Aarhus Gymnastikforening

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Aarhus Gymnastik Forening)
AGF - Aarhus Gymnastik Forening 1887

Aarhus Gymnastikforening eller blot AGF blev stiftet 26. september 1880. Foreningen omfatter i dag mange forskellige sportsgrene, der har base forskellige steder i byen.

Selvom AGF i dag er mest kendt for sit fodboldhold, var hverken Aarhus eller AGF først på banen, da fodboldsporten begyndte at brede sig over det ganske land i slutningen af 1800-tallet. I København havde man spillet turneringsfodbold lige siden 1888, mens den første turnering i Aarhus først blev afholdt i 1902, samme år som AGF kunne starte en fodboldafdeling. Vi skal dermed 22 år ind i foreningens levetid, før der kom fodbold på programmet i AGF.

Stiftelse

Aarhus Gymnastikforenings fundament var derimod – som navnet antyder – gymnastik. Foreningen blev stiftet på initiativ af C. Christensen, Chr. Nielsen, C.R. Byberg, E. Floor, købmand Axel Schmidt, O. Dewsen, boghandler Chr. Poulsen, J. Philipson, N. Pommerincke, cand. jur. M. Anchersen, A. Hvilsted.

Foreningens oprindelige formål var "at fremme og udvikle færdighed i legemsøvelser og våbenbrug blandt sine medlemmer". Senere blev det ændret til: "at virke for gymnastikkens og andre legemsøvelsers udbredelse til så vide kredse som muligt ". I god forlængelse af disciplinerne inden for våbenbrug blev foreningens første formand, stabschef og senere generalmajor Christian Heinrich Ferdinand Baumann, fundet inden for militærets rækker. Bauman var nu heller ikke ubekendt med gymnastikken, da han fungerede som gymnastiklærer på Katedralskolen.

Yderligere medlemmer af den første betyrelse var: Grosserer Carl Bertelsen som kasserer, købmand Axel Schmidt som sekretær. Desuden valgtes boghandler Chr. Poulsen og cand. jur. sagførerfuldmægtig A.H.M. Anchersen.

Foreningen betegnede sig selv som et barn af det aarhusianske borgerskab, men i løbet af nogle år ændrede foreningen imidlertid formål til at udbrede idrætten til hele byens befolkning.

Herrer fra AGFs atletikafdeling poserer ved Nævefægteren i søjlehallen på Aarhus Stadion i 1933.

Atletik

I 1896 kom der også atletik på programmet i AGF. Det var sergent J.C. Jensen, som tog initiativ til oprettelsen af atletikafdelingen, der i de første år primært dyrkede stangspring.

Hvor gymnastikken holdt til i Valdemarsgade Skoles gymnastiksal, kneb det med at finde plads til atletikken, der blev dyrket udendørs. Først i 1910 fik atletikafdelingen stillet et område ved Dalgas Avenue til rådighed, og i 1912 var afdelingen stærk nok til at arrangere sit første stævne med 69 deltagere fra hele Jylland. Til stævnet brillerede flere af foreningens unge medlemmer, blandt andre brødrene Charles og Arthur Hammerschmidt, hvoraf især sidstnævnte senere opnåede flotte resultater inden for 100 meter og stangspring.

Fodbold

Med flere sejre i den bedste række i fodbold hører 1950’erne til AGF’s guldalder. På billedet fejrer fodbolddrengene på hjemmebane deres tredje sejr i træk.

I 1902 blev 13 af foreningens bedste gymnaster forsøgsvis rekrutteret til et fodboldhold. Initiativtager til oprettelse af en fodboldafdeling var den foretagsomme H.M. Lind. Fra 1. januar 1906 blev AGF indmeldt i Jydsk Boldspil Union, og allerede i sæsonen 1907/08 vandt man det jyske mesterskab, der ellers hidtil kun havde haft Aalborg som vinder. Fodbolden var kommet for at blive.

I AGF’s 50 års jubilæumsskrift fra 1930 kunne lærer Einar Kirkegaard skrive, at ”Gymnastikken er Idrættens Alfa og Omega. Eller burde være det, set fra det ideelle Synspunkt. Men det er ikke for meget sagt, at Gymnastikken i Foreningen, som andet Steds er blevet stillet i Skygge af sin langt yngre Søsterdisciplin: Spillet med den faste Læderkugle, Fodbolden.”

1950’erne står stadigt som AGF Fodbolds gyldne periode. Med den ungarske Geza Toldi på trænerbænken og spillere som John Amdisen, Henry From og Aage Rou Jensen på grønsværen hev fodbolddrengene sejren hjem i den bedste række i 1955-1957 og i 1960. Halvdelen af holdet blev før eller siden en del af landsholdet.


