Århus Oliefabrik

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Aarhus Oliefabrik)
Skift til: Navigation, Søgning
Et smukt vue ned over M. P. Bruuns Gade med Århus Oliefabriks anlæg i baggrunden. Foto 1935.

Oliefabrikken AarhusKarlshamn AB har haft enorm betydning for Aarhus. Gennem mange år var den en af byens største arbejdspladser, og flere af direktørerne har efterladt sig markante aftryk i vores lokale historie. Nu forlader oliefabrikken området, hvor det hele begyndte. Den imponerende kontorbygning i M. P. Bruuns Gade er i foråret 2015 solgt til den københavnske hotelkæde Arp-Hansen Hotel Group.

Aarhus Oliefabrik blev stiftet i 1871 under navnet Aarhus Palmekærnefabrik. Fabrikken blev opført ved Jægergårdsgade og blev hurtigt taget i brugt. Flere af byens spidser skød penge i den nye fabrik, og på ’dåbsattesten’ finder man således navne som Hans Broge, Rasmus Otto Mønsted (1838-1916), Otto Langballe og Christian Kier.

Produktionen af palmeolie

Aarhus Oliefabriks anlæg producerede oliekager til landbruget ved udpresning af olie fra palmekerner. Udvindingen af planteolie fra frø, nødder og frugtkerner udgør grundstammen i produktionen på Århus Oliefabrik, i folkemunde kaldet ”oliemøllen”. Foruden planteolien dannes der biprodukter, som er vigtige foderstoffer i landbruget. Olien fandt imidlertid et så stort og givtigt marked i Rusland, at den blev vigtigere end oliekagerne. I 1880’erne byggede selskabet en oliefabrik i Libau (Liepãja) i det nuværende Letland og flyttede det meste af maskineriet derover, hvorefter Århus-fabrikken sygnede hen. Moderniseringerne i fabrikkens anlæg i Aarhus fortsatte dog. I 1890 blev der installeret et omfattende anlæg til elektrificering af belysningen. Tiltaget skabte frygt i byrådet, hvor flere af interessenterne i Aarhus Oliefabrik også havde plads. Det var ikke fordi, byrødderne frygtede bål og brand. Nej, de var bange for at det kommunale gasværk mistede for mange og betydende kunder.

Den daværende Aarhus Palmekjærnefabrik 1875 ved Jægergårdsgade.

Produktion af andre former for olier

I 1892 blev selskabet omdannet til Aarhus Oliefabrik Limiteret med et fornyet kapitalgrundlag, og Libau-fabrikken blev skilt ud som selvstændigt selskab. Produktionen blev omlagt til margarineolie på grundlag af kopra (tørrede kokosnøddekerner), sesamfrø, jordnødder og palmekerner. Dette skete sikkert under god tilskyndelse fra Otto Mønsted, som kunne bruge det nye olieprodukt til sin margarineproduktion – det senere så kendte OMA. Med kemiingeniør M.C. Holst som teknisk leder blev fabrikkens produktion udvidet kraftigt og forfinet med bl.a. udvikling af nye specialfedtstoffer.

Samme år blev Martin Frederik Lausen ansat som direktør. Af ejerkredsen havde Lausens fået besked på at udvide forretningen, og han tog fat på opgaven med imponerende ildhu.

Anlægning af en ny fabrik ved Jægergårdsgade og Aarhus Havn

I 1893-94 flyttede fabrikken til et nyt, stort og moderne anlæg på Sukkerhuset ved Jægergårdsgade, og i 1915-18 begyndte opførelsen af det anlæg på havnen, som i nutiden udgør oliefabrikken i Århus. Havneanlægget var bygget til stordrift med et integreret produktionskredsløb, og den vigtigste råvare var oprindelig kopra, men efterhånden blev denne rolle overtaget af sojabønner.

Handel med udlandet

Olieindustrien havde længe været præget af en stærk koncentration af produktion og handel på nogle få store, internationale koncerner, og Aarhus Oliefabrik var blevet en del af dette mønster. Omkring år 1900 og fremefter begyndte Aarhus Oliefabrik at opkøbe produktionsselskaber og etablere datterfabrikker i udlandet, og der blev oprettet handelsselskaber og handelsstationer i de råstofproducerende lande.

I årene 1910-18 var Aarhus Oliefabrik selv på udenlandske hænder, idet en engelsk industrimand havde aktiemajoriteten. Da disse aktier blev sat til salg i 1918, stod Østasiatisk Kompagni (ØK) med Sojakagefabrikken i København parat til at købe aktiemajoriteten i sin århusianske konkurrent. Men direktør Lausen, fik på halvandet døgn rejst den nødvendige kapital og købte aktierne tilbage, inden ØK kunne nå at komme til.

