensgade 30. Senklassicistisk hus med nordlig sidefløj opført i 1856-57 af murermester C. Jensen.
• Fredensgade 31. Etageejendom opført af tømrermester A.P. Skorstensgaard i 1911-12.
• Fredensgade 32. Bygning opført for skibskaptajn L.J. Hansen i 1862. Mansardtag tilbygget i 1918.
• Fredensgade 34. Forhuset og sidelængen blev opført af den fremtrædende tømrermester og byrådsmedlem A. Edv. Andersen i 1865. Forskellige ændringer af bygningerne blev foretaget i 1950 for grosserer Kai Aaen ved arkitekt Kirstein Frederiksen.
• Fredensgade 36. Bispegården på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1858.
• Fredensgade 38. Købmand Stillings ejendom på hjørnet af Fredensgade og Sønder Allé opført i 1880.
• Fredensgade 39. Etageejendom opført for snedkermester P. Clemmensen i 1907. Bygningstegninger af arkitekt N.S. Bech.
• Fredensgade 40. Bygning opført i 1882 for og af arkitekt J. Erichsen.
• Fredensgade 41. Den oprindeligt pæne nyklassicistiske bygning blev opført for skibsbygmester H. Thomsen i 1859. I 1955 lod firmaet F. L. Bie huset ganske omdanne.
• Fredensgade 42. Huset blev opført af murermester J. Jensen i 1868.
• Fredensgade 43. I 1852 stod snedkerformand H.W Helstrup bag opførelsen af et kort to etager højt hus med facade mod Fredensgade, men som mod Sønder Allé var trukket så langt tilbage fra vejen, at en lille forhave kunne anlægges. Hjørnet blev før 1868 bygget af værtshusholder Mikkel Rasmussen Bundgaard.
• Fredensgade 44. Ejendommen er opført for skipper B. Tanck i 1871 ved murermester Christian Lund. Direktør Harald Skovby overtog bygningen og brugte den som legatbolig for 'Den Skovbyske Stiftelse'.
• Fredensgade 45. Aarhus Rutebilstations bygninger og faciliteter.
• Fredensgade 46. Huset blev bygget i 1875 for snedkermester E. Rasmussen.
• Fredensgade 47. Det sydvestlige hjørne af rutebilstationens område. På denne adresse lå der fra 1953-1977 en BP Servicestation. Fra sept. 1981 til maj 1982 lå der en DSB-ejet pølsebar på stedet.
• Fredensgade 48. Hjørneejendom mod Rosenkrantzgade blev opført af murermester J. Jensen i 1875.
• Fredensgade 50. Bygning opført for og af tømrer P. Woldum i 1868. I 1895 blev ejendommen købt af vognmand, Christian Rasmussen, der overtog bygningen af particulier Kiilsgaard, som ejede den fra 1887.
• Fredensgade 52. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1868.
• Fredensgade 54. Huset blev opført af tømrermester R. Nielsen i 1871.
• Fredensgade 73

Fredensgade på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Fredensgade

Kilder

• Aarhus Stiftstidende 27/8 1961
• Preben Rasmussens samling, Fredensgade 30-58 - Fredericiagade 32, Fredensgade 44, Aug. 1985
• Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
• Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018