De andre

I 1957 kunne håndbolddrengene fra AGF vinde sit første danske mesterskab. På holdet var blandt andre Ole Rauendahl, Leif Gelvad, Gustav Valder, Poul Locht og Jørgen Lundbye.

I 1902 kunne AGF åbne op for en svømmeafdeling. Træningen foregik ved byens søbadeanstalter, der dog måtte flyttes i takt med havnens udvidelser. Først da Badeanstalten Spanien åbnede i 1933, fik svømningen tag over hovedet.

1902 blev også året, hvor kvinder for første gang kunne blive medlem af foreningen. Med base på pigeskolen i Christiansgade åbnede i dette år nemlig en særlig damegymnastikafdeling. Året efter blev børn også budt velkomne i klubben med en drenge- og pigegymnastikafdeling.

I 1905 blev det på foreningens generalforsamling besluttet at oprette en tennisafdeling. De tennisudøvende i AGF måtte dog vente helt til 1918, før de fik sine egne træningsanlæg. Indtil da var baner ved Vennelystparken, Mølleengen og ved Marselisborg Kostskole - i dag Marselisborg Gymnasium - blevet lejlighedsvis lejet.

Derefter skulle der gå næsten 30 år, før den næste afdeling kom til – håndboldafdelingen – som i 1935 startede op under atletikafdelingens beskyttende vinger, men to år senere blev gjort til en selvstændig afdeling. Og så skulle der gå næsten 60 år, før AGF fik den foreløbig seneste afdeling – basketball – på programmet. Det skete i 1992.

Tilholdssteder

I 1933 fik AGFs svømmeafdeling tag over hovedet, da Badeanstalten Spanien blev indviet. Her er medlemmer af afdelingens ungdomsmedlemmer fotografet omkring 1935.

I begyndelsen havde AGF lokaler på blandt andre Søndre Skole, hvor der blev dyrket den oprindelige disciplin gymnastik. Men efterhånden som foreningen fik flere idrætsgrene på programmet opstod behovet for at leje sig ind andre steder i byen.

Svømningen foregik som nævnt eksempelvis i starten i Aarhus Bugt. Fodboldafdelingen startede med at holde til på Galgebakken, men flyttede siden til det grønne område ved Dalgas Avenue - hvor også atletikken holdt til. Efter Landsudstillingen i 1909 overtog man her en af udstillingens pavilloner, som af medlemmerne blev rullet fra området ved Tangkrogen og op på Dalgas Avenue.

I forbindelse med indvielsen af Aarhus Idrætspark i 1920 (som især AGF havde taget initiativ til blev opført) flyttede AGF en del af sine aktiviteter herud. Det gjalt især for atletikken og fodboldens vedkommende - især i forbindelse med afviklingen af idrætskampene.

Fredensvang

I 1935 købte AGF et stort markareal i Fredensvang i Viby Sogn. I de følgende år blev markerne omlagt til fodbold- og tennisbaner, ligesom der blev opført et klubhus. Hele det smukke idrætsanlæg blev indviet i 1942.

AGF holder stadig til på dette område, for så vidt angår tennis- og fodboldafdelingen. Svømmeafdelingen forlod efterhånden det kolde vand i bugten og lagde aktiviteterne ind i Badeanstalten Spanien, og flyttede herfra mange år senere ud til det nyopførte Aarhus SvømmestadionIngerslev Boulevard.

Herre- og damegymnastikafdelingerne blev efterhånden slået sammen til én afdeling, og har gennem alle årene holdt til på forskellige skoler i byen, indtil Marselisborg Gymnastikcenter på Dalgas Avenue blev etableret. Håndboldafdelingen holdt fra starten til i den Gamle Stadionhal (en del kampe blev dog afviklet i Aarhus-Hallen i midtbyen), indtil man i starten af 1950'erne fik helt fantastiske forhold med opførelsen af Den ny Stadionhal (siden er så Arenaen også kommet til).

Basketball holdt fra starten til i hallen ved Svømmestadion på Ingerslev, men har også aktiviteter i Aarhus Idrætspark.

Foreninger

AGF deltog som sagt i arbejdet omkring etableringen af Aarhus Idrætspark og var også med, da Fællesforeningen for Jydske Idrætsforeninger, S.I.K.A. og Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger dannedes. Fællesforeningen for Jydske Gymnastikforeninger fik i første omgang en kort levetid. Den startede 20. juni 1866 med måtte opgives allerede to år efter, i 1868. Igen i 1897 gjordes et nyt forsøg, ved at starte Sammenslutningen af Jydske Gymnastikforeninger.

