Fredens Torv 7
Fra AarhusWiki
Fredens Torv 7 er en adresse på Fredens Torv i Aarhus.
Hjørneejendommen på Fredens Torv 7 har også adressen Fredensgade 9 (i perioder benævnt Fredensgade 7-9) og regnes for Aarhus' første udlejningsejendom.
Ejendommen er opført af arkitekt Hans Wilhelm Schrøder (1810-1888), der selv havde købt grunden i 1852. Her boede berømtheder som den kgl. bygningsinspektør Vilhelm Theodor Walther og ”hedens opdyrker” Enrico Mylius Dalgas. I 1863 kunne Aarhuus Stiftstidende bekendtgøre, at Aarhus Telegrafstation flyttede til arkitekt Schrøders gård. Fengers Skole blev o. 1870 etableret her og holdt til i ejendommen de første år.
Restaurationer i Fredens Torv 7
- Lido-bar (c. 1930-1947). Indehaver restauratør H. Mikkelsen.
- Ellys Spiserestaurant (1947-1950'erne).
- Pan (1950'erne-1960'erne).
- Kahytten (1970'erne-1996). Med Kahytten bliver stedet til et værtshus.
- Kurts mor (1996-nu).
Se også
- Bygninger og adresser på Fredens Torv.
Fredens Torv 7 på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og litteratur
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 164