Rosenkrantzgade
Rosenkrantzgade er en forbindelsesgade beliggende mellem Ryesgade og Fredensgade.
På et byrådsmøde den 5. oktober 1871 stillede borgerrepræsentationsmedlem Funch et forslag om at kalde den projekterede gade på Baron Fritz Rosenkrantz toft for Rosenkrantzgade.
Fritz Rosenkrantz
Baron Fritz Rosenkrantz (1804-1882) startede i 1823 sin karriere i militæret, nærmere bestemt sekondløjtnant ved prins Ferdinands dragoner i Aarhus.
Han både steg i graderne og deltog i krigene, der rasede i hans samtid og kunne i 1867 tage afsked som oberst.
Rosenkrantz levede livet som enlig og opholdt umiddelbart efter at have trukket sig som oberst indtil sin død på gården Vorregård, en samling af parceller af Aarhus byjorder, der lå i bydelen Christiansbjerg, men bygningerne nedbrændte i år 1888.
Det lange seje træk, og tilblivelsen af Rosenkrantzgade
Rosenkrantz arvede i 1857 en toft vest for den forlængede Fredensgade efter sin faster, Juliane Sophie de Fædder-Charisius (1781-1857) (f. Rosenkrantz). Det var et område, der omfatter arealet melllem den nuværende Fredensgade, Sønder Allé, Ryesgade og Aarhus Hovedbanegård. Rosenkrantz udstykkede , én efter én, gaderne til byggegrunde. Det var i den forbindelse, at Rosenkrantz foreslog, at forbindelsesgaden mellem Ryesgade og Fredensgade "skulle kaldes Rosenkrantzgade".
Nogle år senere, i løbet af 1870´erne, ønskede Kommunen, at de nævnte gader skulle navngives. Det skulle dog vise sig, at navngivningen af gaderne - og den efterfølgende bebyggelse - blev en noget langvarig og ikke helt problemfri proces. Aarhus Byråd drøftede i samme ombæring, som nævnt, hvorvidt hele bebyggelsen mellem Sønder Allé og banegården, herunder den nyligt anlagte Ryesgade, skulle døbes, hvilket dog hverken for Rosenkrantz eller Byrådet blev til noget.
På Byådets møde den 7. marts 1872 tog købmand Harald Skovby, den senere direktør for Aarhuus Privatbank notits af, at Rosenkrantz ikke ville gå med til at navngive gaden Rosenkrantzgade "i de samme dage, da denne (Rosenkrantz) påførte kommunen en proces".
Rosenkrantz skrev senere til borgmesteren, v.Schmidten, i et brev fra den 2. marts 1872, at han ved "at foreslå gaden benævnt Rosenkrantzgade ikke har tænkt den opkaldt efter mig, men efter den, der har ejet toften og skænket den til min fætter og mig i arv, nemlig min faders afdøde søster, Juliane Rosenkrantz".
Rosenkrantz forsætter med at skrive, at skulle fasterens navn provokere, ville han forelå gaden benævnt som enten Julianes Gade eller Fasters Gade, fordi hun af Rosenkrantz altid blev tiltalt som faster.
Rosenkrantz argumenterer i sin korrespondance med borgesteren med fasterens tilknytning til Aarhus. Nemlig at denne havde boet i byen i 45 år og var men meget god person. Hun havde nemlig oprettet et legat for fattige enker samt doneret et betydeligt beløb til Kirken til vedligeholdelse af hendes mands grav.
Kasino-Teatret og arkitekturens ankomst
Kasino-Teatret opførtes i år 1900 som et varieté-teater i Rosenkrantzsgade efter tegning af arkitekten S.F. Kühnel. Kasino-Teatret blev indviet den 7. december samme år med Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912) som bygherre og direktør. Teatret havde gennem årene forskellig optræden med jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier, og var et kendt forlystelsessted i byen. Teatret havde varierende økonomiske vanskeligheder gennem årene og lukkede endeligt i februar 1943. Senere flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier. Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningerne.
Adresser på Rosenkrantzgade
Rosenkrantzgade på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
Mangler!
- Aarhus Stiftstidende. 06-10-1871.