Danske mesterskaber

AGFs første danske mester, lokomotivfører Einar August Møbius.

I 1912 vandt Einar August Møbius AGF's første danske mesterskab. Disciplinen var enkeltmandsgymnastik. Det blev starten på de mange danske mesterskaber - især hjemført af svømme- og atletikafdelingen, men også af fodbold- og håndboldafdelingen - som har placeret Aarhus Gymnastikforening af 1880 (AGF), som den suverænt mest vindende idrætsklub i Danmark. Langt over 300 officielle DIF-mesterskaber har AGF vundet - og der er meget luft ned til nummer to på listen!

I 1880, da foreningen startede var der ca. 40 medlemmer, i 2012 har foreningen over 3700 medlemmer.

At svede for samme sag

I dag anvendes "Sudare pro communi causa" - eller 'At svede for samme sag' ofte som AGFs slogan. Det kom dog først til i 1980.

AGF's oprindelige slogan, som står på en loftsbjælke i klubhuset i Fredensvang er: "Ingen må søge sit eget. Spredte skal vi styrte, men samlede skal vi stige." Da AGF i 1980 fyldte 100 år blev der udgivet en bog om klubbens historie. Den var skrevet/redigeret af Aarhus-journalisterne Knud Esmann og Max Bendixen. En af bogens andre skribenter var den gamle håndboldkæmpe (engang kaldet verdens bedste håndboldspiller) Aage Holm-Pedersen - bedre kendt som Holm-P - som dengang var chefredaktør på Aarhuus Stiftstidende. Holm-P skrev et afsnit om AGF's guldaldertid i håndbold i 1950'erne, og brugte bl.a. vendingen: "Det gav sammenhold at være på samme side i slagsmålet, og svede for samme sag." Den stjal redaktørerne øjeblikkelig og gjorde "Svede for samme sag" til jubilæumsbogens titel. Den gik rent ind hos AGF'erne. "Svede for samme sag" blev siden brugt overalt i gymnastikforeningen.

AGF's "fodboldprofessor" Ole Hall og Lars Svendsen, mangeårigt medlem af AGF, talte om, at sådan et fantastisk slogan burde være på latin - som gamle, fine slogans jo ofte er - og så tog de initiativ til at lave en "omvendt". Vi opsøgte nogle latin-professorer på Aarhus Universitet, og bad dem skabe "Svede for samme sag" på latin. Nogen tid efter afleverede de så "undersættelsen" SUDARE PRO COMMUNI CAUSA, som siden er tryk på alt muligt i AGF. Men sloganet er altså oprindeligt skabt på dansk i 1980, og de meget sigende ord er forfattet af Aage Holm-Pedersen.

Aarhus Elite A/S

AGF har sammen med andre aktionærer et børsnoteret aktieselskab, kaldet Aarhus Elite A/S. Dette selskab forpagter og driver i dag Aarhus Idrætspark og det er også i dette selskab Superligaholdet i fodbold hører til. Licensen til at spille fodbold i DBU's turneringer ligger dog fortsat hos moderklubben Aarhus Gymnastikforening af 1880. Superliga-fodbolden (Aarhus Elite A/S) lejer sig i det daglige ind hos AGF i Fredensvang ifm. træning. På AGF's baneanlæg i Fredensvang er der både almindelige græsfodboldbaner, men også en topmoderne kunstgræs-fodboldbane, foruden tennisbaner og tennishal.

Ceres Park & Arena

Idrætsparken blev renoveret i 2000-01 og der blev bygget en ny sportshal. Ceres Arena, med plads til 5.000 siddende tilskuere. Sportskomplekset består derudover af det udendørs stadion Ceres Park med plads til 20.000 tilskuere ved fodboldkampe og op til 35.000 ved koncerter, samt tre indendørs sportshaller. I 2015 skiftede det navn til Ceres Park efter den nuværende sponsor Royal Unibrews lokale produkt Ceres. I dag ejer Aarhus Kommune Ceres Park og lejer idrætsparken ud til Aarhus Elite A/S. Ceres Park & Arena er fast hjemmebane for fodboldklubben AGF.

Underafdelinger

Find materiale om Aarhus Gymnastik Forening på AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Knud Esmann, Svede for samme sag - Ansigter i en idrætsklub - AGF i 100 år, 1980
  • Ejnar Kirkegaard, Aarhus Gymnastikforening 1880-1930, Tryk P. Busch, 1930
  • Afsnittet om AGFs slogan er forfattet af Lars Svendsen

Henvisninger