I begyndelsen af 1920erne kom Aarhus Oliefabrik i økonomiske vanskeligheder. Virksomhedens voldsomme ekspansion og dårlige kontrakter gav kritik af Lausen dispositioner i bestyrelsen. I 1922 fratrådte Lausen sin post som bestyrelsesformand. Foranlediget af flere uheldige sager blev forholdet mellem bestyrelse og direktion frem mod midten af 1920erne efterhånden så anspændt, at Lausen i 1926, efter 34 år, også trak sig som direktør.

Verdenskrigenes påvirkning af fabrikken

Under verdenskrigene 1914-18 og 1939-45 led råstofforsyningerne store afbræk, og Århus Oliefabrik blev holdt kørende med erstatningsproduktioner. Under den tyske besættelse 1940-45 indtog fabrikkens direktør fra 1927 til 1945, Thorkild Juncker, en tyskvenlig holdning. Da fabrikkens havneanlæg blev bombet af de allierede i 1942, blev det af mange set som en straf herfor, men senere historieforskning har konkluderet, at fabrikken blev offer for en af krigens tilfældigheder.

Aarhus Oliefabrik efter 1945

Efter 1945 blev havneanlægget moderniseret og udvidet flere gange, hvorimod anlægget ved Jægergårdsgade standsede i 1961. Århus Oliefabrik har fortsat udviklingen hen imod større og mere forfinet produktion, og selskabet har fastholdt dets stærke stilling i det internationale marked for fedtstoffer. I 2003 blev selskabet og dets filialer reorganiseret som Aarhus United A/S, og i 2005 gik det sammen med den svenske gigant i samme branche, Karlshamns AB. Den nye koncern, kaldet AarhusKarlshamn AB, forkortet AAK, fik hovedkvarter i Malmø. AAK har i dag ca. 2500 ansatte fordelt over 25 lande.

Oliefabrikkens betydning for Aarhus

Den betydning, som Århus Oliefabrik har haft for byen, kan belyses ved tal. Eksempelvis brugte fabrikken i 1937 ca. 700 millioner liter vand, svarende til det årlige vandforbrug for ca. 2.300 husstande i Århus. Vandet blev leveret af Århus Vandværk, der havde fabrikken som sin største kunde. Fabrikken gav i 1930’erne beskæftigelse til omkring 1.400 funktionærer og arbejdere, og cirka en ud af ti århusianeres økonomiske eksistens afhang af indkomsten fra fabrikken. Endvidere stod fabrikken for en tredjedel af havnens omsætning og for en fjerdedel af banegårdens indtægter fra udgående gods. Med tiden er mange stillinger blevet rationaliseret væk på fabrikken, og i nutiden har den omkring 400 beskæftigede i Århus.

Social sikring af ansatte på Aarhus Oliefabrik

Århus Oliefabrik fik hurtigt ry for at være en velfærdsorienteret virksomhed, idet fabrikken oprettede sine egne ordninger for social sikring for de ansatte, forud for den offentlige lovgivning. Fabrikken tilvejebragte også ferie- og fritidsgoder for sine ansatte. Med sit sociale liv, sine mange ansatte og sin koncentrerede beliggenhed i store anlæg med eget kraftværk udgjorde fabrikken næsten en by i byen. Gennem hele sin levetid har fabrikken været plaget af uheld og ulykker, uanset at den har gjort meget for at forebygge og formindske dem.

Litteratur og kilder

  • Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
  • L. Andkjær Jensen, Aarhus Oliefabrik, Århus 1949. Bestil materiale
  • Aarhus Oliefabrik, Århus 1960.
  • Gunner Rasmussen, Aarhus Oliefabrik A/S 1871 - 14.9.-1971, særnummer af Olieekspressen i anledning AArhus Oliefabrik A/S' 100 års jubilæum den 14. september 1971.
  • Jørgen Fink, "Aarhus Oliefabrik - verdensfirma i Jægergårdsgade", i: Ib Gejl (red.), De skabte Aarhus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 53-64. Bestil materiale
  • Aarhus Oliefabrik A/S og Poul Kragelund, Aarhus Olie 1871-1996, Århus 1996.
  • AarhusKarlshamn, AAK Annual Report 2008.
  • Ritzaus Bureau, "Eksplosion under storbrand på Århus Havn", Berlingske, 27.7.2008.
  • Anders Lai, "Oliefabrikken betaler bøder", Jyllands-Posten, 26.6.2009.
  • Alexander Bitsch, "Fejl sendte 27 tons palmeolie i kloakken", Jyllands-Posten, 9.9.2009.
  • Maria Dalhoff, "AarhusKarlshamn fik overskud", Jyllands-Posten, 19.2.2010.

{{#coordinates:primary|56.148542|10.203658}}